”Rommedahl er gået. Ikke offside. Dennis Rommedahl. Lebogang Phiri ligger nok engang inde på midten. Phiri, han får en mulighed til. Phiri! Phiriiiiii!”
Der findes næppe nogle Brøndby-fans, der ikke straks forbinder ovenstående kommentatorspor med 1-0-sejren i Horsens i 2013. Den sejr, der sikrede Brøndby overlevelse i Superligaen efter klubbens hårdeste sæson. En sæson, hvor Brøndby, udover at flirte med nedrykning også balancerede på konkursens rend. Men også en sæson, hvor den særlige Brøndby-ånd viste sig fra sin allerbedste side og gjorde fællesskabet endnu stærkere.
Urealistiske forventninger og dårlige resultater
Brøndby havde noget at revanchere, da 2012/2013-sæsonen startede. Året forinden var Auri Skarbalius’ tropper sluttet på en rekord dårlig niendeplads, og målsætningen var at forbedre den placering. Noget, der dog var lettere sagt end gjort.
”Der var altid store forventninger i Brøndby,” fortæller Mikkel Thygesen, Brøndbys daværende anfører, til Vilfortpark.dk. ”Klubben var bare ikke på det tidspunkt et sted, hvor man kunne leve op til forventningerne.”
Navn, position, kampe/mål
Michael Tørnes MÅ 26/0
Michael Falkesgaard MÅ 8/0
Daniel Norouzi FO 6/0
Martin Albrechtsen FO 21/2
Riza Durmisi FO 4/0
Anders Randrup FO 20/0
Daniel Stenderup FO 17/0
Clarence Goodson FO 19/2
Dario Dumic FO 21/1
Frederik Holst FO 24/0
Patrick Da Silva 12/0
Franck Semou MI 16/0
Mathias Gehrt MI 27/1
Kristian Andersen MI 3/0
Michael Krohn-Dehli MI 6/0
Jens Stryger Larsen MI 30/3
Dennis Rommedahl MI 28/3
Mikkel Thygesen MI 29/2
Jan Kristiansen MI 21/0
Lebogang Phiri MI 5/2
Mike Jensen MI 19/2
Simon Makienok AN 31/15
Brent McGrath AN 10/0
Nicolaj Agger AN 2/0
Quincy Antipas AN 21/5
Oke Akpoveta AN 19/0
Martin Bernburg AN 3/0
At det skulle blive en lang sæson, stod også klart fra starten af. Efter første spillerunde trådte Per Bjerregaard tilbage som bestyrelsesformand. Dermed forlod han den klub, han havde været med til at bygge fra ingenting. Klublegenden trak sig efter længere tids pres fra omverdenen som følge af en længere periode med flere tvivlsomme beslutninger og svigtende resultater.
LÆS OGSÅ: Den første pokaltitel: Vilfort og Laudrup i hopla sikrede hvidklædte Brøndby sejren
Uroen udenfor banen påvirkede resultaterne, og efter 15 spillerunder havde Brøndby blot vundet én Superliga-kamp og lå under nedrykningsstregen.
”Der var så mange ting, at det var svært at koncentrere sig kun om fodbolden. Det var svært ikke at lade sig påvirke lidt af alle de ting, der foregik udenom,” fortæller Thygesen.
”Det er jo ekstremt svært at se en klub og mennesker, som man holder af. ikke være den bedste version af sig selv.”
De mange historier om klubben påvirkede især de spillere, der var kommet igennem Brøndbys ungdomsafdeling.
”Det er klart, at i en klub som Brøndby, så bliver man påvirket af det,” forklarer målmand Michael Falkesgaard, der fik sit gennembrud i foråret, til Vilfortpark.dk ”Mange af os var kommet op fra ungdomsafdelingen og havde Brøndby tæt på hjertet, og hver dag kunne vi læse om, hvad der skete eller, hvad der kunne ske.”
Selvom truppen på papiret var solid med mange dygtige spillere, var det et skrøbeligt kollektiv. Kort inde i sæsonen blev stjernen Michael Krohn-Dehli solgt til Celta Vigo, og der var meget ansvar lagt hos truppens mange unge spillere.
”Jeg synes, det gjorde det svært for holdet at finde stabilitet og balance, da der blev rykket mange unge op på samme tid. Det var alle talentfulde spillere, men i forhold til hierarki og grupperinger i truppen, så var det klart, at der var noget ubalance,” husker Falkesgaard.
