Efter 15 år som hovedsponsor i Brøndby IF annoncerede forsikringsselskabet Codan i sommeren 2007, at aftalen, der udløb ved udgangen af 2007/2008-sæsonen, ikke ville blive forlænget. Det sendte Brøndby på jagt efter en erstatning på et svært tidspunkt i klubbens historie. Brøndby havde netop sluttet på sjettepladsen i Superligaen og dermed endt en historisk stime på 12 år i træk med guld- eller sølvmedaljer. Det ville dermed ikke blive nemt at finde en sponsoraftale, der matchede, den man havde med Codan.
Alligevel gik der blot få måneder, før administrerende direktør Per Bjerregaard kunne annoncere, hvad der blev kaldt en ”historisk hovedsponsor-aftale”.
Den nye partner var KasiGroup, der blev ledet af en ukendt rigmand fra Vestegnen ved navn Jesper Nielsen, der senere blev landskendt som Kasi Jesper.
Kasi-millioner skulle føre Brøndby tilbage til toppen
Da sponsoratet blev offentliggjort, var Tom Køhlert i gang med sin genopbygning af Brøndby-holdet efter den kortvarige men alvorlige fiasko med René Meulensteen på trænerbænken. Den legendariske træner havde igangsat en større forårsrengøring i truppen, og han havde til opgave at føre Brøndby tilbage til toppen af dansk fodbold efter skuffelsen sæsonen forinden.
Det var naturligvis dyrt, da Brøndbys trup skulle genopbygges efter Meulensteens undervurdering af Superligaen, og millionerne fra Kasi-aftalen faldt derfor på et tørt sted.
”Samarbejdsaftalen vil indbringe Brøndby IF et trecifret millionbeløn over de næste fem år,” offentliggjorde Brøndby. Det gjorde den til den største sponsoraftale i dansk fodbolds historie på daværende tidspunkt, og det sikrede dermed klubben økonomisk i en årrække.
Jesper Nielsen og KasiGroup gjorde det med det samme klart, at sponsoratet blev tegnet med hjertet og ikke med hjernen. Rigmanden fra Glostrup og KasiGroup tjente sine penge på at sælge de populære Pandora-smykker på det tysktalende marked, og KasiGroup havde dermed ikke brug for eksponeringen i Danmark.
Derfor kunne Brøndby samtidig indgå en femårig aftale med Unicef, der gav organisationen den primære plads på maven af trøjerne, imens KasiGroup nøjedes med et lille logo i nakken. Brøndby forpligtede sig til at donere minimum 10 millioner kroner til Unicef, imens man også lovede at hjælpe organisationen med fundraising.
Jesper Nielsen og KasiGroup kunne på daværende tidspunkt næsten gå på vandet. De præsenterede et overskud for regnskabsåret 2006/07 på 17,4 millioner kroner med en omsætning på hele 191 millioner kroner. Det var dog ikke nok for den ambitiøse forretningsmand, der for det kommende år satte sig for at tidoble overskuddet og budgetterede med en omsætning på 650 millioner kroner.
Derfor kunne KasiGroup også allerede måneden efter, at sponsoratet blev annonceret skyde de første penge i klubben. Ifølge Ekstra Bladet købte KasiGroup diverse sponsorpakker for 5 millioner kroner i november, der skulle hjælpe den sportslige genopbygning.
”De får flere penge at budgettere med,” bekræftede Jesper Nielsen. ”Vi har fra Kasis side sagt, at vi godt vil gå ind og støtte Brøndby med fuld musik allerede fra 1. januar. Vi giver den fuld skrald og har købt en masse ting derude.” Rigmanden ville dog ikke bekræfte beløbets størrelse.
Millionerne var med til at finansiere indkøbet af Max von Schlebrügge, der kom til fra Anderlecht og hurtigt blev en nøglespiller i centerforsvaret.
Alligevel var det et usikkert Brøndby-hold, der gik på banen i den sæson. I Køhlerts første fulde sæson tilbage sluttede Brøndby på ottendepladsen, men en sejr i pokalturneringen betød en vigtig tilbagevenden til europæisk fodbold.
På trods af pokaltriumfen signalerede den skuffende placering i ligaen også, at Brøndby stadig havde lang vej tilbage med sin genopbygning. Umiddelbart efter KasiGroup officielt blev hovedsponsor i sommeren 2008 røg der derfor endnu flere penge til klubben.
For første og eneste gang solgte Brøndby nemlig navnerettighederne til Brøndby Stadion. Pressen kunne hurtigt afsløre, at navnerettighederne kostede KasiGroup yderligere 16 millioner kroner om året. Kasi Jesper valgte dog at beholde stadionets ikoniske navn.
