Da Brøndbys trofaste fans vågnede op lørdag den 24. september 1994 var det for manges vedkommende med tømmermænd. Den klassiske slags såvel som moralske. Læg dertil den særlige smerte som kun er derbynederlag kan påføre, og man havde opskriften på en elendig lørdag. Årsagen var begivenhederne ved det derby i Parken, der senere skulle blive kendt som Sorte fredag.
Hvor de gule og blå havde en dårlig dag, var der til gengæld fuld smæk på hos landets avisredaktioner. De udnyttede fredagskampen mellem fck og Brøndby og de skandaløse scener, der fandt sted før, under og efter kampen til at sælge aviser i massevis.
”Fodboldens sorte fredag” skrev Ekstra Bladet på forsiden, imens BT bragte en artikel under overskriften “Fodboldfans amok i terror og hærværk”. Politiken ”nøjedes” med at kalde fredagen, hvor over 30 fans blev anholdt for ”skammens dag i dansk fodbold”.
Kampen var Danmarks første oplevelse af hooliganisme, og den fik stor betydning for, hvordan stadionsikkerheden blev optimeret på tværs af kongeriget.
Dato: 23. september 1994
Sted: Parken
Turnering: Superligaen (9. spillerunde)
Sæson: 1994/1995
Tilskuere: 16.779
Startopstillinger:
fck: Per Poulsen, Diego Tur, Christian Lønstrup, Ole Tobiasen, Lars Højer Nielsen, Michael Giolbas, Allan Nielsen, Carsten V. Jensen, Kim Mikkelsen, Per Frandsen
Træner: Benny Johansen
Brøndby: Mogens Krogh, Jens Risager, Marc Rieper, Jes Høgh, Søren Colding, Thomas Thøgersen, Henrik Jensen, Kim Vilfort, Ole Bjur, Mark Strudal, Bo Hansen
Træner: Ebbe Skovdahl
March til Parken går galt
Det var top imod bund, da Brøndby gæstede fck i 9. spillerunde til sæsonens første derby. Københavnerne lå på sidstepladsen i Superligaen med tre point, nul sejre og en målforskel på -12 efter sæsonens første otte kampe. Brøndby derimod kæmpede med om guldet og lå på andenpladsen – ét point efter AaB.
Det var første gang en Superliga-kamp blev spillet en fredag. Kamptidspunktet kom efter ønske fra rettighedshaverne, TV2, der ønskede at eksperimentere med en fredagskamp.
Brøndby-kampen blev dog ikke sendt live i fjernsynet. Den blev i stedet vist i uddrag mellem to afdelinger af det populære underholdningsprogram, Eleva2ren.
Der var lagt i kakkelovnen til et brag af en kamp, men på begge sider af opgøret forventede man et roligt opgør. Under overskriften ”Hooligans forbudt” i Ekstra Bladet fortalte fck-direktør, Peter Berg, at værtsklubben planlagde at holde tilhængerne adskilt på stadion for at undgå slagsmål og uroligheder. Man havde i den anledning givet Brøndby sit eget afsnit, hvilket ikke var almindeligt i de dage, hvor de færreste stadions havde deciderede udebaneafsnit. Ved denne kamp stod Brøndby på den nuværende Sektion 12.
”Vi har tæt kontakt til vores fanklub og forsøger at lægge et stramt moralbegreb over for vores fans,” fortalte Brøndbys klubsekretær, Emil Bakkendorff, samtidig til Ekstra Bladet.
To timer før kampstart mødtes Brøndby-fansene på Hovedbanegården for at marchere i samlet flok til Parken på initiativ af Brøndby Support. Her stod det hurtigt klart, at Bakkendorffs moralbegreb nok ikke stod helt så friskt i erindringen som håbet.
”Den første ballade indtraf, da 2.000 Brøndby-fans i samlet trop ankom til Hovedbanen, og mange drog råbende, skrigende og hærgende gennem gaderne mod Parken. Biler blev udsat for hærværk, der blev smidt kanonslag, og en kiosk blev delvist raseret, da ballademagere trængte ind, jog ejeren på flugt, og forsynede sig med en halv snes kasser øl,” skrev Berlingske Tidende om marchen til stadion, hvor 15 kasser øl blev stjålet.
Undervejs blev der lavet hærværk på flere biler og kastet flasker og kanonslag efter forbipasserende københavnere, der var på vej på weekend.
Interne slagsmål og kasteskyts
Allerede efter otte minutter sikrede den senere sportsdirektør i Brøndby, Carsten V. Jensen, et straffespark til hjemmeholdet, som de scorede på. Mark Strudal udlignede senere i første halvleg, og herefter stod der Brøndby på det hele. Strudal havde chancer til yderligere et par mål, og han kunne med rette også have fået tildelt et straffespark.
I stedet var det fck, der udnyttede Brøndbys uskarphed, da Allan Nielsen, der året efter skiftede til Brøndby, sikrede hjemmeholdet en 2-1-sejr med en scoring i overtiden. Det var fck’s eneste afslutning i hele anden halvleg.
