Da Brøndby i søndags spillede imod OB i Superligaen, fremviste de aktive fans på Sydsiden et protestbanner imod justitsminister Peter Hummelgaard fra Socialdemokratiet og hans nye initiativ til bekæmpelse af hooliganisme. Banneret var det seneste af en række aktioner fra Alpha og de resterende aktive fans, der har stået på det meste af efteråret.
Lovpakken bliver kritiseret af både fans såvel som juridiske eksperter for at underminere retsstaten, da politiet får mulighed for at uddele ”strakskarantæner” uden at skulle løfte bevisbyrden foran en dommer.
I denne artikel ser vi nærmere på Peter Hummelgaards pakke, der går under navnet ”Fælles kamp mod vold og utryghed i fodbold”. Vi forklarer, hvad de 14 initiativer dækker over, hvornår pakken kan træde i kraft, hvad de juridiske eksperter siger, og meget mere.
LÆS OGSÅ: ”Kære Lene, tag nu og gå!” – Fanscenens kamp imod hooliganregistret
Hvad siger loven?
Der er i alt 14 initiativer i den kommende hooliganpakke. De er inddelt i tre forskellige sektioner: 1) Tryg og sikker afvikling af alle fodboldkampe, 2) Uroskabende tilskuer i karantæneregisteret, og 3) Hård og konsekvent indsats mod hooligans.
Tryg og sikker afvikling af alle fodboldkampe
- Mulighed for bortvisning af personer til alle kampe (ikke kun højrisikokampe)
- Videregivelse af billed- og lydoptagelse fra TV-overvågning optaget i kriminalitetsforebyggende øjemed
- Visitationszoner ved højrisikokampe
- Forbud mod besiddelse af pyroteknik
Forbuddet mod besiddelse af pyroteknik vil gælde inden for en zone på 5.000 meter fra stadionet fra seks timer før kick off til seks timer efter slutfløjtet.
Hvis en person bliver taget med pyroteknik, vil det kunne give det, der kaldes ’generel karantæne’. Generel karantæne er en karantæne, der gælder på tværs af alle klubber og stadions i Danmark i modsætning til den ’private karantæne’, som en klub kun kan tildele fans til egne kampe.
Uroskabende tilskuer i karantæneregisteret
- Udvidelse af anvendelsesområdet for generel karantæne
- Ophævelse af betingelse om gentagelsesrisiko for generel karantæne mv.
- Fodboldrelateret vold mv. begået i udlandet skal kunne give karantæne i Danmark
- Udelukkelse af dømte bandemedlemmer fra fodboldkampe
- Udelukkelse af dømte grove voldsforbrydere fra fodboldkampe
- Gentagelsesvirkning ved ny karantæne
- Udvidelse af karantænezonen
I den nuværende lovgivning skal der være gentagelsesrisiko før, at man kan få generel karantæne. Denne vil Peter Hummelgaard fjerne. Det betyder, at politiet ikke længere skal redegøre for konkrete omstændigheder, der tyder på, at en fan vil bryde lovgivningen igen for at tildele en generel karantæne.
Derudover vil man lempe grovhedskriteriet for tildeling af generel karantæne, så overtrædelse af våbenloven, alle former for voldsudøvelse og besiddelse af euforiserende stoffer også kan give generel karantæne.
Man vil derudover give mulighed for at forlænge den generelle karantæne, hvis personer tidligere har været tildelt karantæne. På nuværende tidspunkt kan man få enten to eller fire års karantæne tildelt, men dette vil blive fordoblet for fans, der bliver tildelt generel karantæne for anden gang.
Hård og konsekvent indsats mod hooligans
- Mulighed for tildeling af strakskarantæne
- Skærpede straffe for visse lovovertrædelser begået i relation til fodboldkampe
- Generel karantæne på straffeattesten
Strakskarantæne betyder, at politiet kan give en foreløbig generel karantæne uden at forelægge sagen for en dommer. Det kræver blot, at politiet har med en person at gøre, ”der med rimelig grund er mistænkt for at have overtrådt en af de lovovertrædelser, som i dag er oplistet i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder”.
Hvad siger eksperterne?
Siden Peter Hummelgaard præsenterede sin nye lovpakke, har den fået kritik fra flere sider. Det er især opgøret med uskyldighedsformodningen, altså at folk er uskyldige til det modsatte er bevist, som bliver påpeget som et stort problem.
Der er blandt andet bekymring for retssikkerheden, da man risikerer at få pletter på straffeattesten uden overhovedet at skulle foran en dommer først. Det vil sige, at uskyldige fodboldfans risikerer at blive straffet uden at have begået en forbrydelse, og samtidig kan vente længe på at få muligheden for at forsvare sig selv.
”Det er et skråplan for retssikkerheden, at du kan få skrevet karantæner direkte på straffeattesten, uden at der har været en domstolsprøvelse. Pludselig er man skyldig, indtil det modsatte er bevist. Det er at vende uskyldsformodningen på hovedet. Jeg forstår fuldt ud ønsket om at sætte hårdere ind over for hooligans – volden, utrygheden og det enorme pres på politiets ressourcer er helt uacceptabelt. Men det må ikke ske på bekostning af helt fundamentale retsstatsprincipper.”
”Med de lange sagsbehandlingstider, vi ser ved domstolene lige nu, vil en person, som for eksempel får karantæne i et år, reelt ikke nå at få sagen prøvet ved en domstol, og samtidig vil der gå lang tid, hvor det for omverdenen ser ud som om, man har gjort sig skyldig i noget, som man ikke har gjort,” siger Mikael Skjødt, der er formand for Strafferetsudvalget til Advokatsamfundet.
