Fansene strømmede til: Brøndby satte ny tilskuerrekord imod Viborg

Det var et utrolig velbesøgt Brøndby Stadion, der mødte Thomas Nørgaard i søndagens kamp imod Viborg. Faktisk har der aldrig været flere tilskuere til sæsonens første hjemmekamp end i søndags.

Brøndby Stadion under Brøndby Viborg 02. august 2026
Foto: Foto: Jaffar Ali Afzal/VilfortPark.dk

Brøndby Stadion viste sig fra sin absolut bedste side under solskinskampen imod Viborg søndag eftermiddag. Tribunerne var pakkede med gulklædte fans, der tydeligvis havde set frem til at byde Thomas Nørgaard, Max Ejdum og Olti Hyseni velkommen til klubben i sæsonens første hjemmekamp.

På trods af lukningen af Sydsiden Øvre mødte de fodboldsultne Brøndby-fans nemlig op til hjemmebanepremieren i et større antal end nogensinde før. Det viser tal, VilfortPark.dk har samlet.

Hele 23.841 tilskuere var på plads i 1-0-sejren, hvilket gør den til den mest besøgte premierekamp på Brøndby Stadion i ligaen nogensinde. Det var hele 1.107 flere end ved den hidtidige rekord fra 2023/2024-sæsonen. Og det var hele 20.764 flere tilskuere end ved Brøndbys hjemmebanedebut i Danmarks bedste række tilbage i 1982.

De mest velbesøgte åbningskampe

Vi har samlet tilskuertallene fra sæsonens første hjemmekamp på Brøndby Stadion i ligaen siden vores debut i Danmarks bedste række i 1982. Tallene viser tydeligt, at opbakningen imod Viborg var noget ud over det sædvanlige.

Brøndby-fans
Alpha og resten af de aktive fans stod på Nordtribunen på grund af lukningen af Sydsiden Øvre. Foto: Jaffar Ali Afzal/VilfortPark.dk
SæsonTilskuertalModstander
26/2723.841Viborg
23/2422.734OB
24/2522.494Vejle
25/2621.523Silkeborg
18/1918.875Vejle
13/1418.770Vestsjælland
22/2317.028AGF
14/1515.986Silkeborg
05/0615.141Midtjylland
10/1114.670Midtjylland
06/0714.499Vejle
93/9414.460fck
04/0514.310OB
09/1013.559OB
19/2013.056Silkeborg
97/9812.793Aarhus Fremad
03/0412.545Herfølge
11/1211.868AaB
08/0911.560AaB
15/1611.494OB
95/9611.012Lyngby
01/0211.007AGF
16/1710.397Esbjerg
17/1810.208Midtjylland
07/089.865Nordsjælland
21/229.578Viborg
02/039.565AB
99/009.114Lyngby
12/139.102OB
98/998.951Aarhus Fremad
00/017.806AGF
96/977.488Herfølge
19906.961Næstved
20/216.755Nordsjælland
94/956.274Ikast
91/926.159Lyngby
19836.036Vejle
19875.401Næstved
92/935.192Frem
19894.797AaB
19914.419Ikast
19884.219AGF
19823.077B1909
19862.260Randers Freja
19842.247Næstved
19851.906OB

De fire højeste tilskuertal i sæsonpremiere på Brøndby Stadion findes i de seneste fire sæsoner. At Viborg-kampen sætter ny rekord, tyder på, at forårets katastrofe under Steve Cooper ikke har ødelagt fodboldlysten hos dem med gulblå hjerter.

De mange fremmødte fans fik da også noget for pengene. Kampen var en underholdende affære, der bølgede frem og tilbage mellem to gode hold. Debutanten Olti Hyseni sikrede Brøndby en 1-0-sejr med et sent mål i anden halvleg.

I næste uge venter der Thomas Nørgaard og co. en udekamp imod AC Horsens, hvorefter Superligaen vender tilbage til Brøndby Stadion, når Sønderjyske kommer på besøg om to uger.  

toke theilade
Website |  + posts

Medgrundlægger af VilfortPark.dk tilbage i 2021 og redaktør her på siden. Jeg så min første Brøndby-kamp i 1997, og jeg fik mit første sæsonkort til 2005/06-sæsonen. Aktiv fan på Sydsiden og udebaner i Danmark og Europa frem til 2017. I dag magelig sæsonkortholder på langsiden.

Har dækket fodbold for flere medier i ind- og udland, og er blandt andet blevet publiceret i The Blizzard, The Moscow Times, These Football Times og citeret i BBC, The New Yorker, Talk Sport, P1, Radio 24syv, DR, Ekstra Bladet og mange andre steder i historier om fodbold.

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Oldest
Newest Most Voted