”Per [Bjerregaard] har for mange kasketter på,” sådan sagde Torben Røsler, da han solgte sine aktier i Brøndby IF i 2007.
Røsler, der var bestyrelsesformanden mellem 2003 og 2005, satte i sin afskedssalut fingeren på et af de store problemer i midten af 2000’erne, hvor Brøndbys dybe krise for alvor tog fart.
”Han er både direktør og medlem af bestyrelsen. Det er svært at skille tingene ad. Per Bjerregaard kontrollerer fonden, der sidder med de bestemmende A-aktier,” udtalte han dengang til Ekstra Bladet.
Det var altså langt fra fryd og gammen, da Røsler forlod Brøndby for små 16 år siden. Nu er den succesrige forretningsmand tilbage på Vestegnen som ny storaktionær med en ejerandel på lige over fem procent.
Den fodboldelskende Brøndby-fan
Ambitionerne var store, da Røsler i maj 2002 blev valgt ind i Brøndbys bestyrelse. Han skulle være med til at professionalisere driften af klubben og forbedre forretningen. Han fortalte dengang, at han er mangeårig Brøndby-fan, om end han spillede for Lyngby Boldklub som ungdomsspiller.
”Interessen for Brøndby IF daterer sig tilbage til slut-firserne,” fortalte Røsler til Brondby.com i 2003. ”Det var jo et forrygende hold, Nordens bedste, og man kunne ikke andet end begejstres over den måde, de spillede fodbold på.”
I samme interview fortalte Røsler, at han foretrak at se kampene blandt fansene med en fadøl i hånden og ikke i loungen. Hans debut kampdebut som bestyrelsesformand kom således meget passende på udebane imod fck, hvor han så kampen fra udebaneafsnittet med resten af de gule og blå fans.
Mere erhverv i Brøndby
Røsler blev dog ikke valgt til bestyrelsen på grund af sin passion for klubben. Det var hans evner og erfaringer fra det private erhvervsliv, der gjorde ham til en kærkommen tilføjelse til bestyrelsen.
Han skabte sin formue i IT-branchen med firmaet Røsler Distribution ApS, hvorefter han begyndte at opkøbe Brøndby-aktier i slutningen af 1990’erne. Opkøbene kulminerede i 2002, hvor han, efter en succesfuld aktieemission, havde aktier for omkring 19 millioner kroner og var storaktionær.
Røsler trådte for alvor ind på scenen ved den føromtalte aktieemission. Hans investering holdt Brøndby oven vande efter, moderniseringen af Brøndby Stadion var blevet dyrere end først antaget. Alligevel var det en klub i knæ, han trådte ind til. For at betale for stadionbyggeriet var der blevet optaget en række dyre kortsigtede lån, og førsteholdstruppen manglede oplagte salgsemner på transfermarkedet.
Året efter, i 2003, blev Røsler så bestyrelsesformand, da Ole Borch trådte tilbage efter syv år på posten. Røsler kom i bestyrelsen sammen med de to erhvervsmænd Ole Paustian og Frank Mortensen, der begge ligeledes bragte markant erfaring fra det private erhvervsliv med sig.
Trioen blev præsenteret som et friskt pust af yngre og succesfulde erhvervsdrivende, der med nye ideer kunne skyde liv i bestyrelsen igen.
”Han kommer forhåbentlig ind med en masse ideer i bestyrelsen og et andet, yngre syn på ledelse og drift. Der er ingen tvivl om, at Torben Røsler er en dygtig mand, som vi vil få glæde af i Brøndby,” sagde Per Bjerregaard efterfølgende til Ekstra Bladet.
Bella Centeret og uenighed om aktieklasserne
En af Røslers vigtigste opgaver og prioriteringer var at gøre Brøndby mindre afhængige af spillersalg og resultaterne på banen. Derfor forhandlede Brøndby i foråret 2005 om et opkøb af Bella Centeret.
Under forhandlingerne gik Per Bjerregaard, der på daværende tidspunkt var administrerende direktør, bag Røslers ryg, rapporterede Børsen dengang, og forhøjede klubbens bud på Bella Centeret med mere end 100 millioner kroner. Det skete, da han frygtede at et rivaliserende bud var bedre end Brøndbys.
”Da Per Bjerregaard afgiver sit sidste bud på Bella Centeret på 716 mio. kroner, går han ind på tre ting,” fortalte Røsler senere til Berlingske Tidende om episoden. ”Han byder et beløb, vi ikke kan stå inde for. Der er ikke enstemmighed i bestyrelsen. Ja, der er ikke engang flertal for det i bestyrelsen. Og endelig sætter han fodboldselskabet ind som sikkerhed. Det bud, Per sender til sidst, det er stort set betingelsesløst.”
I samme omgang kaldt Røsler episoden en ”Lille bid af et sygt system”, der ”kun kan resultere i konkurs”, og som kun er ”bygget op for at tilgodese Per Bjerregaard”.
Røsler trådte som følge af Bella Center-buddet tilbage som formand og forlod bestyrelsen sammen med Paustian og Mortensen.
Udover uenigheden om buddet på Bella Centeret lå Røsler også i en regulær magtkamp med Bjerregaard omkring, hvordan klubben skulle drives. Efter han trådte tilbage som bestyrelsesformand kritiserede Røsler flere gange Bjerregaard for at handle for ensidigt og gamble med klubbens fremtid med risikable økonomiske satsninger.
På trods af store investeringer i Brøndby var Røslers magt som aktionær begrænset på grund af den daværende aktiestruktur. Gennem en opdeling i A -og B-aktier, havde klubbens amatørafdeling reelt magten i klubben gennem en fond, der sad på de bestemmende A-aktier. Denne fond var Per Bjerregaard også bestyrelsesformand for, hvorfor Røsler altså kritiserede ham for at have for mange kasketter på. Den daværende aktiestruktur blev først ændret efter at Jan Bech Andersen kom til.
Torben Røsler solgte endegyldigt sine aktier i 2007. I løbet af sin tid som bestyrelsesformand blev Brøndby en bedre forretning med forbedrede regnskaber, imens sponsorindtægterne også steg markant.
Vilfortpark.dk er en uafhængig hjemmeside om Brøndby. Vi dækker stort og småt fra vores smukke klub. Vi sætter en ære i at give en stemme til alle medlemmer af fanscenen. Du kan følge os på X, Facebook, YouTube og Instagram. På den måde kan du sikre dig, at du aldrig går glip af en opdatering fra os igen.
Medgrundlægger af VilfortPark.dk tilbage i 2021 og redaktør her på siden. Jeg så min første Brøndby-kamp i 1997, og jeg fik mit første sæsonkort til 2005/06-sæsonen. Aktiv fan på Sydsiden og udebaner i Danmark og Europa frem til 2017. I dag magelig sæsonkortholder på langsiden.
Har dækket fodbold for flere medier i ind- og udland, og er blandt andet blevet publiceret i The Blizzard, The Moscow Times, These Football Times og citeret i BBC, The New Yorker, Talk Sport, P1, Radio 24syv, DR, Ekstra Bladet og mange andre steder i historier om fodbold.