Brøndby Stadion, også kendt som Vilfort Park, er hjemmebane for Brøndby IF og det andet hjem for hundredetusindevis af Brøndby-fans verden over. Stadionet blev første gang taget i brug i 1965, og siden da er det vokset til Danmarks næststørste og flotteste stadion. Siden stadionet blev taget i brug for første gang, har det gennemgået flere udbygninger og renoveringer, senest i 1999, og det har i løbet af årene lagt græs til et hav af mindeværdige øjeblikke og legendariske fodboldkampe.
Billeder af Brøndby Stadion
Forneden kan du se en række billeder af Brøndby Stadion. Vi opdaterer løbende med nye billeder her, så du altid kan se, hvordan der ser ud omkring stadion.
Brøndby Stadion kapacitet
Hvor mange kan der være på Brøndby Stadion? 29.000. Det er i hvert fald antallet af sæder og ståpladser på Brøndby Stadion. Sandheden er dog, at svaret på ovenstående spørgsmål afhænger meget af, hvilken kamp, der er tale om. Sikkerhedskrav kan nemlig nedsætte Brøndby Stadions kapacitet, og disse varierer fra modstander til modstander og turnering til turnering.
Klubben har selv den officielle Brøndby Stadion kapacitet til ”cirka 28.000” på den officielle hjemmeside. Alligevel lyder stadionrekorden på hele 31.508 tilskuere. Den blev sat den 18. juni i 2003, hvor Brøndby mødte FC København i næstsidste spillerunde i en direkte kamp om det danske mesterskab. Kampen blev desværre tabt 1-0 efter, at Hjalte Bo Nørregaard scorede i overtiden, hvorfor FCK endte med at tage mesterskabet.
Typisk vil der være allerflest tilskuere til derby-kampene imod FC København. I de seneste par år har der som regel været udsolgt til disse kampe. Her er der lidt over 25.000 billetter til salg til hjemme -og udefans. Af sikkerhedsmæssige grunde er svinget ved siden af udebaneafsnittet lukket til disse kampe, og derfor er kapaciteten på Brøndby Stadion lavere end ved ”almindelige” kampe her.
Ved de største europæiske kampe med mange tilrejsende udetilhængere vil man også ofte se, at der er tomme afsnit på langsiden ned imod udebaneafsnittet. Dette er ligeledes af sikkerhedsmæssige årsager.
Alt i alt er det altså svært at snakke om en fast Brøndby Stadion kapacitet, da denne simpelthen varierer fra kamp til kamp efter modstanderen.
Tribunerne på Brøndby Stadion
Brøndby Stadion har fire tribuner, der hver er inddelt i en række mindre afsnit. Bortset fra Sydsiden, tidligere kendt som Faxe Tribunen, er alle tribunerne opkaldt efter en sponsor. I skrivende stund hedder de fire tribuner på Brøndby Stadion:
- Sydsiden (tribunen, hvor de aktive Brøndby fans står)
- Stavnskær Elektrik-tribunen (tribunen modsat Sydsiden med udebaneafsnittet)
- 3F-tribunen (tribunen med Brøndby Shoppen og Vilfort Lounge)
- GSV-tribunen (tribunen med Michael Laudrup og Ebbe Skovdahl loungerne samt 1964)
Sydsiden
På Sydsiden Nedre har man siden starten af 1990’erne fundet Brøndby IF’s aktive fans. Det er Brøndby Stadions dedikerede stemningstribune, og det er her man finder Alpha Brøndby og Brøndbys ultras såvel som resten af de syngende Brøndby fans, der aktivt bakker op om holdet i hver kamp. Der synges dog også Brøndby sange fra de andre tribuner, men de styres primært fra Sydsiden.
Fra 2023 er Alpha dog rykket op på Sydsiden Øvre, hvilket vil sige, at stemningsafsnittet er blevet endnu større. Nu er der nemlig den klassiske stemning fra Sydsiden Nedre, imens Alpha og deres ligesindede vil skabe fanatisk stemning fra den øvre del af tribunen.
Sydsiden gik tidligere under navnet Faxe Tribunen, og den er en stolt del af Brøndby Stadions historie, på grund af en sponsoraftale med Royal Unibrew-bryggeriet. I folkemunde kaldte mange Brøndby fans dog allerede dengang tribunen for Sydsiden på grund af den geografiske placering imod syd.
