I en tid, hvor rivaliseringen med fck er mere intens end nogensinde før, er det svært at forestille sig en virkelighed, hvor de hvide ikke er ærkefjenden. Inden smarte forretningsmænd fandt på at skabe en ny klub i København, havde Brøndby dog en anden primær rival – AGF.
Igennem slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne var aarhusianerne den primære rival. Rivaliseringen mellem de to klubber, opkomlingene fra Vestegnen ledet af Per Bjerregaard og traditionsklubben fra Aarhus, rykkede dansk fodbold på banen såvel som tribunen.
Jyderne imod københavnerne
Da Brøndby, ledet af Tom Køhlert, i 1982 debuterede i den bedste danske fodboldrække, 1. Division, var AGF klubben alle holdt øje med. Aarhusianerne var blandt de absolutte mesterskabskandidater efter et par svære år, og de havde fuld fart på udviklingen med flere landsholdsspillere.
Selvforståelsen i Aarhus var, at man skulle til at dominere dansk fodbold igen, akkurat som man havde gjort i storhedstiden i 1950’erne, hvor man vandt tre mesterskaber i træk mellem 1954 og 1957.
AGF oplevede da også sin næstbedste karriere i klubbens lange historie i 1980’erne, hvor det blev til seks år i træk med medaljer mellem 1982 og 1987, heriblandt guldmedaljer i 1986, samt to pokaltitler i 1987 og 1988.
På trods af, at AGF ikke har været i nærheden af firsernes niveau sidenhen, blev de alligevel overhalet af en upåagtet klub fra Vestegnen, da de var på toppen. Samtidig med at dansk fankultur tog sine spæde skridt, blev en intens rivalisering født mellem de to klubber.
”Man kunne tale om had og virkelig afsky overfor de folk, der holdt med AGF,” erindrer den mangeårige Brøndby-fan Sten Lessels, der så sin første Brøndby-kamp i 1984 og siden har set mere end 1.200 Brøndby-kampe og 31 europæiske udekampe. ”Man glædede sig til kampene, og det handlede om, at de skulle smadres så meget som muligt.”
Hvor rivaliseringen med fck er noget, man forholder sig til hver dag, når man ser stickers, graffiti eller opslag på sociale medier, var det anderledes med AGF. Her var rivaliseringen centreret omkring de to indbyrdes ligakampe hver sæson og på den måde mere intens.
”Der var ingen bro til Jylland dengang. Man skulle sejle, så det var ret langt væk. Der var heller ikke sociale medier, så der var ikke den daglige kontakt med AGF. Det var, når man mødtes, at vi svinede hinanden til.”
”Vi møder fck mange gange i løbet af en sæson nu. Dengang mødte man hinanden to gange om året og måske i pokalen. Så det var ikke så ofte, vi så dem.”
”Det var hammervigtigt at være bedre end dem på banen. Hvis vi tabte til AGF, havde de håneretten, og der gik lang tid mellem kampene. De andre hold kæmpede ikke med om titlerne fast på samme måde. Det var AGF og Brøndby hvert år. Jyderne imod københavnerne. Det var dem imod os,” erindrer Lessels om kampdagene.
På grund af de få indbyrdes opgør var det også noget, man så frem til på Vestegnen. Det gjaldt også i spillertruppen.
”Det var noget særligt at komme op og spille imod AGF,” fortæller Brian Chrøis, der spillede for Brøndby i 1980-1984 og igen fra 1987-1990 og blev Årets spiller i Brøndby i 1980, til VilfortPark.dk.
”Når vi spillede imod AGF, vidste vi, at det var en traditionsklub i Danmark. Man vidste, når man skulle spille imod AGF, så var det hårde kampe. Det var noget helt særligt at spille på Aarhus Stadion, fordi det jo var en af Danmarks største klubber på det tidspunkt.”
AGF’s hold var efter Brøndbys oprykning bygget omkring landsholdsspillere som Troels Rasmussen, Lars Lundkvist og Frank Olsen, og de havde ikke meget til overs for de gule og blå.
”I starten tror jeg ikke, de havde den store respekt for os,” erindrer Chrøis. Det ændrede sig dog i takt med, at Brøndby fik overtaget på banen, hvor især mesterskabet i 1985 var afgørende.
Året efter indførte Brøndby som de første i dansk fodbold fuldtidsprofessionel fodbold og havde held med at hente flere af landets bedste spillere til klubben.
”Jeg var væk i tre år, og da jeg kom tilbage i 1987, syntes jeg faktisk, at magtforholdet havde rykket sig. Brøndby var blevet klart stærkere. I de tre år skete der en hel del i Brøndby samtidig med, at Peter Schmeichel, Kent Nielsen, Henrik Jensen, Lars Olsen og Bent ”Turbo” kom til klubben, og Brian Laudrup kom op på førsteholdet.”
”I starten af 1980’erne havde vi kæmpe respekt for AGF. De havde alle landsholdsspillerne, og de var nogle hårde drenge at spille imod. John Stampe og de andre gik virkelig til den. Men senere vendte respekten og tippede over til vores fordel,” fortæller Chrøis om magtskiftet i toppen af dansk fodbold.