”Købet af stadionnavnet og idéen med at bibeholde navnet Brøndby Stadion skal ses som en gave til alle fans af Brøndby IF. Når det er sagt, forventer vi at udnytte stadionsponsoratet til øget eksponering af virksomheden, hvilket vil kunne opleves i flere sammenhænge,” fortalte den tidligere Brøndby-spiller Søren Colding, der også var KasiGroups sponsorchef.
Kasis officielle ankomst satte gang i Brøndbys hidtil dyreste og travleste transfervindue. Jan Kristiansen og Alexander Farnerud blev hentet i tysk fodbold og gjort til to af de bedst betalte spillere i Superligaen. Derudover kom Michael Krohn-Dehli, Jon Jönsson og Ousman Jallow også til, imens Daniel Wass blev rykket op på førsteholdet.
Uro på de indre linjer
De store investeringer kunne straks ses på banen. Tom Køhlerts genopbygning var endelig færdiggjort, og han høstede frugterne i sit sidste halve år inden hans kontraktudløb halvvejs gennem 2008/2009-sæsonen. Ved vinterpausen lå Brøndby på førstepladsen i Superligaen og var i pokalsemifinalen. Derfor gjorde det også mindre, at man i UEFA Cuppen-kvalifikationen havde lidt to smalle nederlag til Rosenborg.
Ved vinterpausen blev Køhlert erstattet af Kent Nielsen, der fik til opgave at køre mesterskabet i hus og bygge ovenpå forgængerens solide fundament.
Sådan skulle det dog ikke gå. Brøndby kollapsede i slutningen af sæsonen, hvor mulighederne for titler blev smidt væk. Værst gik det i Superligaen, hvor Nielsens tropper i tredjesidste spillerunde mistede førstepladsen efter et derbynederlag på 4-0 i Parken.
Det usikre spil fortsatte efter sommerpausen, hvor Brøndby fik tilgang af Martin Bernburg, Jan Frederiksen og den svenske landsholdsspiller Mikael Nilsson. Syv kampe inde i sæsonen havde Brøndby tabt de fem, hvilket fik Jesper Nielsen til at kritisere cheftræneren.
Kent Nielsen skød tilbage og mindede sponsoren om, at han skulle kende sin plads, hvilket KasiGroup-direktøren dog hurtigt affejede. Til Jyllands Posten sagde rigmanden:
”Kent Nielsen må vænne sig til, at han har en meget passioneret hovedsponsor. Hvis ikke han havde Jesper Nielsen, kunne han godt trække fem-seks af sine spillerprofiler fra.”
Herefter kom en svada imod klubbens ledelse, som Jesper Nielsen ikke mente inkluderede ham nok i den daglige drift. Han var blandt andet skuffet over, at han ikke var blevet involveret i fyringen af administrerende direktør Hermann Haraldsson samt ansættelsen af hans efterfølger.
”Prøv at tænke på, hvor meget man laver for hvert år at fremskaffe de mange millioner kroner, som vi lægger deroppe. Der skal også være den respekt fra Brøndby IF om, at den mand skal informeres. Jeg skal ikke have veto eller noget, men jeg vil informeres,” sagde sponsoren.
Slagsmålet om millioner
Den manglende medbestemmelse hos en hovedsponsor var generelt et emne, der skabte mange diskussioner mellem Kasi Jesper og klubben.
På daværende tidspunkt havde Brøndby en særlig ejerskabsstruktur, hvor klubbens aktier var delt op i såkaldte A- og B-aktier, hvor al magten lå hos klubbens amatørafdeling, der ejede A-aktierne. B-aktierne, der blev handlet hos almindelige aktionære, havde ingen reel indflydelse, og det var derfor også umuligt for udefrakommende at købe sig til medbestemmelse i klubben.
Det ville Jesper Nielsen lave om på, så han kunne få mere at sige i driften af klubben. Dog uden nødvendigvis at blive ejer.
”Det [en ændring af aktiestrukturen] vil gøre, at Brøndby vil kunne nå sine sportslige mål, uden at jeg skal eje Brøndby IF,” fortalte han Jyllands Posten i sommeren 2009.
”Der er fundet en model, som også Brøndby IF synes er meget spændende. Det vil revolutionere Brøndby IF og klubbens fremtidsmuligheder. Også i Europa,” afslørede han.
Ekstra Bladet afslørede flere år senere, at Jesper Nielsen i foråret 2009 endda forsøgte at overtale Per Bjerregaard til at lade ham overtage hans post som bestyrelsesformand. Nielsen gik så langt som at forsøge at bestikke bestyrelsesformanden med lovning på en stor aktiepost samt lovning om, at han kunne beholde sin løn, bil og telefon efter aftrædelsen. Et tilbud som Bjerregaard dog hurtigt afslog.