Undervejs i kampen blev et par Brøndby-fans anholdt, da der blev kastet med kanonslag, ølflasker og ødelagte sæder imod fck-fans og spillere. Der opstod også flere interne slagsmål mellem udebanefansene, og det blev så slemt, at Per Bjerregaard i pausen måtte bede de gul-blå fans om at slappe af og forholde sig roligt ”for fodboldens og vores alle sammens skyld,” som politikommissær Kaj Larsen, der opfordrede ham til det, sagde.
”Det er skandaløst,” sagde fck-træner Benny Johansen efter kampen om de mange kasteskyts, der haglede ned over ham, spillerne og de politibetjente, der prøvede at stoppe slagsmålene på udebaneafsnittet.
”Det rammer desværre alle Brøndby-tilhængere, som får et dårligt ry. Det er synd, at en flok bindegale mennesker skal ødelægge det for fredelige fans.” Træneren blev selv ramt, da mønter, lightere og ure blev brugt som kasteskyts.
”Der lå to- og femkroner over det hele. Det er ikke ufarligt at bruge mønter som kasteskyts. Der lå også mange lightere og andre ting,” fortalte fck’s Diego Tur.
Den sene scoring til fck antændte dog raseriet igen.
”På Ekstra Bladet-tribunen eksploderede Brøndby-tilhængerne i vrede og frustration,” skrev Jens Jam Rasmussen og Michael Rachlin siden i deres kapitel om kampen i bogen Slaget om København – Den store bog om Brøndby-FCK.
Sæder blev smadret og afbrændt af romerlys, imens toiletterne og hegnet ved banen også blev smadret. Det var scener, man aldrig tidligere havde set ved en fodboldkamp på dansk jord. Parken meldte efterfølgende, at der var skader for cirka 70.000 kroner.
Før kampen var politiets plan at holde fck-tilhængerne tilbage i Parken og føre Brøndby-tilhængerne op til Østerport Station for at holde fangrupperne adskilt. Sådan gik det dog langt fra. Politiet formåede slet ikke at holde fansene adskilt i de planlagte bølger.
Selvom politiet dannede en regulær skjoldmur ved Trianglen, fejlede de i at føre Brøndby-fansene fredeligt til stationen. I stedet blev fansene hurtig spredt ud i gaderne omkring Parken. Det endte med regulære gadekampe, eller ”bølleoptøjer af værste slags” som dommervagtens anklager kaldte det, hvor politiet blev angrebet med byger af sten og flasker. To Brøndby-tilhængere blev anholdt for stenkast imod politiet.
Et S-tog fyldt med Brøndby-fans stoppede på Hvidovre Station, da lokomotivføreren nægtede at køre videre, da tilhængerne hang ud af togets vinduer og ødelagde interiøret. Toget kunne først køre videre, da politiet dukkede op for at eskortere fansene hele vejen til Brøndbyøster Station.
Fodboldvold- og uroligheder var naturligvis ikke en ny ting i 1994. Brøndby havde allerede hooligangruppen South Side Brigade, og hos fck herskede Copenhagen Ultras. Omfanget af urolighederne var dog nye. For første gang var det ikke en begrænset minoritet, der skabte problemer.
”Det var desværre ikke kun en lille gruppe, der lavede balladen. Vi skønner, at op imod 500 Brøndby-tilhængere deltog i slagsmålet foran Parken,” sagde den vagthavende på Politigården til BT efterfølgende.
Aftenen var præget af mange mindre slagsmål og uroligheder blandt fans, der stødte sammen på Københavns barer. Ved udgangen af dagen endte omkring 100 politifolk fra samtlige af Københavns politistationer at have været i aktion.
”Jeg forstår stadig ikke, at man kunne finde på at lægge lige netop det opgør på en fredag aften,” sagde den centrale vagtleder på Københavns Politigård efterfølgende til Ekstra Bladet. Over 30 fans endte med at blive anholdt, da der blev gjort status.
Sorte fredag ændrede dansk fodbold
Brøndby-fans blev naturligvis hængt ud som de store skurke i dagene efter Sorte fredag, men kampen gav også anledning til refleksioner over den danske stadionsikkerhed.
DBU nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle se nærmere på sikkerheden på de danske stadions. Her begyndte man for første gang at snakke om ”højrisikokampe”, da man kunne konkludere, at faren for uroligheder var større ved derby end, når for eksempel Ikast mødte Næstved.
”DBU’s bestyrelse ønsker at få udarbejdet et sæt regler om orden og sikkerheden på stadions. I den forbindelse er der også behov for en form for kategorisering af de enkelte kampe, som vi kender det fra internationale opgør. Det er klart, at der er kampe, hvor risikoen for uroligheder er større end til andre,” sagde DBU’s informationschef, Lars Berendt til Berlingske Tidende. DBU udarbejdede også en vejledning til klubberne i, hvordan man på bedst mulig vis håndterer tilskuere.