”Der var ikke en særlig god kultur i klubben på det tidspunkt,” erindrer Thygesen. ”Jeg kan huske, at hver gang vi havde haft interne møder, så stod der fem minutter efter i medierne, hvad der var blevet diskuteret. Så det var ikke en klub, hvor man følte, at man kunne stole på alle, og det var rigtig svært at være i.”
Feriepengesagen og mulig økonomisk undergang
Imens krisen kradsede på banen, hvor Brøndby ved vinterpausen lå sidst i Superligaen, kæmpede klubben også for livet uden for banen. Økonomien var i ruiner som følge af flere års overforbrug på spillerfronten og underpræsteren på banen.
LÆS OGSÅ: Det første derby: Skovdahls Brøndby bød fck op til dans
Samtidig rullede den famøse feriepengesag i efteråret 2012. De tidligere Brøndby-spillere Peter Madsen, Martin Ericsson og Thomas Rasmussen kørte en prøvesag med Spillerforeningen imod Brøndby. Spillerne anklagede klubben for at mangle at udbetale feriepenge på de sign-on fees, de fik, da de underskrev deres kontrakter. Brøndby, og de resterende danske klubber, påpegede, at feriepengene var en del af den oprindelige sum, men retten gav spillerne medhold. Brøndby blev derfor påbudt at betale de tre spillere cirka fire millioner kroner, imens yderligere 91 spillere senere også senere fik ret til feriepenge.
På banen blev resultaterne lidt bedre i slutningen af efteråret, hvor Brøndby sluttede af med syv point i de sidste tre kampe. Sejren i 16. spillerunde på udebane over Silkeborg var så stor en forløsning, at de gule og blå fans stormede banen efter slutfløjtet i ren eufori. Samtidig sikrede et mål i forlænget spilletid af Mike Jensen en 1-0-hjemmesejr over fck i pokalturneringen, og endnu en gang invaderede fansene banen. Dette fik senere Disciplinærudvalget til at idømme Brøndby en straf på to hjemmekampe uden tilskuere.
Den lange pause uden kampe, og dermed billetindtægter, var et problem for den allerede skrøbelige økonomi. Efter allerede at have solgt en andel af fremtidige transferindtægter fra angriberen Simon Makienok, meldte direktør Tommy Håkansson i december 2012, at Brøndby ikke kunne garantere december-lønnen til de ansatte. Først få dage før nytårsaften blev midlerne til at udbetale løn fundet. Den overhængende konkursfare blev dermed afværget i første omgang.
LÆS OGSÅ: 7-1-sejr! Da Brøndby debuterede i det gode selskab
”Jeg kan huske, at jeg gik op og bankede på hos direktøren og sagde, at hvis klubben var i økonomiske problemer, så ville jeg gerne opsige min aftale for at kunne være med til at hjælpe økonomisk,” erindrer Thygesen om den stressende periode.
Heldigvis for Brøndby var han ikke den eneste, der var villig til at gå langt for at redde klubben.
”Jeg tror egentlig, at det var det, som størstedelen af spillerne gerne ville. De ville hjælpe klubben. Hvis man ikke kunne hjælpe til ude på banen, så kunne man hjælpe til økonomisk.”
I januar forhandlede spillerne med ledelsen om en lønaftale, der skulle være med til at redde klubben.
”Vi fandt den løsning i samarbejde med hele administrationen, hvor alle i klubben gik ned i løn for en periode,”
”Det var en samlet spillertrup i samråd med administrationen. Vi sad mig, Jan Kristiansen og Dennis Rommedahl i forhandlingsudvalget. Vi havde accept fra spillerne på, at vi skulle prøve at få den bedst mulige løsning for klubben for vores side af. Så sad de en 2-3 mand fra administrationen, og vi seks forsøge at komme frem til gode løsningsmuligheder, så vi kunne hjælpe bedst muligt,” fortæller Thygesen om redningsplanen.
Imens Brøndby arbejdede på en kapitaltilførsel i form af en aktieemission, sikrede klubben sig henstandsordninger med kreditorer. Dermed kunne klubben endelig betale januars løn et par dage forsinket i februar.
Det unikke sammenhold på Vestegnen
På trods af de turbulente vintermåneder, og tabet af Mike Jensen, hvis kontrakt udløb, fortsatte den gode form fra efterårets afslutning.
”Da forårssæsonen starter igen, var det som om, at der skete et eller andet. Som om alt den mistillid, som man havde haft den foregående halve år forsvandt, og så rykkede vi tættere sammen. Fans, spillere, administration og ledelse – alle gik bare tættere sammen og kæmpede for ét mål,” husker Thygesen om forårssæsonen.
