Fredag eftermiddag sagde Nicolai Vallys farvel til Brøndby efter fire år på Vestegnen. Han forlader Brøndby som en af klubbens bedste spillere i nyere tid, og han vil blive savnet på Brøndby Stadion. Det gælder for hans præstationer og mål på banen, men lige så meget for hans personlighed og betydning i omklædningsrummet og på træningsbanen.
At Vallys forlader Vestegnen som en fanfavorit lå dog ikke altid i kortene.
Fra Sektion 12 til Brøndby
Når man ser på, hvor populær Vallys var i slutningen af sin tid i klubben, er det nemt at glemme, hvordan det hele startede. Han kom til Brøndby i sommeren 2022 sammen med blandt andet Daniel Wass og Ohi Omoijuanfo i et forsøg på at redde en sæson, der var ved at kuldsejle allerede i sommermånederne.
I modsætning til sine kollegaer var Vallys dog ikke et populært indkøb. Selvom han havde etableret sig som en Superliga-profil hos Silkeborg, havde Sydsiden og Alpha ikke glemt hans fortid.
Vallys er født og opvokset på Østerbro, og blot få måneder inden skiftet til Brøndby, indrømmede han i et interview med Viaplay, at han derfor var stor fck-fan og mange gange havde stået på Sektion 12 og heppet på de hvide. Han kaldte fck-fansene for Danmarks bedste og kaldte stemningen i Parken for ”klasse”.
Det var kommentarer som en stor del af Sydsiden, hverken kunne eller ville acceptere. I modsætning til sine medspillere blev Vallys derfor heller ikke kaldt ned til tribunen til den traditionelle Fenerbahce-hilsen før sin debut under en udekamp i Horsens, mens han også modtog hadbeskeder på sociale medier.
Han skulle bevise sit værd i gult og blåt for at gøre sig fortjent til den ære, mente de stemningsskabende fans.
Hvis der var tvivl om Vallys’ engagement, blev den hurtigt gjort til skamme. Allerede i hans debut vandt Brøndby med 2-0 over Horsens, og stille og roligt begyndte holdet at kravle opad i tabellen.
Mens præstationerne på banen blev bedre, begyndte Global Football Holdings at spøge i kulissen, og i slutningen af oktober overtog de ejerskabet fra Jan Bech Andersen. Det førte senere til langvarige protester fra fansene, et trænerskifte og store sportslige investeringer. Det første halvår på Vestegnen gav altså en god indikation på, hvor svært og kaotisk det kan være at spille for Brøndby.
Brøndby-ånden
Opmærksomheden og kaosset lod dog aldrig for alvor til at gå Vallys på. Han leverede altid varen, og han beklagede sig aldrig, når det var svært. Til gengæld gik han forrest og førte an, når der var brug for det. Derfor var han også altid et af de første navne på holdkortet. Uanset om træneren hed Niels Frederiksen, Jesper Sørensen, Frederik Birk eller Steve Cooper.
Morten Wieghorst beskrev engang Brøndby-ånden som ”fællesskab og hårdt arbejde”, og Vallys personificerede de værdier til perfektion.
Derfor var det også let at acceptere, at han hverken lød eller så ud som den typiske Brøndby-dreng. At han frekventerede trendy caféer i København gjorde mindre, når han altid leverede på banen om søndagen. At han var åben om, at han nød hovedstaden så meget, at han ikke nødvendigvis havde behov for at skifte til udlandet, var til at leve med for de gul-blå hjerter, fordi han samtidig spredte glæde og vindermentalitet og egenhændigt sikrede point.
Faktisk var det netop Vallys’ uundskyldende og autentiske stil, der vandt mange fans over. Han forsøgte aldrig at skjule, hvem han var eller sine holdninger. Han var et friskt pust i en fodboldverden fyldt med klichéer. I en tid, hvor nye Brøndby-spillere altid fortæller, hvor mange kampe de så på Sydsiden som unge, var han ærlig om, hvem han var og lod i stedet fødderne tale.
Uden for banen havde han også en kæmpe indflydelse. Selvom han i modsætning til de traditionelle Brøndby-helte sjældent blev set på Vestegnen uden for kampdage, spillede han en enorm rolle i truppen. Enhver med adgang til sociale medier kunne følge med i, hvordan han hjalp truppens mange udlændinge med at falde til.
Han udviklede for eksempel tætte venskaber med både Sebastian Sebulonsen og Yuito Suzuki. Begge havde svært ved at slå igennem i starten, men udviklede sig til store profiler og blev solgt for millionbeløb til tyske klubber. Det er ikke sikkert, at de var blevet lige så store succeser, hvis det ikke var for ærkekøbenhavneren Vallys, der viste dem rundt i byen og hjalp dem med at falde til.
Vallys viste også sin offervilje for Brøndby, da han sommeren 2024, efter det smertefulde nederlag til AGF, undlod at gennemtvinge et skifte til tyske Mainz. Her kunne han have tjent millioner, men i stedet gik han med til at blive i Brøndby for at forsøge at hente titler til klubben. Mindre dedikerede spillere havde sat sig selv først for at opfylde udlandsdrømmene, men ikke ham.
Nu er Vallys så fortid i klubben efter 126 kampe og 37 mål. Sportsligt kunne man ikke have forlangt meget mere fra ham. Han vil blive savnet i Brøndby, men han har også gjort sig fortjent til et udlandseventyr.
Han var ikke nødvendigvis den helt, fansene havde håbet på, da det stod sværest til, men han var lige præcis den spiller, klubben havde brug for. Derfor er det også let at være glad på hans vegne, da få spillere har fortjent et skifte mere end ham.
Medgrundlægger af VilfortPark.dk tilbage i 2021 og redaktør her på siden. Jeg så min første Brøndby-kamp i 1997, og jeg fik mit første sæsonkort til 2005/06-sæsonen. Aktiv fan på Sydsiden og udebaner i Danmark og Europa frem til 2017. I dag magelig sæsonkortholder på langsiden.
Har dækket fodbold for flere medier i ind- og udland, og er blandt andet blevet publiceret i The Blizzard, The Moscow Times, These Football Times og citeret i BBC, The New Yorker, Talk Sport, P1, Radio 24syv, DR, Ekstra Bladet og mange andre steder i historier om fodbold.