Tribunen fik sit nuværende navn i starten af 2011, da Faxe-sponsoratet var løbet ud. Herefter købte Carlsberg, klubbens nye øl-sponsor, tribunenavnet, men bryggeriet lod altså fansene vælge navnet.
Sydsiden blev indviet den 29. marts 1992 i en hjemmekamp imod Lyngby Boldklub. I starten var det ikke en stemningstribune, og det var endda normalt at sidde ned på Sydsiden. Dette ændrede sig dog i løbet af 1990’erne, da flere og flere engagerede unge mænd begyndte at bidrage aktivt til stemningen, hvorfor man langsomt fik rykket de siddende fans hen til de andre tribuner på Brøndby Stadion.
Siden dengang er Sydsiden flere gange blevet udbygget og forbedret. Der er blandt andet blevet lavet plads til bannere, blevet bygget et permanent capotårn, blevet malet graffiti, og så er det store hul i midten af tribunen også blevet lukket. Alt sammen for at skabe de optimale rammer for at støtte spillerne på banen.
Fanzonen
I 2018 udbyggede man Brøndby Stadion med en fanzone ude foran Sydsiden. Formålet var at skabe et område med optimale rammer for at bringe klubbens mange fans sammen før og efter hjemmekampene. Brøndby blev den første klub i Skandinavien til at åbne en såkaldt fanzone og inspirerede hurtigt mange andre nordiske klubber.
I fanzonen kan man blandt andet købe mad fra forskellige foodtrucks, købe kolde fadøl, se fodbold på storskærm, spille FIFA og meget andet. Fanzonen ved Brøndby Stadion bliver løbende udvidet og forbedret for at skabe de bedste rammer for de fremmødte fans.
Stavnskær Elektrik-tribunen
På denne tribune finder man udebaneafsnittet. Gæsteafsnittet varierer i størrelse alt efter, hvilken modstander, der gæster Brøndby Stadion. FC København, og europæiske modstandere med mange medrejsende fans, vil ofte få hele tribunens nedre afsnit. Dette betyder som bekendt, at det øvre afsnit samtidig lukkes.
Mindre modstandere må typisk nøjes med et lille afsnit af det nedre afsnit og eventuelt tribunesvinget på det øvre afsnit også.
3F-tribunen
Denne tribune kan betegnes som Brøndby Stadions ansigt udadtil. Det er bag denne, at klubbens administrative kontorer ligger, og dermed den store glasfacade, man ser, når man kommer til stadion fra parkeringspladsen af. Det er også her, at Brøndby Shoppen ligger.
På Brøndby Stadions 3F-tribune finder man også de to VIP-lounger Kim Vilfort Loungen og Klub Europa, hvorfra sponsorer og VIP-gæster kan nyde kampene fra.
Det er også på 3F-tribunen, at man finder pressepladserne. Journalisterne får plads på den øvre del af tribunen midt for banen. TV3+’s Onsidestudie ligger i en lille glasbygning i hjørnet mellem 3F-tribunen og Sydsiden nedenunder Svinget. Derfor får man også et perfekt udsyn til de aktive fans, når man nyder Brøndby i TV fra sofaen.
GSV-tribunen
Den anden langside indeholder ligeledes VIP-pladser i form af Michael Laudrup Lounge og Ebbe Skovdahl Fan Lounge.
På denne langside findes også den Brøndby-indrettede sportsbar 1964 såvel som Brøndby Gymnasium. Derudover ligger der på GSV-tribunen den såkaldte Familie Lounge, hvor børnefamilier kan hygge sig i forbindelse med kampe på Brøndby Stadion.
Brøndby Stadion adresse og parkering
Skal du på Brøndby Stadion, har vi her samlet en række praktiske informationer, som du kan bruge til din planlægning.
Adresse: Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby.
Som du kan se på kortet over Brøndby Stadion finder du en række forskellige parkeringspladser omkring stadionet. I alt er der cirka 2.500 gratis parkeringspladser omkring Brøndby Stadion, hvilket er det højeste antal i Danmark. På billedet forneden kan du se en oversigt over de forskellige parkeringsmuligheder ved stadion. Bemærk venligst, at du ved de to parkeringsområder, der er markeret med $-symbolet, skal have en gyldig parkeringstilladelse fra Brøndby IF for at kunne parkere.