Og det var ikke kun på banen, at Brøndby var forvandlet. På tribunerne skete der i slutningen af efteråret også en mentalitetsændring. Fra Sydsiden til de andre tribuner spredte sig en forståelse af situationen. Fansene stoppede med at buhe og pifte efter dårlige præstationer for til gengæld at støtte konsekvent gennem hele kampen. Utilfredsheden blev gemt væk til fordel for ubetinget støtte til holdet. Og det kunne spillerne mærke på banen.
”Der var et tidspunkt på sæsonen, hvor jeg føler, at det går op for fansene, at det her sgu er alvorligt og, at de bliver nødt til at bakke op om holdet med 200 % for, at vi skulle klare det. Der kom den her helt utrolige synergi mellem spillerne og fansene,” husker Falkesgaard, der erobrede pladsen som førstemålmand i foråret.
LÆS OGSÅ: Da Brøndby reddede zambisk fodbold efter landets største tragedie
Uden for banen blev der også kæmpet med næb og klør for overlevelse. Aktionærforeningen En Stemme For Alle kæmpede for at demokratisere aktiestrukturen i klubben, imens Brøndby Supporters Trust solgte fanaktier for at samle penge ind til den kommende aktieemission, der skulle gennemføres i slutningen af sæsonen for at redde økonomien endegyldigt.
I løbet af hele foråret blev spillet og resultaterne bedre og bedre. Brøndby tabte kun to af de sidste tolv kampe. Undervejs blev det blandt andet til to mindeværdige sejre over AGF og en sejr over OB, der blev afgjort på et sent mål af Quincy Antipas. En stor del af grunden til de gode resultater var den massive støtte spillerne fik fra tribunen og resten af klubben.
LÆS OGSÅ: Historien om romerlyskampen og Brøndbys dobbeltkamp imod AaB
”Det er en unik følelse, at være én klub. Om man er ungdom, administration, spiller, ledelse eller fan, så var det som om, at alle kæmpede med på banen. Når vi løb rundt 11 mand, så var det som om, at vi var 30.000 på banen rent mentalt. Man kunne mærke den støtte, man fik fra hele omverden. Det var ret specielt at opleve,” husker Thygesen fra forårets slutspurt.
Kulminationen
I slutningen af april gennemførte Brøndby endelig den længe ventede aktieemission, hvilket sikrede, at der rullede 108,4 millioner kroner ind. Resultatet, der var langt over forventning, reddede klubben økonomisk.
På banen ventede der også en kulmination. I næstsidste spillerunde ventede de senere sølvvindere fra FC Nordsjælland på Vilfort Park. På trods af 24 point skilte de to hold i tabellen, vandt Brøndby overbevisende med 4-0 efter en decideret fodboldopvisning. Især Antipas brillerede ved at lægge op til tre af målene.
Sejren sendte for første gang i sæsonen Brøndby over nedrykningsstregen. Det var første gang siden sæsonen startede, at BIF ikke lå til nedrykning. Brøndby Stadion var klædt helt i gult, og ”stemningen var elektrisk” husker Falkesgaard.
”Logisk set, hvor vi var som klub og lå i rækken, så burde det ikke kunne lade sig gøre [at slå FCN red.],” husker Thygesen om den historiske sejr. “Men vi følte os uovervindelige. Vi havde en følelse af, at alt kunne lade sig gøre. Vi havde så meget støtte og opbakning, at det ikke kun var os, der løb rundt og spillede. Det var os alle sammen, der var en del af det.”
I den efterfølgende kamp rejste Brøndbys gule hær til Horsens, hvor man blot skulle undgå at tabe. Det endte som bekendt med en 1-0-sejr, der blev fejret som et mesterskab blandt både spillere og fans. Missionen om overlevelse var lykkedes, og den længste sæson i Brøndbys historie fik en lykkelig afslutning.
Medgrundlægger af VilfortPark.dk tilbage i 2021 og redaktør her på siden. Jeg så min første Brøndby-kamp i 1997, og jeg fik mit første sæsonkort til 2005/06-sæsonen. Aktiv fan på Sydsiden og udebaner i Danmark og Europa frem til 2017. I dag magelig sæsonkortholder på langsiden.
Har dækket fodbold for flere medier i ind- og udland, og er blandt andet blevet publiceret i The Blizzard, The Moscow Times, These Football Times og citeret i BBC, The New Yorker, Talk Sport, P1, Radio 24syv, DR, Ekstra Bladet og mange andre steder i historier om fodbold.