Vinterpausen har været lang og mørk, men søndag aften var der endelig Superliga-fodbold på Brøndby Stadion igen. Her tog et Brøndby-hold præget af fravær fra flere nøglespillere imod et hårdtkæmpende Randers-mandskab.
Steve Cooper hev en kanin opad hatten, da han besluttede at give 17-årige Viggo Poulsen chancen fra start for første gang. Udover Poulsen havde startopstillingen fire andre debutanter i form af Mads Frøkjær, Bartosz Slisz, Ousmane Sow og Ben Godfrey, imens Gavin Beavers startede i målet for blot anden gang.
I anden halvleg kom både Emmanuel Dennis og Mayckel Lahdo på banen til deres debuter.
De nye spillere, der alle blev hentet i januars transfervindue, modtog traditionen tro blomster fra Brøndby Support før kampen.

Der blev dog ikke kun sagt velkommen til nye kræfter før kampen. Den afgående administrerende direktør Ole Palmå fik blomster af bestyrelsesformand Jan Bech Andersen som tak for sin mangeårige arbejdsindsats i klubben. Han forlader som bekendt Brøndby til fordel for et job i Dansk Boldspils Union. Palmå havde afskedsreception i sidste uge.

På den bidende kolde aften, hvor spillet på banen var rodet og tydeligt præget af manglende relationer mellem de mange nye spillere, var det i stedet Sydsiden, der leverede aftenens bedste indsats. Brøndby Tifo leverede en flot velkomst til spillerne før kampstart.




VilfortPark.dk er en uafhængig hjemmeside om Brøndby. Vi dækker stort og småt fra vores smukke klub. Vi sætter en ære i at give en stemme til alle medlemmer af fanscenen. Du kan følge os på X, Facebook, YouTube og Instagram. På den måde kan du sikre dig, at du aldrig går glip af en opdatering fra os igen.
Hvis du vil være en del af VP-fællesskabet og hjælpe med at give medfans det bedst mulige Brøndby-indhold, hører vi meget gerne fra dig.
Medgrundlægger af VilfortPark.dk tilbage i 2021 og redaktør her på siden. Jeg så min første Brøndby-kamp i 1997, og jeg fik mit første sæsonkort til 2005/06-sæsonen. Aktiv fan på Sydsiden og udebaner i Danmark og Europa frem til 2017. I dag magelig sæsonkortholder på langsiden.
Har dækket fodbold for flere medier i ind- og udland, og er blandt andet blevet publiceret i The Blizzard, The Moscow Times, These Football Times og citeret i BBC, The New Yorker, Talk Sport, P1, Radio 24syv, DR, Ekstra Bladet og mange andre steder i historier om fodbold.
