VilfortPark
VilfortPark
Revolutionen: Finn Laudrup tog Brøndby til nye højder

Revolutionen: Finn Laudrup tog Brøndby til nye højder

Denne artikel fortæller historien om Finn Laudrups tiltræden i Brøndby fra januar 1973 og den enorme betydning fodboldlegenden havde for klubben - både på og udenfor banen.

Toke Theilade Toke Theilade · nov. 21, 2026
nov. 21, 2026 18:27
Skift til lys/mørk tilstand
Kopiér link til artiklen
Del denne artikel
0
0 kommentarer
Revolutionen: Finn Laudrup tog Brøndby til nye højder

”Held er, hvad der sker, når forberedelse møder mulighed.” Sådan sagde romeren Seneca Den Yngre efter sigende. Den præcise kontekst for filosoffens citat er gået tabt, men hvis det ikke var, fordi Seneca blev født i år 4 mange tusinde kilometer fra Vestegnen, kunne man snildt tro, at det handlede om, hvordan Brøndby fik fingrene i tre af Danmarkshistoriens mest talentfulde fodboldspillere.

Der var et gevaldigt vokseværk på Vestegnen i starten af 1970’erne, og blandt de mange tilflyttere var en ung familie med et velkendt efternavn. At Finn og Lone Laudrup, samt deres to sønner Michael og Brian, valgte at flytte til Brøndbyvester i sommeren 1972 og ikke en af de andre københavnske forstadskommuner, var et enormt held, men det var ikke en mulighed, de hårdtarbejdende folk i Brøndbyernes Idrætsforening havde tænkt sig at forspilde.

Finn Laudrup i Brøndby:

  • 100 kampe som spiller for Brøndby

  • 42 mål for Brøndby

  • 25 kampe som træner for Brøndby

  • Titler: Danmarksserien (1974), 1. Division (1981)

Fra Årets Spiller til Brøndby

Finn Laudrup var på daværende tidspunkt et af Danmarks største fodboldnavne. Han havde fået sit store gennembrud i landets bedste række for Vanløse, spillet 19 landskampe for Danmark og været professionel i østrigsk fodbold. Ekstra Bladet kårede ham i 1972 til Årets Spiller i Danmark, da han spillede for Brønshøj Boldklub.

På samme tid kæmpede Brøndby en brav overlevelseskamp i Danmarksseriens Kreds 2 under cheftræner Mogens Johansen, der var blevet ansat før sæsonen. Det var dog ikke et godt ægteskab, og klubbens ledelse, heriblandt bestyrelsesformand Per Bjerregaard, mente, at han både var for blød og uambitiøs.

Brøndby sluttede tre point over nedrykningsstregen, men under andetholdene fra Frem og Hvidovre samt lokalrivalerne Glostrup IC, der vandt rækken. Derfor var Johansens dage som Brøndby-træner også talte, og Bjerregaard skulle nu på trænerjagt. Bjerregaard indkaldte derfor til møde og med til mødet var formanden i støtteforeningen Forældre BIF, Ib Nielsen, der ellers ikke vidste det store om fodbold.

”Så siger han [Ib Nielsen]: ”Min søn går i skole med en, hvis far er divisionsspiller. De har ikke boet her så så længe. Det kan da være, at han vil være træner.” Så spurgte jeg, hvad han hed. Det vidste han ikke. Han gik ikke så meget op i fodbold,” fortalte Per Bjerregaard i 2020 til Brøndbys hjemmeside om den første gang, snakken faldt på Finn Laudrup.

”Jeg siger, ”find ud af det” og så ringer han til mig og siger, at hans far hedder Finn Laudrup.”

At kontakte det største navn i dansk fodbold var dog ikke noget, man bare lige gjorde. Det krævede en velplanlagt strategi, og den havde Per Bjerregaard heldigvis. Først spurgte Ib Nielsens søn, Bo, Michael i skolegården, om han troede, at hans far ville være træner i Brøndby. Det mente han heldigvis. Det var dog ikke helt godt nok til Bjerregaard.

”Hvis vi ringer til ham, så siger han nej, så vi må gå derned,” fortalte Bjerregaard til Ib Nielsen. Og formanden havde et klart ønske.

”Du skal med, for jeg vil ikke være til grin alene. Han [Finn Laudrup] boede nede på Grønnemarksvej nummer tre. Så ringede vi på døren og sagde: ”Goddag, vi kommer fra Brøndbyernes Idrætsforening. Kunne du tænke dig at være spillende træner her?”,” huskede Bjerregaard om mødet med superstjernen. Selvom Finn Laudrup ikke umiddelbart havde hørt om Brøndby, lovede han at tænke over det.

I 40 års jubilæumsudgaven af Fodbold i Brøndby fra december 2004 satte Finn Laudrup selv ord på, hvad der tiltrak ham ved klubben:

”Det var tydeligvis en meget ambitiøs klub og en af de ting, der var med til at overtale mig, var chancen for at være med til at bygge noget op. Det talte også, at der var et stærkt sammenhold i klubben og nogle utroligt dygtige og ihærdige ledere.”

Finn Laudrup var på daværende tidspunkt netop fyldt 28 år, men da dansk fodbold holdt hårdt på amatørdyderne, betød det, at han efter hjemkomsten skulle til at tænke på sin civile karriere. Det var svært at kombinere med en aktiv fodboldkarriere på højeste niveau.