Al skylden for urolighederne kunne dog ikke lægges på de gul-blå tilhængere. fck’s kontrollører fik også hård kritik for at være handlingslammede i forbindelse med slagsmålene på tribunen.
”Det var rystende at opleve, hvordan de passivt stod og så på [slagsmålene på tribunen red.],” sagde Brøndby Supports formand, Jimmi Mysander efterfølgende til Politiken.
”Havde de grebet ind med det samme, ville det aldrig have udviklet sig på denne måde. Jeg er overbevist om, at en lignende episode aldrig vil kunne finde sted på Brøndby Stadion, hvor vi har et professionelt korps af kontrollører. Havde kontrollørerne stoppet de to første, der begyndte at slås, kunne de også have forhindret den udvikling, tingene desværre endte i.”
Fanformanden kritiserede derudover forholdene i Parken og påpegede, at kontrollørerne skulle blive bedre til at håndtere fodboldfans.
”Når man betaler 70 kroner for at komme ind, må man også forvente en smule service. Da vi skulle ud af Parken, var der ingen kontrollører ved udgangene, og uden for herskede der nærmest det rene anarki.”
Mysander forklarede også de interne slagsmål med, at mange af Brøndby Supports fredelige medlemmer havde prøvet at dysse de voldelige elementer ned på grund af den store interne selvjustits.
Også Bent Jensen, driftschef i Parken, der på daværende tidspunkt endnu ikke blevet opkøbt af fck, kritiserede kontrollørerne.
”Jeg mener, at fck’s kontrollører svigtede fredag aften. De turde simpelthen ikke gå ind på tilskuerpladserne, da der opstod slagsmål. Derfor var vi nødt til at bede politiet skride ind. Og det gør vi kun, når vi ikke selv kan klare opgaven,” forklarede han til Ekstra Bladet.
I forbindelse med evalueringen af kampen pegede Brøndby også fingre på arrangørerne.
”Jeg vil ikke forsvare det, der er sket. Men jeg har været til mange kampe med mange tilskuere i Parken, og det nytter altså ikke, at man kun åbner fire tælleapparater, når der kommer flere tusinde opstemte tilskuere,” sagde Bakkendorff til TV2. Han afviste også, at lignende scener kunne finde sted i Brøndby.
”Vi tackler sådan en situation bedre, separerer tilhængerne, laver grundige sikkerhedstjek og sørger for, at folk er inde i god tid. Jeg er ikke i tvivl om, at fck og Parken gør, hvad de tror er rigtigt, men de tænker altså ikke langt nok. Og der skulle ikke være noget i vejen med fredag aften som kamptidspunkt. Det bruger man i hele Europa,” afsluttede den mangeårige Brøndby-ansatte.
Berlingske Tidende konkluderede efter kampen, at ”vold har afløst roliganstilen”, og Sorte fredag blev da også startskuddet til et nyt kapitel i dansk fankultur.
Få måneder efter fremlagde DBU’s arbejdsgruppe sine forslag til at sikre de danske stadions. Her blev det blandt andet foreslået, at tilskuerne fra de to klubber skulle opdeles skarpt, at udeholdets fans skulle have sine egen separate indgang samt, at klubberne skulle kommunikere mere, så hjemmeholdet vidste, hvor mange udetilskuere, der kom. Derudover begyndte klubberne at tillade, at udeholdets kontrollører hjalp til med sikkerheden.
Med andre ord står Sorte fredag tilbage som et af de mørke kapitler i dansk fodboldhistorie og et brutalt wake up call, der ændrede måden, hvorpå man så på fankultur og stadionsikkerhed i det ganske danske land.
VilfortPark.dk er en uafhængig hjemmeside om Brøndby. Vi dækker stort og småt fra vores smukke klub. Vi sætter en ære i at give en stemme til alle medlemmer af fanscenen. Du kan følge os på X, Facebook, YouTube og Instagram. På den måde kan du sikre dig, at du aldrig går glip af en opdatering fra os igen.
Hvis du vil være en del af VP-fællesskabet og hjælpe med at give medfans det bedst mulige Brøndby-indhold, hører vi meget gerne fra dig.
Medgrundlægger af VilfortPark.dk tilbage i 2021 og redaktør her på siden. Jeg så min første Brøndby-kamp i 1997, og jeg fik mit første sæsonkort til 2005/06-sæsonen. Aktiv fan på Sydsiden og udebaner i Danmark og Europa frem til 2017. I dag magelig sæsonkortholder på langsiden.
Har dækket fodbold for flere medier i ind- og udland, og er blandt andet blevet publiceret i The Blizzard, The Moscow Times, These Football Times og citeret i BBC, The New Yorker, Talk Sport, P1, Radio 24syv, DR, Ekstra Bladet og mange andre steder i historier om fodbold.