Overraskelse venter: Brøndby Stadion har fået gul-blåt ansigtsløft

Brøndby Stadion har denne vinter fået nogle visuelle forbedringer, som man for første gang kan se med egne øjne i februars træningskamp imod OB.

Brøndby Stadion
Foto: Flemming Ahrens/VilfortPark.dk

Når Brøndby den 1. februar vender hjem til Brøndby Stadion i vinterens sidste træningskamp imod OB, vil de fremmøde fans blive mødt af et nyt syn. Vilfort Park har nemlig fået et gedigent ansigtsløft hen over vinterpausen.

Den vågne læser lagde måske allerede mærke til, at noget havde ændret sig, da Emmanuel Dennis’ prøvetræning blev annonceret i starten af måneden. Her kunne man nemlig ane en del af de store forandringer på stadion.

Emmanuel Dennis på Brøndby Stadion
Emmanuel Dennis står foran den østlige tribune på Brøndby Stadion. I baggrunden kan man se de nye blå-gule farver, der præger Boozt Tribunen med de små Brøndby-logoer. Foto: Brondby.com

Gule og blå tribuner

Som det kan anes på præsentationsbilledet af Emmanuel Dennis fra tidligere på måneden ser den østlige langside nu anderledes ud. De nye tribuner kunne også ses kortvarigt i Brøndbys video, der annoncerede Mathias Jensens kontraktforlængelse tidligere på måneden.

Boozt har overtaget tribunesponsoratet fra GSV, og derfor er de grønne og hvide farver blevet fjernet. I stedet ser man nu en mørkeblå baggrund med gule Boozt-logoer. Sponsorens logoer adskilles i øvrigt af små Brøndby-logoer.

På Dennis-billedet kan man se, at arbejdet endnu ikke er færdiggjort, da halvdelen af tribunen stadig mangler at få sin gule skrift.

Nord-tribunen, der stadig er sponsoreret af Stavnskær, har fået samme visuelle udtryk med sponsorlogoet i gult ledsaget af Brøndby-logoer på en mørkeblå baggrund.

Sydsiden fortsætter naturligvis med sin legendariske stribe uden ændringer. Vest-tribunen, som man kun sjældent ser på TV-billederne, er der heller ikke blevet ændret på.

Ændringen er den seneste i en række af mindre visuelle forbedringer af stadion, hvor Brøndbys smukke gule og blå farver kommer mere og mere i spil. I løbet af de seneste par år er de tidligere grå trapper på tribunerne for eksempel blevet malet gule.

Hvad synes du om de visuelle ændringer på Brøndby Stadion? Del dine holdninger i kommentarfeltet forneden.


VilfortPark.dk er en uafhængig hjemmeside om Brøndby. Vi dækker stort og småt fra vores smukke klub. Vi sætter en ære i at give en stemme til alle medlemmer af fanscenen. Du kan følge os på XFacebookYouTube og Instagram. På den måde kan du sikre dig, at du aldrig går glip af en opdatering fra os igen.

Hvis du vil være en del af VP-fællesskabet og hjælpe med at give medfans det bedst mulige Brøndby-indhold, hører vi meget gerne fra dig.

toke theilade
Website |  + posts

Medgrundlægger af VilfortPark.dk tilbage i 2021 og redaktør her på siden. Jeg så min første Brøndby-kamp i 1997, og jeg fik mit første sæsonkort til 2005/06-sæsonen. Aktiv fan på Sydsiden og udebaner i Danmark og Europa frem til 2017. I dag magelig sæsonkortholder på langsiden.

Har dækket fodbold for flere medier i ind- og udland, og er blandt andet blevet publiceret i The Blizzard, The Moscow Times, These Football Times og citeret i BBC, The New Yorker, Talk Sport, P1, Radio 24syv, DR, Ekstra Bladet og mange andre steder i historier om fodbold.

Subscribe
Notify of
guest
3 Comments
Oldest
Newest Most Voted
Inline Feedbacks
View all comments
Mag2300
Mag2300
22 days ago

Jeg synes, det er en fed idé, at vi får flere blå og gule farver på stadion, især der hvor man kan se omkring TV-optagelserne. Men én ting synes jeg, man burde gøre ved sydsiden: Indføre – som man har på flere tyske stadions og efterhånden også på flere stadioner, f.eks. Celtic Park i Skotland – de såkaldte rail seats, som både øger tribunesikkerheden, men samtidig bevarer sydsiden som en stående tribune. Det er det eneste, jeg synes, vi skal få gjort noget ved på sydsiden, som den er lige nu. Det vil øge stemningen, samtidig med at det vil forbedre sikkerheden for de mange.

Frank Elzer
Frank Elzer
21 days ago

Bliver træningskampen mod OB spillet på stadion?