Kasi Jespers kamp for at få indflydelse i Brøndby endte med at blive tabt, og han tog kort efter konsekvensen af det. Cirka et halvt år efter mødet, der fandt sted i slutningen af maj, blot halvandet år inde i den femårige aftale, trak KasiGroup sig fra sponsoratet af klubben ved udgangen af 2010. Dermed skulle Brøndby igen på sponsorjagt.
Nyheden kom efter en periode, hvor Kasi Jesper både havde brokket sig over dårlige resultater på banen og haft en række uenigheder med Bjerregaard og resten af klubbens ledelse.
”Hvis du spørger mig, om jeg oprigtigt har fortrudt, at jeg blev Brøndby-sponsor, så vil jeg sige ja. Jeg har fortrudt det. Mange gange, og jeg gør det stadig,” sagde han blandt andet til Politiken i efteråret 2009.
Uenighederne mellem KasiGroup og klubben var dog ikke den eneste grund til, at forholdet blev afsluttet før tid. Pandora pressede nemlig også på for at få sponsoratet afsluttet. Smykkegiganten var utilfreds med den store opmærksomhed Kasi Jespers bramfrie facon i medierne tiltrak sig, og den ønskede hverken at blive associeret med fodbold eller Brøndby IF.
KasiGroup måtte derfor købe sig ud af sponsoratet med Brøndby og betale det fulde beløb, man havde forpligtet sig til at betale i den femårige periode. Sponsoratet endte således med at blive en dyr fornøjelse for KasiGroup. I 2014 fortalte Jesper Nielsen, at han nåede at betale Brøndby 160 millioner kroner for sine sponsorater.
Året efter beskrev han i et stort interview med Euroman sponsoratet som ”den største strategiske fejl, han nogensinde havde begået” på grund af den store negative opmærksomhed han tiltrak.
Selvom afslutningen af sponsoratet blev efterfulgt af pæne ord fra begge parter, fulgte et større slagsmål mellem Brøndby og Kasi snart efter.
Brøndbys økonomi blev efterfølgende dårligere og dårligere, hvilket kulminerede med den legendariske sejr i Horsens i 2013, på grund af de dyre spillere, der kom til i Kasi-tiden og svigtende resultater på banen.
Ved opsigelsen af kontrakten forpligtede KasiGroup sig til at betale et månedligt beløb frem til 2012 samt et engangsbeløb på 41,3 millioner kroner i juli 2013, hvis Brøndby ikke havde fundet en ny hovedsponsor. Den nye hovedsponsor blev ikke fundet, men KasiGroup valgte i stedet at lukke for pengekassen. Han skyldte således klubben 44,6 millioner kroner i årevis.
”Jeg er virkelig blevet taget ved næsen af Brøndby,” sagde Jesper Nielsen til Berlingske Business i marts 2013, hvor han forsøgte at forsvare sig med, at han var ”blevet snydt af Brøndbys kyniske forretningsfolk”.
Jesper Nielsen var samtidig endt i et større slagsmål med Skat, som han senere tabte, på grund af kreativ bogføring omkring hans sponsorat i Brøndby og håndboldklubben AG København. Han havde opgjort sponsoraterne som velgørenhed, imens Skat mente, at de tjente økonomiske interesser og derfor skulle beskattes.
I 2018 indgik Brøndby og Jesper Nielsen endelig et forlig om de resterende sponsorkroner. Brøndby får et ”ikke ubetydeligt tocifret millionbeløb”, hvis han vinder den voldgiftssag, han stadig har kørende imod Pandora, hvor han har krav for næsten halvanden milliard kroner.
Derudover endte Brøndby med at få 1,5 millioner kroner fra Jesper Nielsens konkursbo i 2023. Klubben gjorde krav på 40 millioner kroner, da han gik personligt konkurs i 2020, men måtte altså nøjes med langt mindre.
Dermed blev der også sat et midlertidigt punktum for den lange strid om den historiske sponsoraftale. Jesper Nielsen har dog rumsteret i kulissen omkring klubben, siden han forlod den, og det sidste kapitel i historien om ham og Brøndby IF er næppe skrevet endnu.
Medgrundlægger af VilfortPark.dk tilbage i 2021 og redaktør her på siden. Jeg så min første Brøndby-kamp i 1997, og jeg fik mit første sæsonkort til 2005/06-sæsonen. Aktiv fan på Sydsiden og udebaner i Danmark og Europa frem til 2017. I dag magelig sæsonkortholder på langsiden.
Har dækket fodbold for flere medier i ind- og udland, og er blandt andet blevet publiceret i The Blizzard, The Moscow Times, These Football Times og citeret i BBC, The New Yorker, Talk Sport, P1, Radio 24syv, DR, Ekstra Bladet og mange andre steder i historier om fodbold.