Et problem med Brøndby Stadion parkering er, at man ofte skal vente i en rum tid på at kunne forlade området igen på grund af kø. Især ved de store Brøndby kampe tager det normalt lang tid at få alle bilerne ud af parkeringspladsen, og man skal derfor væbne sig med tålmodighed.
Netop af den grund vælger mange fans at parkere udenfor den officielle Brøndby Stadion parkering. Hvis man for eksempel holder lidt længere væk fra stadion på nogle af villavejene, kommer man typisk hurtigere væk stadion. Det kræver dog naturligvis, at man kan acceptere en længere gåtur til og fra stadion end, man ville fra den almindelige parkering ved Brøndby Stadion.
Undgå parkeringsbøder omkring stadion
Selvom der er masser af parkeringspladser omkring Brøndby Stadion, hele 2.500 af slagsen faktisk, vælger mange Brøndby fans at parkere i skillerabatterne. Siden den 1. maj 2022 har dette været strafbart med en bøde i Danmark. Derfor kan vi kun opfordre til, at man ikke gør dette, da det altså kan koste dyrt.
Sådan kommer du til Brøndby Stadion med offentlig transport
Det er desværre ikke helt let at komme til Brøndby Stadion med offentlig transport. De fleste fans, der ikke bor i nærområdet, vil typisk benytte sig af S-tog til enten Glostrup Station, Brøndby Øster Station eller Brøndby Strand Station. Alle tre ligger omkring to kilometer fra stadion. Herfra kan man gå/cykle, men der går også busser til station. I forbindelse med Brøndby kampe vil der oftest være indsat ekstra busser før og efter kampen også.
Til Brøndby Stadion fra Brøndby Øster Station
Du kommer til Brøndby Øster Station ved at tage Linje B imod Høje Taastrup og København/Hillerød. Fra Glostrup Station kan du tage bussen til Brøndby Stadion. Du kan benytte dig af Linje 13 imod Brøndby Strand, hvor du skal stå af ved Brøndby Rådhus, Gildhøj Centret eller Brøndby Hallen, eller Linje 22 imod Glostrup Station, hvor du skal stå af ved Brøndby Rådhus.
Til Brøndby Stadion fra Brøndby Strand Station
Du kommer til Brøndby Strand Station med Linje A imod Køge og København/Hillerød. Fra Brøndby Strand Station kan du vælge mellem tre busser. Linje 13 imod Bellahøj, hvor du skal stå af ved Brøndby Hallen eller Brøndby Rådhus, Linje 166 imod Værebroparken, hvor du skal stå af ved Brøndby Hallen eller 500S mod Kokkedal, hvor du skal stå af ved Brøndby Hallen.
Til Brøndby Stadion fra Glostrup Station
Du kommer til Glostrup Station med Linje B imod Høje Taastrup og København/Hillerød. Fra Glostrup Station kan du tage tre forskellige busser imod Brøndby Stadion. Linje 22 mod Husum Torv, hvor du står af ved Brøndby Rådhus, Linje 166 mod Vallensbæk Station, hvor du står af ved Gildhøj Centret eller Brøndby Hallen eller Linje 500S mod Ørestad, hvor du står af ved Gildhøj Centret eller Brøndby Hallen.
Shuttle busser til Brøndby Stadion
Siden april 2022 har det været muligt at tage særligt indsatte shuttle busser til og fra kampene. Busserne er et forsøg for klubben på at få endnu flere fans på stadion, og samtidig på at gøre turen til og fra Brøndby kampe så smertefri som muligt.
Busserne kører fra henholdsvis Glostrup Station og Brøndby Strand Station. De begynder at køre to timer før kampstart, uanset hvilken dag kampen spilles, og de kører i pendulfart mellem stationerne og stadion efter kampen. Det vil sige, at busserne ikke afgår ved bestemte tidspunkter, men konstant kører frem og tilbage.
Shuttle bussen til Glostrup Station kører fra stoppestedet Tranevænget, der ligger på Park Allé. Skal du imod Brøndby Strand Station, skal du tage shuttle bussen fra Brøndby Hallens stoppested.
