Nigeriansk talentspejder om Musa Akinfenwa: “Han er klar til Brøndby”

Musa Akinfenwa er i disse dage til prøvetræning hos Brøndbys U19-hold. Vi har snakket med en nigeriansk talentspejder, der fortæller os om, hvem den 17-årige nigerianske fløjspiller er.

Brøndby Stadion
Foto: Flemming Ahrens/VilfortPark.dk

Brøndby IF’s U19-hold har i disse dage fint besøg, da 17-årige Musa Akinfenwa er til prøvetræning. Den nigerianske fløjspiller spiller til daglig for Real Sapphire i hjemlandet, men nu forsøger han altså at spille sig til en kontrakt på Vestegnen.

Den unge højre kant har tidligere været på tale hos de belgiske storklubber, Union Saint-Gilloise og Anderlecht, uden, at det blev til kontrakt.

Hvem er Musa Akinfenwa?

Navn: Musa Akinfenwa
Alder: 17 år
Nationalitet: Nigerianer
Position: Højre fløj
Tidligere klubber: Real Sapphire FC

En fløjspiller med masser af tricks

Musa Akinfenwa
Foto: Real Sapphire FC

Akinfenwa spillede for første gang for Brøndby, da U19-holdet i lørdags slog B93 med 2-0 i en træningskamp. Her spillede han, ifølge 3point.dk, som hængende angriber i første halvleg og som kantspiller i anden halvleg.

Det er netop som kantspiller, at han har skabt et navn for sig selv i hjemlandet og gjort sig fortjent til ti kampe for U20-landsholdet på trods af sin unge alder.

”Han har en interessant profil, og jeg har ofte set ham spille i The Creative Championship over de seneste to år,” fortæller den nigerianske talentspejder Samuel Areo, der også dækker nigeriansk ungdomsfodbold for lokalmediet ACL Sports, til VilfortPark.dk.

The Creative Championship er en privat liga, der står udenfor det nigerianske ligasystem, men det svarer, ifølge Areo, til landets tredje division.

”Han er en spiller, der har en masse tricks med bolden, en god mængde fart og et øje for målet. Han dribler rigtig godt. Han giver sig altid fuldt ud, når han er på banen.”

”Når det kommer til svagheder, vil jeg nævne hans beslutninger på den sidste tredjedel samt en tendens til at holde for længe på bolden,” forklarer talentspejderen.

Før Akinfenwas tur til Danmark spillede han i en nigeriansk turnering, hvor Areo igen havde mulighed for at se nærmere på ham. Det gav mulighed for endnu en gang at bedømme den 17-årige højre fløjs potentiale.

”Han spillede med alt, hvad han havde i sig. Jeg tror, at han har nok i sit arsenal til at nå rigtig langt. Han har spillet for U20-landsholdet før, så han har landsholdserfaring allerede.”

Adspurgt om, hvorvidt han tror, at den unge fløjspiller kan håndtere et skifte til Danmark og Brøndby, er talentspejderen ikke i tvivl.

”Han er klar nu,” fortæller han til VilfortPark.dk

Håber du, at Brøndby henter Akinfenwa til Vestegnen? Del din holdning i kommentarsporet forneden.


VilfortPark.dk er en uafhængig hjemmeside om Brøndby. Vi dækker stort og småt fra vores smukke klub. Vi sætter en ære i at give en stemme til alle medlemmer af fanscenen. Du kan følge os på XFacebookYouTube og Instagram. På den måde kan du sikre dig, at du aldrig går glip af en opdatering fra os igen.

Hvis du vil være en del af VP-fællesskabet og hjælpe med at give medfans det bedst mulige Brøndby-indhold, hører vi meget gerne fra dig.

toke theilade
Website |  + posts

Medgrundlægger af VilfortPark.dk tilbage i 2021 og redaktør her på siden. Jeg så min første Brøndby-kamp i 1997, og jeg fik mit første sæsonkort til 2005/06-sæsonen. Aktiv fan på Sydsiden og udebaner i Danmark og Europa frem til 2017. I dag magelig sæsonkortholder på langsiden.

Har dækket fodbold for flere medier i ind- og udland, og er blandt andet blevet publiceret i The Blizzard, The Moscow Times, These Football Times og citeret i BBC, The New Yorker, Talk Sport, P1, Radio 24syv, DR, Ekstra Bladet og mange andre steder i historier om fodbold.

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Oldest
Newest Most Voted
Inline Feedbacks
View all comments