Noget var anderledes, da Brøndbys spillere den 11. september 1998 løb på banen til hjemmekampen imod Viborg i Superligaen. Faxe Tribunen, som Sydsiden hed dengang, var ikke et farverigt virvar af stemning og gult og blåt kaos, som tribunen plejede at være. I stedet for at stå og synge sad tribunens fans ned i stilhed.
At Vragel Da Silva kort tidligt bragte Brøndby på 1-0 ændrede ikke på dette. Føringsmålet vakte spredte klapsalver, hvorefter de mange Brøndby-fans igen satte sig ned så fodbold i stilhed.
Startopstillinger:
Brøndby: Mogens Krogh, Per Nielsen, Vragel da Silva (68′ Allan Ravn), Søren Colding, Ole Bjur, John “Faxe” Jensen (64′ Søren Krogh), Kim Daugaard, Jesper Thygesen, Kenneth Rasmussen, Bo Hansen, Peter Madsen
Viborg: Arek Onyszko, Carsten Dethlefsen, Henrik Kastbjerg, Jakob Glerup Nielsen, Morten Hamm, Claus Struck, Anders Winther, Morten Poulsen, Klaus Kærgård, Heine Fernandez, Palle Sørensen
Målscorere:
1-0: Vragel da Silva
1-1: Klaus Kærgård
1-2: Heine Fernandez
1-3: Klaus Kærgård
1-4: Heine Fernandez
1-5: Heine Fernandez
2-5: Bo Hansen
Årsagen til de bizarre scener var en aktion for at bevare ståpladser på de europæiske fodboldstadions. Aktionen gik under navnet Eurostand ’98, og den blev startet af Brøndby-fans men spredte sig til alle Europas hjørner i en af de største fanmæssige manifestationer i fodboldhistorien.
Det engelske skræmmebillede
I 1989 blev ståpladser bandlyst i engelsk topfodbold som et led i kampen imod hooliganisme, da de indførte såkaldte all seater stadions. Det var et slag, der ødelagde stemningen på flere stadions og satte fankulturen under pres overalt i landet. Senere fulgte UEFA efter med et lignende forbud imod ståpladser ved europæiske kampe, hvilket stadig eksisterer den dag i dag.
Det blev diskuteret, at dette forbud også skulle gælde i nationale ligaer, heriblandt den danske Superliga, og det var den frygt, der fik en lille gruppe Brøndby-fans til at sætte foden ned og kæmpe imod.
”Det handlede helt egoistisk om at bevare den måde, vi så fodbold på,” fortæller Henrik Worsøe, der var en af bagmændene bag aktionen til Vilfortpark.dk. ”Den måde vi dannede venskaber på, og den måde vi udøvede stemning på ville lide et knæk, hvis der kom faste pladser eller begrænset manøvrerum. Det havde vi med al tydelighed set fra England.”
Datidens Faxe Tribune var mindre organiseret og mere autonom, end man kender Sydsiden i dag. Brøndby Support eksisterede som den officielle paraplyorganisation for alle fans, og herfra var der blevet dannet et hav af mindre grupperinger med unikke særpræg.
LÆS OGSÅ: 2012/13-sæsonen: Det unikke sammenhold reddede Brøndby
”På tværs af alle fraktioner og Brøndby Support fandtes der måske lidt uenigheder om måden at være fan på. Til gengæld var der stor samhørighed omkring det at støtte Brøndby under kampene som målet. På stadion handlede det om Brøndby, og efter kampen fulgtes alle hjem igen,” erindrer Worsøe om fanscenen, der i slutningen af 1990’erne virkelig begyndte at tage form.
Det var netop denne samhørighed mellem grupperingerne, der gjorde Eurostand ’98 mulig.
”Eurostand udsprang som en idé af folkene omkring fanzinet 2 Minutes Left. I og med der var god kommunikation mellem grupperinger, var det ret nemt at fornemme, om det havde gang på jord. Retrospektivt var vi helt sikkert drevet af at være nytænkende, de bedste og sætte Brøndby på verdenskortet. Når vi elskede den måde, vi så fodbold på, så måtte andre også gøre det,” forklarer Worsøe om aktionens fødsel.
Fra Brøndby til Europa
Tilbage i slutningen af 1990’erne var internettet endnu ikke allemandseje, og sociale medier eksisterede ikke. Det var derfor ingen let opgave at sprede kampagnens budskab.
”Det var internettets tidlige dage, så for at få protesten ud i Europa oprettede vi en hjemmeside, oprettede en email-adresse og gik så i gang på datidens Google, Altavista, med at finde fanklubber og fanfraktioner i alle de lande og klubber vi orkede,” fortæller Worsøe om det store arbejde, der lå i at igangsætte aktionen.
”Vi sad aftener på internetcaféer og spammede løs. Det var uden at nævne Brøndby-fans som ophavsmænd. Blot at vi var bekymrede for, at måden vi gik til fodbold på og udøvede stemning på var truet, og at vi derfor ville tage et ”stand” i weekenden, der startede fredag 11. september 1998 og den efterfølgende weekend.”
LÆS OGSÅ: Den urørlige rekord: Da Brøndby smadrede Pioneren med 16-1
Og de mange timers arbejde bar frugt. Mere end 2.000 fans fra 25 forskellige lande endte med at melde sig til at udbrede kendskabet til Eurostand ’98. Der blev også skrevet om kampagnen i fanzines på hele kontinentet og oprettet Eurostand-hjemmesider på flere sprog.