Du skal bruge almindelige billetter eller rejsekort til at betale i busserne. I første omgang kører shuttle busserne fra Brøndby Stadion til udgangen af 2022/2023-sæsonen. Herefter vil der blive evalueret på forsøget, der er et samarbejde mellem Brøndby IF, Brøndby Kommune, Region Hovedstaden, Vestegnens Politi og Movia.
Brøndby Stadions historie
Lige siden den 5. juli 1966 har Brøndby Stadion været hjemmebane for Brøndby IF. Dermed har Vilfort Park en lang og rig historie, som enhver Brøndby-fan med respekt for sig selv bør være bekendt med.
Brøndby Stadion var Brøndby Kommunes første fælles stadion. På dette tidspunkt var det ikke blot et fodboldstadion men blev også brugt til atletik. At kalde det et stadion var dog så meget sagt. Faktisk var anlægget “blot” en opvisningsbane med et hegn omkring samt en grusbane med et lysanlæg til brug i vintermånederne. Det skriver Forstadsmuseet blandt andet i sin fortælling om Vestegnens udvikling fra 1960’erne og frem til i dag.
De tidlige dage i Brøndby Stadions historie
Planen om at bygge et stadion i Brøndby blev fremlagt længe før, at nogen overhovedet havde tænkt på at danne Brøndbyernes Idrætsforening. Faktisk blev den fremlagt allerede i 1945, men Brøndby Kommunes idrætsforeninger, Brøndbyøster IF, Brøndbyvester IF og Brøndby Strand IF, kunne ikke nå til enighed om forholdene for det nye stadion. Planerne blev derfor skrinlagt.
Diskussionen opblussede igen i 1950’erne dog med det krav fra politikkernes side, at det ville kræve en sammenlægning af idrætsforeningerne for at få et mere effektivt brug af Brøndby Stadion. Dette mødte straks støtte fra BØIF, imens BVIF og BSIF begge var imod ideen.
I 1964 vendte vindene endelig, og den 3. december 1964 blev Brøndbyernes Idrætsforening til en realitet efter sammenlægningen mellem BØIF og BVIF. Dermed var det vigtigste skridt i Brøndby Stadions historie også taget, og anlæggelsen kunne begynde i 1965.
Kjeld Rasmussen, legendarisk borgmester i Brøndby Kommune, var på daværende tidspunkt menigt byrådsmedlem, og han har senere forklaret, at sammenlægningen af foreningerne var et afgørende skridt for at kunne bygge stadion.
Tribunerne bliver bygget
I dag ville de færreste kalde det daværende Brøndby Stadion for et stadion. Når man ser nærmere på Brøndby Stadions historie, er det tydeligt, at der i højere grad var tale om en opvisningsbane. Stadion bestod af en fodboldbane, omringet af atletikfaciliteter, med to udskiftningsbokse og et hegn omkring. Derudover blev en grusbane med lysanlæg anlagt, så man også kunne træne og spille kampe i de mørke vintermåneder, hvor græsplænerne skulle hvile. Derudover blev fire træningsbaner også anlagt, hvor den nyetablerede idrætsforenings mange hold kunne træne.
Den officielle indvielse af Brøndby Stadion fandt sted den 31. juli 1966. Indvielsen måtte udsættes i næsten et år, da der var problemer med at få græsset på stadion til at vokse. På dette tidspunkt var de resterende faciliteter allerede i brug.
I takt med at Brøndby IF strøg op igennem rækkerne, og flere og flere mennesker flyttede til Vestegnen, steg klubben naturligvis også i popularitet. Dermed blev kravene til stadion også øget. I 1975 blev to flisetrin rundt om stadion tilføjet, og i 1978, efter Brøndby rykkede op i anden division, begyndte byggeriet af en overdækket tribune. En stor dag i historien om Brøndby Stadion.
Den nye tribune blev indviet i 1979, og dermed var der for første gang plads til siddende gæster til Brøndbys kampe. I alt var der 1.335 siddepladser, og derudover blev også en speakerboks, pressepladser og et TV-plateau tilføjet. I alt var der nu plads til 5.000 tilskuere på Brøndby Stadion.