Fankulturens fødsel
Det var ikke kun inde på banen, at der blev kæmpet om tronen. Det skete også på tribunerne, hvor dansk fankultur gennemgik en rivende udvikling i slutningen af 1980’erne.
I starten af rivaliseringen mindede fankulturen meget om den roligan-kultur, man stadig kender fra det danske landshold i dag.
”Vi elskede Brøndby, og det prøvede vi at vise,” husker Lessels, der var blandt de mest aktive fans.
”Vi havde ikke bare en gul trøje på, men måske også en blågul paryk. Det var en anden form for fankultur [end i dag red.]. Vi var nogle glade gutter, der elskede Brøndby.”
Mesterskabet i 1985 betød, at Brøndby skulle spille europæisk fodbold for første gang i 1986, og turene ud i Europa havde stor indflydelse på fankulturen på hjemmefronten.
”Fankulturen ændrede sig, da vi kom ud i Europa og fik nogle øretæver og lærte, at sådan kunne man ikke bare være. Så hev vi det med hjem til Danmark. Brøndby havde stor indvirkning på kulturen i Danmark. Landsholdet var pølseædende hr. og fru Danmark, der kun lettede røven, når de skulle hente nye forsyninger. Der var ikke noget med, at man stod op og sang, hvilket vi begyndte på.”
”Det var jo takket være vores oplevelser ude i Europa. Da vi startede ude i Europa i 1986, var jeg med til at få nogle øretæver nogle steder. Den mere aggressive fankultur blev hevet hjem til Danmark, og i Brøndby havde vi nogle fantastiske Europa-år med store udekampe,” husker Lessels.
Brian Chrøis lagde også mærke til, hvordan kulissen omkring kampene udviklede sig med større opbakning fra lægterne.
”Før var det mere familierne, der kom til fodbold. Senere blev det både familie og de her superfans, der gjorde det fantastisk. Det gav helt sikkert noget ekstra til de interne kampe. Det var vildt at opleve, hvordan vi [klub og fans red.] gik derudaf, og det var fantastisk at spille foran så mange mennesker.”
”Man kunne mærke, at kampene blev større fra år til år,” siger Chrøis.
Mogens Krogh satte punktum for rivaliseringen
Hvor Brøndby vandt fem danske mesterskaber mellem 1985 og 1991, samt gik hele vejen til semifinalen i UEFA Cuppen i 1991, faldt AGF længere væk fra toppen af dansk fodbold i slutningen af 1980’erne. Om end det blev til fire pokaltitler, var de ikke for alvor med i guldkampen i ligaen.
Da fck blev grundlagt i 1992, og efterfølgende vandt mesterskabet i 1993, fik Brøndby en ny ærkerival – både sportsligt og lokalt.
Aarhusianerne havde dog en sidste dans i sig. I 1995/1996-sæsonen var de første udfordrer til Brøndby, der endelig var kommet på benene igen efter det forfejlede Interbank-opkøb og nu jagtede det første mesterskab i fire år.
Med fire kampe igen førte vi med ét point ned til AGF, da vi mødte dem på Aarhus Stadion. Efter 75 minutter var Brøndby bagud 3-1, og det lignede dermed at mesterskabet blev smidt på målstregen. Ebbe Sand bragte spænding ind i kampen med en reducering efter 79 minutter, og med tre minutter tilbage af kampen gik målmand Mogens Krogh med frem på et hjørnespark.
”Vi stod på tribunen i Aarhus og undrede os over, hvorfor han løb med op. Da vi så havde stået og generet ham lidt, scorede han, og så var han jo gud,” husker Steen Lessels om den legendariske udligning.
”Det var jo mesterskabet, der kom i hus på det mål. Det var fantastisk og euforisk. Der har været mange kampe [imod AGF], men den oplevelse står som noget helt særligt.”
Brøndby endte med at køre mesterskabet i hus, og vandt ligeledes de efterfølgende to mesterskaber. Dermed gjorde det også mindre, at AGF løb med pokaltitlen den sæson. Aarhusianerne har ikke vundet en titel siden, og de har heller ikke været tæt på det danske mesterskab.
Hvad er dit bedste minde fra vores kampe imod AGF? Del dine historier i kommentarsporet forneden.
VilfortPark.dk er en uafhængig hjemmeside om Brøndby. Vi dækker stort og småt fra vores smukke klub. Vi sætter en ære i at give en stemme til alle medlemmer af fanscenen. Du kan følge os på X, Facebook, YouTube og Instagram. På den måde kan du sikre dig, at du aldrig går glip af en opdatering fra os igen.
Medgrundlægger af VilfortPark.dk tilbage i 2021 og redaktør her på siden. Jeg så min første Brøndby-kamp i 1997, og jeg fik mit første sæsonkort til 2005/06-sæsonen. Aktiv fan på Sydsiden og udebaner i Danmark og Europa frem til 2017. I dag magelig sæsonkortholder på langsiden.
Har dækket fodbold for flere medier i ind- og udland, og er blandt andet blevet publiceret i The Blizzard, The Moscow Times, These Football Times og citeret i BBC, The New Yorker, Talk Sport, P1, Radio 24syv, DR, Ekstra Bladet og mange andre steder i historier om fodbold.
1-7.
En fuldstændig legendarisk kamp også!