I løbet af den aftalte weekend blev der gennemført aktioner for bevarelse af ståpladser over hele Europa. Storklubber som Ajax og Bayern München gennemførte happenings, og i Sverige og Norge blev all seater-problematikken diskuteret i bedste sendetid på landsdækkende TV-kanaler.
”Der kommer andre fans efter jer”
Et par dage før aktionens udførsel mødtes bagmændene med Per Bjerregaard, Brøndbys direktør, for at informere ham om formålet med Eurostand ’98. Selvom aktionen ikke var rettet imod klubben men snarere imod UEFA, blev den ikke modtaget positivt hos klubben. Bjerregaard frygtede, ifølge en beretning i 2 Minutes Left-fanzinet, at UEFA ville se skævt til klubben på grund af fansenes aktion. Før kampen blev der også taget kontakt til Mogens Krogh, Brøndbys anfører, for at fortælle ham om formålet og understrege, at det ikke var en demonstration imod spillerne eller klubben.
På trods af det informationsmæssige forhåndsarbejde gik det skævt på selve kampdagen. Brøndbys kontrollørkorps fik nemlig til opgave at bekæmpe Eurostand ’98. Før kampen konfiskerede de størstedelen af de løbesedler om kampagnen, der skulle deles ud foran stadion.
LÆS OGSÅ: Historien om romerlyskampen og Brøndbys dobbeltkamp imod AaB
Ordet var dog spredt i sådan en grad alligevel, at hele Sydsiden sad ned ved kampstart, imens flere budskabsbannere blev vist på tribunen med tekster som ”Ingen ståpladser – ingen stemning” og ”We will stand – not sit and shit”.
Halvvejs igennem første halvleg blev et stort ”Eurostand ’98”-banner konfiskeret af kontrollørkorpset til stor utilfredshed på tribunen. Størstedelen af fansene svarede igen ved at udvandre, hvilket efterlod Faxe Tribunen næsten øde. Nede under den affolkede tribune blev der sunget “We shall not be moved”, imens man symbolsk blev væk frem til pausen.
I anden halvleg vendte fansene tilbage til tribunen. Her viste de forskellen på all seater-stadions og ståpladser gennem passioneret og højlydt støtte gennem resten af kampen. At Brøndby leverede en af sæsonens dårligste præstationer og tabte 5-2 påvirkede ikke for alvor stemningen.
Dramaet omkring aktionen sluttede dog ikke med kampens sidste fløjt. Emil Bakkendorff, fra klubbens administration, anklagede fansenes manglende støtte for at være skyld i nederlaget. Han fortalte samtidig en gruppe tilhængere, at “der kommer andre fans efter jer”.
På Brøndby Supports forum, Sydsiden Online (SSO), delte mange fans deres skuffelse over klubbens håndtering af den fredelige protest. Kritikken væltede ind fra alle sider, og aktionen blev også dækket bredt i de danske medier. Avisen BT konkluderede blandt andet, at der var opstået ”åben krig mellem Brøndby og fansene” efter kampen.
Den følgende uge krøb Per Bjerregaard til korset, da han på SSO indrømmede, at klubben havde håndteret aktionen dårligt. Han kaldte det for ”en sort fredag for vores klub” og skrev, at det var en fejl at fjerne Eurostand-banneret. Bjerregaard kritiserede dog også tribunen for at ”straffe spillerne” med stilheden og kaldte det ”en dårlig metode” at protestere på.
På trods af klubbens manglende forståelse for, hvad Eurostand ’98 gik ud på, endte aktionen som et afgørende øjeblik i Brøndbys fankulturs historie.
”Egoistisk set var Eurostand en succes i Brøndby,” fortæller Henrik Worsøe. ”I årevis efter turde ingen foreslå sæder på Sydsiden. Selv den dag i dag er det stadig en delikat snak. Jeg tror også, at den påvirkede debatten i de øvrige nordiske ligaer, samt i Holland og Belgien, især.”
Den dag i dag er Sydsiden stadig en ståtribune, og ståpladserne vender langsomt tilbage til flere og flere europæiske stadions i form af safe standing-tribuner. Noget fodboldfans over hele kontinentet blandt andet kan takke en gruppe kompromisløse og ihærdige Brøndby-fans for, da de tog initiativ til at vende en kedelig trend ved at kæmpe for at bevare deres måde at gå til fodbold på.
Vilfortpark.dk er en uafhængig hjemmeside om Brøndby. Vi dækker stort og småt fra vores smukke klub. Vi sætter en ære i at give en stemme til alle medlemmer af fanscenen. Du kan følge os på Twitter, Facebook, YouTube og Instagram. På den måde kan du sikre dig, at du aldrig går glip af en opdatering fra os igen.
Medgrundlægger af VilfortPark.dk tilbage i 2021 og redaktør her på siden. Jeg så min første Brøndby-kamp i 1997, og jeg fik mit første sæsonkort til 2005/06-sæsonen. Aktiv fan på Sydsiden og udebaner i Danmark og Europa frem til 2017. I dag magelig sæsonkortholder på langsiden.
Har dækket fodbold for flere medier i ind- og udland, og er blandt andet blevet publiceret i The Blizzard, The Moscow Times, These Football Times og citeret i BBC, The New Yorker, Talk Sport, P1, Radio 24syv, DR, Ekstra Bladet og mange andre steder i historier om fodbold.