Udover at være en fodboldklub er Brøndby IF også et aktieselskab. Det vil sige, at det er muligt for fans og andre interesserede at købe Brøndby aktier, og dermed blive medejere af fodboldklubben. Selskabet man køber aktier i hedder Brøndbyernes IF Fodbold A/S, og det blev stiftet den 15. maj 1978, da Brøndby også indførte professionel fodbold. I 1987 blev selskabet så børsnoteret, som den blot anden fodboldklub i verden efter engelske Tottenham Hotspur, og siden da har man altså kunne handle med Brøndby aktier.
Brøndby aktier kurs
Forneden kan du se den aktuelle aktiekurs for Brøndbyernes IF Fodbold A/S. Kursens opdateres automatisk løbende, og du kan altså altid holde dig opdateret her på Vilfort Park.
Aktiekursen for en fodboldklub, især en klub som Brøndby, der ikke har andre forretninger end fodbolden, hænger tæt sammen med resultaterne på banen. Det er nemlig disse, der er den primære drivkraft bag firmaets indtægter. Hvis det går godt er det lettere at sælge dyre spillere og komme i europæiske gruppespil, og hvis det går dårligt, så er det naturligvis sværere. Når det går godt, så stiger aktiekursen dermed, og når det går skidt, falder den.
Dette er naturligvis meget forsimplet sat op, og der er da også mange andre faktorer, der kan påvirke markedet, men i grove træk er det fine fingerregler for Brøndby aktier.
Sådan køber du Brøndby aktier
Det er heldigvis let at komme i gang med at handle med værdipapirer. Før du kan komme i gang skal du have oprettet et aktiedepot. Det letteste er som regel at gøre det igennem din bank. Så snart du har dette på plads, kan du gå i gang med at købe din første aktier i Brøndby.
For at købe aktier, skal du blot følge trinene forneden:
- Opret et aktiedepot
- Søg efter aktier i Brøndbyernes IF A/S
- Vælg det antal Brøndby aktier du ønsker at købe
- Bekræft handlen
Gode råd før du køber aktier
Selvom det er let at købe Brøndby aktier, så er der alligevel et par ting, du skal overveje før, at du bruger dine hårdt tjente penge på at blive medejer. Vigtigst af alt er det naturligvis at nævne, at det langt fra er en sikker investering at købe aktier i en fodboldklub, og slet ikke Brøndby IF. Hvis du er i tvivl om hvorfor, kan du altid tjekke vores side om Brøndbys historie, hvor du kan læse om en lang række tvivlsomme ledelsesmæssige beslutninger.
Hvis du investerer i Brøndby IF aktier og forventer et positivt afkast, bør du også overveje, hvornår du skal bruge dine penge. Skal du bruge dine penge igen indenfor få måneder, eller er det en langsigtet investering, hvor du først skal bruge pengene flere år ude i fremtiden. Det er vigtigt at vide, hvor længe du kan undvære dine penge på kontoen.
Man kan heller ikke snakke om investeringer uden at snakke om risikovillighed. Som det kan ses på Brøndby aktiekursen, går værdien meget op og ned, da den ofte følger de sportslige resultater. Derfor skal du også gøre det op med dig selv, hvor meget af denne rutsjebanetur, du kan holde ud.
Sidst men ikke mindst er det en god idé at forstå, hvilken type firma, du har med at gøre. Det kan godt betale sig at sætte sig ind i, hvilken størrelse Brøndby og fodboldbranchen er, hvis du ikke allerede har styr på dette. Dette vil hjælpe dig til at træffe bedre beslutninger og bedre kunne forstå, hvordan din Brøndby IF aktie vil opføre sig på lang sigt.
Er det en god idé at købe aktier?
Det er umuligt at give et klart svar på ovenstående spørgsmål. Det kan være en god investering at købe Brøndby aktier, hvis du køber og sælger på de rigtige tidspunkter. Dette er dog to store hvis’er, især år det kommer til en aktie som Brøndbys.
Det ærlige svar, hvis man spørger eksperterne, vil nok være, at man skal holde sig væk fra Brøndby IF aktier, hvis man kun vil købe dem som en investering og søger profit. Der bør kort sagt være bedre muligheder på markeder, både på kort og lang sigt med lavere risiko og større upside.
Hvis man er Brøndby fan, er der dog noget smukt i at være medejer af klubben, hvilket man er som indehaver af Brøndby aktier. Og netop det at være medejer af den klub man holder med, kan man ikke sætte en værdi på i kroner og øre. Derudover giver det jo medbestemmelse over, hvilken retning klubben skal gå i samt, at man kan være med til at sikre, at klubben ikke ender i hænderne på folk, man ikke ønsker får indflydelse på Brøndby.
Brøndby fans er også flere gange gået sammen i aktionærklubber for at hjælpe og påvirke klubben. Dette skete for eksempel under krisen i 2010’erne, hvor mange fans gik sammen i En Stemme For Alle og samlede aktier i et forsøg på at rykke klubben i en positiv retning og opnå mere medindflydelse.
Brøndby aktionær fordele
Som aktionær får du, uanset Brøndby aktiekursen, en række såkaldte aktionærbilletter til kampene. Der er altså Brøndby aktionær fordele at hente. Det bør man også tage med i sine overvejelser, hvis man tænker på at investere i Brøndby aktier.
Du får seks rabatkoder til Brøndby kampe. Dette gør du på din profil på klubbens hjemmeside. Du kan også forbinde dit aktiedepot med Mit Brøndby, og på den måde samle det hele på din profil. For at gøre dette skal du følge disse trin:
- Gå til Mit Brøndby
- Vælg Aktionær i menuen
- Vælg Registrér Aktiedepot og indtast dit depotnummer
- Når du har tilknyttet mindst 5.000 aktier, får du seks rabatkoder til gratis billetter
- Gå til Billetto og find den kamp, du vil indløse en eller flere billetter til
- Indtast din rabatkode, vælg dine siddepladser og modtag dine gratis billetter
Som nævnt i trin fire skal du altså have mindst 5.000 aktier i alt før, at du får Brøndby aktionær fordele. Disse aktier kan være samlet i ét depot eller spredt over flere depoter. Det gør ingen forskel så længe, at de alle er tilknyttet din profil på Mit Brøndby.
Det er værd at bemærke, at du får nye rabatkoder hver sæson. De kan altså ikke ”spares op” til næste sæson. Rabatkoderne er også kun gyldige til hjemmekampe i Superligaens grundspil. De kan altså ikke bruges til europæiske opgør, pokalturneringen eller mesterskabs/nedrykningsspillet.