Faren for at dømme uskyldige, og dermed miste grundlæggende principper i retssamfundet, bliver også fremhævet fra anden side.
”Vi offentligt dømmer folk for noget, de ikke er skyldige i. Jeg tror ikke, nogen er uenige i, at vi skal hooliganisme og fodboldvold til livs, men vi skal overveje, om vi gør det på den rigtige måde, og om det er prisen værd.
”Og det er det ikke i forhold til det her forslag, fordi vi sætter nogle grundlæggende principper over styr. Vi risikerer, at straffeattesten indeholder afgørelser for noget, som det efterfølgende viser sig, at folk ikke er skyldige i,” siger Kåre Pihlman, der er advokat og formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater til Danmarks Radio.
Muligheden for forhøjede straffe til bandemedlemmer og tidligere voldsdømte får også kritik for at være uden for proportioner.
”Vi ser hele tiden nye tiltag, som er ment som en ekstra straf til de mennesker, vi ikke kan lide. Og det, synes jeg, er meget bekymrende.”
”Man kan allerede miste sociale ydelser. Nu skal man så også miste retten til at se en fodboldkamp. Der er kommet mange ekstra strafferetlige foranstaltninger, som går ud over den almindelige straf. Og den udvikling synes jeg, ikke hører hjemme i en retsstat,” siger Birgitte Eiriksson, der er direktør ved den juridiske tænketank Justitia og specialist i retssikkerhed og frihedsrettigheder, til Politiken.
Sidst men ikke mindst bliver lovpakken kritiseret for simpelthen at skyde forbi målet og ikke løse de problemer, man ellers søger.
“Når tingene sker, og der er ballade, så er der altså for langt til frontallapperne til, at man når at tænke: “åh nej, nu får jeg en dobbeltstraf.” Så nej, jeg tror ikke, det kommer til at have en voldsom effekt, hvis jeg skal være helt ærlig.”
”Det giver mening i forhold til bandemedlemmer, helt bestemt. Du har bare det problem, at slåskampene er rykket væk fra stadions – netop på grund af tidligere lovgivning. Det vil jo blive ved med at fortsætte. Selv med ansigtsgenkendelse er det svært at holde folk væk. Jeg kender nogle i miljøet, som nok skal finde en vej ind, uanset hvad,” siger Tom Carstensen, der er forfatter til bøger om det danske og internationale hooliganmiljø til TV2.
Hvad siger Brøndby om de nye regler?
Ole Palmå, administrerende direktør i Brøndby, har forholdt sig til den nye lovpakke. Han sagde blandt andet:
”Voldsparathed er ikke velkommen på vores stadions, og bare én episode er mere, end hvad vi kan og vil tolerere. Derfor er det en fælles opgave at bekæmpe vold og uroligheder.”
”Vi udvikler konstant på vores egne sikkerhedstiltag og investerer i den positive fanoplevelse på Brøndby Stadion. Den nye lovpakke vil øge politiets muligheder for at bekæmpe vold og utryghed i forbindelse med fodboldkampe primært udenfor de danske stadions.”
”For Brøndby IF er det vigtigt, at indsatser fokuseres direkte mod de få der ødelægger det for de mange, og ikke generaliserer og skaber gener for almindelige fodboldfans, der kommer for at få en positiv og intens oplevelse.”
Hverken Palmå eller resten af administrationen er altså kommet med en klar blåstempling eller modstand til lovpakken. Initiativerne indeholder dog elementer, som Palmå direkte adspurgte Peter Hummelgaard om sidste år.
Efter derbyet i 2024 på Brøndby Stadion, hvor der først var slagsmål på Glostrup Torv natten før kampen og bagefter på stadion, bad Palmå nemlig justitsministeren om hjælp til at håndtere de kriminelle elementer i forbindelse med kampafviklingerne.
I en SMS til justitsministeren skrev han:
”Konkret håber vi meget, at JM (justitsministeren, red.) kan tage action omgående på -at rockere og banderelaterede personer forhindres adgang til stadions via
1) Opholdsforbud indføres på kampdage med omgående virkning
2) Samkøring af politiets registre for bander og det nationale karantæneregister.”
De nye hooliganinitiativer er endnu ikke vedtaget af Folketinget. Hvis de, som forventet, bliver vedtaget, skal de træde i kraft fra den 1. januar næste år. VilfortPark.dk følger naturligvis sagen løbende.
Hvad synes du om Peter Hummelgaards nye lovpakke? Del din holdning i kommentarsporet nedenfor.
VilfortPark.dk er en uafhængig hjemmeside om Brøndby. Vi dækker stort og småt fra vores smukke klub. Vi sætter en ære i at give en stemme til alle medlemmer af fanscenen. Du kan følge os på X, Facebook, YouTube og Instagram. På den måde kan du sikre dig, at du aldrig går glip af en opdatering fra os igen.
Hvis du vil være en del af VP-fællesskabet og hjælpe med at give medfans det bedst mulige Brøndby-indhold, hører vi meget gerne fra dig.
Medgrundlægger af VilfortPark.dk tilbage i 2021 og redaktør her på siden. Jeg så min første Brøndby-kamp i 1997, og jeg fik mit første sæsonkort til 2005/06-sæsonen. Aktiv fan på Sydsiden og udebaner i Danmark og Europa frem til 2017. I dag magelig sæsonkortholder på langsiden.
Har dækket fodbold for flere medier i ind- og udland, og er blandt andet blevet publiceret i The Blizzard, The Moscow Times, These Football Times og citeret i BBC, The New Yorker, Talk Sport, P1, Radio 24syv, DR, Ekstra Bladet og mange andre steder i historier om fodbold.