Brøndby-trænere gennem tiden: Fra Egon Knudsen i 1964 til i dag

I denne artikel giver vi det fulde overblik over alle Brøndbys trænere nogensinde. Fra Egon Knudsen, der var klubbens første cheftræner i 1964 og til i dag.

Frederik Birk
Foto: Flemming Ahrens/VilfortPark.dk

Siden grundlæggelsen af Brøndbyernes Idrætsforening den 3. december 1964 har den stolte klub fra Vestegnen haft en lang række cheftrænere. Det hele startede med Egon Knudsen, der var Brøndbys første cheftræner, og senere kom nogle af Danmarks største trænerlegender til.

I denne artikel giver vi jer overblikket over alle Brøndby IF’s trænere nogensinde. Vi ser også nærmere på, hvilke cheftrænere, der har vundet flest titler i løbet af deres tid på Vestegnen.

Alle Brøndby-trænere nogensinde

Nedenstående liste tæller alle trænere, der har været cheftrænere for Brøndby i kortere eller længere perioder. Det vil sige både fastansatte trænere, men også midlertidige cheftrænere som Martin Retov og Frederik Birk.

NavnPeriode
Egon Knudsen1964-1967
Leif Andersen1967-1969
Ib Jensen1969-1970
John Sinding1970-1971
Mogens Johansen1972
Finn Laudrup1973
Kaj Møller1974
John Sinding1975
Jørgen Hvidemose1975-1980
Tom Køhlert1981-1985
Ebbe Skovdahl1986
Birger Peitersen1987-1988
Ebbe Skovdahl1988-1989
Morten Olsen1990-1992
Ebbe Skovdahl1992-1999
Tom Køhlert1999
Åge Hareide2000-2002
Michael Laudrup2002-2006
René Meulensteen2006-2007
Tom Køhlert2007-2008
Kent Nielsen2009-2010
Henrik Jensen2010-2011
Auri Skarbalius2011-2013
Thomas Frank2013-2016
Auri Skarbalius2016
Alexander Zorniger2016-2019
Martin Retov2019
Niels Frederiksen2019-2022
Jesper Sørensen2023-2024
Frederik Birk2024-2025
Steve Cooper2025 –

Finn Laudrup fungerede som spillende træner, da han i 1973 var cheftræner i Brøndby. Det var første og hidtil eneste gang, at Brøndby har benyttet sig af den konstellation.

Martin Retov og Frederik Birk fungerede begge som midlertidige trænere. Sidstnævnte blev efterfølgende fastansat.

Hvilke trænere har haft mest succes?

Succes er selvfølgelig en arbitrær størrelse, og det er vigtigt at anerkende, at de mange Brøndby-trænere gennem tiden har haft forskellige forudsætninger. Det vil for eksempel være uretfærdigt at bedømme Auri Skarbalius, der trænede Brøndby, da vi var på randen af konkurs, på samme parametre som Michael Laudrup, der rådede over en af de stærkeste trupper nogensinde.

En nem måde at bedømme Brøndbys bedste trænere nogensinde er dog ved at sammenligne antallet af vundne titler med klubben.

Trænere med flest titler for Brøndby

Her kommer en oversigt over de mænd, der har vundet flest titler som Brøndby-trænere. Vi tæller alle officielle turneringer med. Det vil sige mesterskaber, pokaltitler, Super Cup og Royal League. Diverse træningsturneringer tæller dermed ikke med. Vi vægter ikke titlerne forskelligt, og visse trænere har derfor fordele overfor andre i og med, at for eksempel Super Cup og Royal League ikke længere bliver spillet.

Diverse oprykninger tæller ikke med i regnskabet her. Det skal dog retfærdigvis nævnes, at John Sinding i 1971 sikrede sejren i Sjællandsserien, imens Kaj Møller i 1974 guidede Brøndby til sejren i Danmarksserien.

NavnAntal vundne titler
Ebbe Skovdahl10
Michael Laudrup4
Tom Køhlert4
Morten Olsen2
Niels Frederiksen1
Alexander Zorniger1

Ebbe Skovdahl vandt Super Cuppen tre gange som Brøndby-træner. Michael Laudrup vandt den en enkelt gang. Derudover tæller ovenstående regnskab også Tom Køhlerts Royal League sejr fra 2006/2007-sæsonen.

I 2005 og 2006 afholdt Divisionsforeningen den såkaldte Ligacup før sæsonstarten under navnet Tele2 LigaCup. Kampene her blev dog ikke regnet som officielle kampe, og den tæller derfor ikke med i regnskabet ovenover selvom, at Michael Laudrups Brøndby-hold vandt turneringen i begge sæsoner.

Brøndby-trænere med flest mesterskaber

Fem forskellige trænere har formået at vinde det danske mesterskab med Brøndby. Dem får i overblikket over her:

NavnAntal mesterskaberSæson
Ebbe Skovdahl41988, 95/96, 96/97, 97/98
Morten Olsen21990, 1991
Tom Køhlert21985, 01/02
Michael Laudrup104/05
Niels Frederiksen120/21

Brøndby-trænere med flest pokaltitler

Fire forskellige Brøndby-trænere har formået at vinde den danske pokalturnering.

NavnAntal pokaltitlerSæson
Ebbe Skovdahl388/89, 93/94, 97/98
Michael Laudrup202/03, 04/05
Tom Køhlert107/08
Alexander Zorniger117/18

Hvem er den største Brøndby-træner nogensinde i dine øjne? Del din holdning i kommentarfeltet.


VilfortPark.dk er en uafhængig hjemmeside om Brøndby. Vi dækker stort og småt fra vores smukke klub. Vi sætter en ære i at give en stemme til alle medlemmer af fanscenen. Du kan følge os på XFacebookYouTube og Instagram. På den måde kan du sikre dig, at du aldrig går glip af en opdatering fra os igen.

Hvis du vil være en del af VP-fællesskabet og hjælpe med at give medfans det bedst mulige Brøndby-indhold, hører vi meget gerne fra dig.

toke theilade
Website |  + posts

Medgrundlægger af VilfortPark.dk tilbage i 2021 og redaktør her på siden. Jeg så min første Brøndby-kamp i 1997, og jeg fik mit første sæsonkort til 2005/06-sæsonen. Aktiv fan på Sydsiden og udebaner i Danmark og Europa frem til 2017. I dag magelig sæsonkortholder på langsiden.

Har dækket fodbold for flere medier i ind- og udland, og er blandt andet blevet publiceret i The Blizzard, The Moscow Times, These Football Times og citeret i BBC, The New Yorker, Talk Sport, P1, Radio 24syv, DR, Ekstra Bladet og mange andre steder i historier om fodbold.

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Oldest
Newest Most Voted
Inline Feedbacks
View all comments