Vokseværket stoppede dog ikke her, og allerede i 1980 blev et nyt kapitel tilføjet til Brøndby Stadion historien; en ny ståtribune blev bygget på den modsatte langside. Dette skete i forbindelse med oprykningen til 1. division i 1981. Stadionkapaciteten voksede nu til hele 10.000 tilskuere.
I 1990 blev den hovedtribunen udbygget med sponsorfaciliteter, imens den modsatte langsidetribune fik ekstra sidde- og ståpladser, hvilket igen øgede den samlede kapacitet.
Brøndby Stadion bliver et ægte fodboldstadion
I 1991 bliver en af de vigtigste beslutninger taget i Brøndby Stadions historie. Brøndby Kommune besluttede, at Brøndby IF ville få eneret til at bruge stadionet. Dermed kunne klubben frit fjerne atletikfaciliteterne og altså ombygge Brøndby Stadion til et vaskeægte fodboldstadion.
Da løbebanen og de resterende atletikfaciliteter blev fjernet, kunne Brøndby tilføje to endetribuner. De stod færdig i foråret 1992, og dermed havde man fire overdækkede tribuner og en kapacitet på 21.000 tilskuerpladser, om end størstedelen af dem stadig var ståpladser. Det var også i denne udvidelse, at man for første gang kunne tage Sydsiden i brug.
Europæiske kampe i Idrætsparken
Selvom Brøndby Stadion voksede heftigt i denne periode, var det fremtidige Vilfort Park langt fra nogen europæisk superarena. Faktisk levede stadion slet ikke op til UEFA’s krav, og derfor måtte man i den historiske 1991-sæson, hvor klubben nåede UEFA Cup-semifinalen, spille sine hjemmekampe på dispensation og med midlertidige endetribuner bag målene.
Dette var dog ingen langtidsholdbar løsning, og imens Brøndby arbejdede på at finde en plan for, hvordan stadion kunne udbygges, blev de fremtidige europæiske kampe rykket til Idrætsparken, det nuværende Parken. Det var blandt andet her, at Brøndby spillede sine Champions League-kampe i 1998/1999-sæsonen, og det var en bitter pille at sluge for alle omkring klubben, at man ikke kunne byde Bayern München, Manchester United og Barcelona velkommen på Vestegnen.
Der skulle stadig skrives et markant kapitel i Brøndby Stadion historien før, at det skulle blive til det Vilfort Park, vi kender i dag.
Moderniseringen og det nye årtusinde
Selvom Brøndby IF havde eneret på at bruge Brøndby Stadion, var Brøndby Kommune stadig ejeren af stadionet. I 1998 ændrede dette sig, da Brøndby IF fik en særdeles god aftale på at kunne købe stadionet for sølle 23,5 millioner kroner. De cirka 16 millioner BIF allerede havde betalt for to endetribuner og moderniseringen af hovedtribunen blev dog fratrukket den totale sum, og dermed fik klubben ejerskab over stadion for sølle 7,3 millioner kroner. Aftalen blev fra flere sider kritiseret heftigt og kaldt for en vennetjeneste fra Kjeld Rasmussen til Brøndby IF.
Vennetjeneste eller ej, så var det en afgørende del af Brøndby Stadions historie, da Brøndby herefter kunne begynde den sidste store modernisering af stadion. Det skete straks efter overtagelsen i januar 1999.
I alt brugte klubben 270 millioner kroner på at bygge en moderne arena med plads til 33.000 tilskuere med siddepladser hele vejen rundt. Der kom derudover plads til endnu flere lounger, imens man også udbyggede de omkringliggende parkeringspladser, så folk kunne komme kørende til stadion uden at skulle bekymre sig om parkering. Stadionet blev officielt åbnet den 22. oktober 2000 med en venskabskamp imod Skagen IK.
Siden den store ombygning har Brøndby flere gange forbedret stadionet. Blandt andet er der blevet tilføjet en sportsbar, 1964, fitnesslokaler, en fanzone bag Sydsiden, Brøndby Gymnasium og flere salgsboder.
Brøndby Stadions historie er den perfekte illustration af, hvordan BIF voksede fra at være en lille og ubetydelig klub på Vestegnen til en mastodont i dansk og nordisk fodbold.