Selvom Laudrup var en kæmpe stjerne, var dansk fodbold ikke en branche, der gjorde nogle rige på daværende tidspunkt. DBU’s amatørregulativ havde klart definerede regler for, hvad en klub måtte betale en spillende træner, og der kunne altså ikke rykkes ved lønnen. Finn Laudrup måtte derfor nøjes med 100 kroner om måneden for sin indsats.

Finn Laudrups karriere

1/7

1962-1967

Vanløse

Revolutionen

Finn Laudrup overtog et ungt, men lovende Brøndby-hold. Ambitionen var at rykke op i 3. Division hurtigst muligt, og til at løse den opgave havde han blandt andet målmanden Per Bisgaard og angriberen Preben Lagerbon. Sidstnævnte sluttede sin karriere med 104 mål for klubben, hvilket den dag i dag stadig er tredjeflest af alle Brøndby-spillere. Derudover hev han en dygtig forsvarsspiller, der bekvemt nok også var hans svoger, ved navn Ebbe Skovdahl med til klubben.

”Det var en revolution,” beskrev Bjerregaard i interviewet med Brondby.com Laudrups tiltræden i klubben.

Det var den største revolution, der er sket i den her klub, da Laudrups familie kom ind ad døren. Fordi pludselig var det interessant med den her lille klub på Vestegnen. Det var første gang, vi var i avisen bortset fra tilbage i 50’erne, hvor vi havde vundet en pokalkamp med Brøndbyvester. Men ellers havde vi aldrig været i avisen før.

Der herskede altså en reel fodboldeufori omkring Brøndby, da han tiltrådte i vinteren 1973, hvor tilskuerne begyndte at strømme til. Laudrup fik da også hurtigt sat sit præg på klubben. Både på banen men i lige så høj grad udenfor.

Det var fællesskabet, der altid har været en af Brøndbys vigtigste værdier, der blandt andet tiltrak Laudrup, og han gjorde sit for at udvikle det. Han indførte hurtigt en ugentlig fællesspisning for førsteholdet for at bringe spillerne tættere på hinanden. Og sammen med Bjerregaard lagde han planerne for opførelsen af Brøndbys første klubhus, så de fysiske rammer omkring fællesskabet blev skabt. Derudover havde han krav til klubben om spillernes materiel for at sikre de bedste muligheder for at præstere.

Som træner satte han også et varigt aftryk på Brøndbys identitet. Brøndby skulle spille offensiv og underholdende fodbold, og man skulle have gode boldspillere. Derfor skulle der være bolde nok til træning, så alle spillerne kunne udvikle deres teknik. Det var et stort skifte fra de forgangne sæsoner, hvor Brøndby havde haft et mere afventende og defensivt udtryk på banen.

I Jens ’Jam’ Rasmussens Formanden om Per Bjerregaard fortæller det tidligere bestyrelsesmedlem Gert Raasdal om, hvordan Laudrup ændrede træningerne.

”Al træning foregik med bold, og det var nærmest revolutionerende. Spillerne skulle ikke ud at løbe, og nogle spillere studsede over, at vinterens grundtræning ikke blev henlagt til Hareskoven eller Brøndbyskoven. Men sådan ville Finn slet ikke have det.”

At spille under Finn Laudrup var attraktivt, og Brøndby kunne pludselig fiske spillere i større klubber. Udover Skovdahl kom Freddy Lorentzen, der blev topscorer i 1973-sæsonen og flere andre. Hele 16 nye spillere blev tilmeldt, og Brøndby kunne derfor starte attentatet på Danmarksserien med en væsentligt stærkere spillertrup end året forinden.

Alligevel tabte Brøndby sæsonens to første kampe, men herefter klikkede det. I tredje spillerunde blev Dragør slået 1-5 på udebane, og ugen efter slog man Køge 2 med 6-1 i Brøndby. Freddy Lorentzen tegnede sig for fem mål i de to kampe, imens Laudrup scorede et enkelt.

I Formanden beskriver Ebbe Skovdahl, hvilken påvirkning Laudrup havde på medspillerne:

”Inde på banen var Finn en vindertype. Finn blev en anden person, når han trådte ind på banen. han ville vinde, og han krævede virkelig noget af spillerne. Lige så stille og rolig, han var udenfor banen, lige så vred kunne han blive, når han spillede fodbold. Han gav skideballer, men uden for banen var han stille og rolig og snakkede meget med spillerne.”

Laudrup var altså med til at videreudvikle og opbygge den vinderkultur, der i de følgende to årtier skulle føre Brøndby til toppen af europæisk fodbold.

Brøndby sluttede sæsonen på tredjepladsen, men scorede hele 52 mål i 22 kampe – 18 mere end året forinden.

KUN I NOVEMBER

Opret en gratis bruger på VilfortPark og få 25 % rabat på stickers

Klik her

Det dobbelte comeback som spiller

1973-sæsonen blev Finn Laudrups eneste som spillende træner. Presset fra at være både træner og have en civil karriere blev for meget for ham, og han døjede med stresssymptomer. Han blev derfor afløst af Kaj Madsen som cheftræner og fortsatte ”blot” som spiller på midtbanen.

Den nye træner byggede videre på Laudrups fundament, og i 1974-sæsonen smadrede Brøndby Danmarksserien og rykkede op i suveræn vis. Madsens tropper vandt 19 ud af sæsonens 22 ligakampe og scorede hele 81 mål. Det blev blandt andet til en historisk 11-2-sejr over Lyngbys andethold, til dato stadig Brøndbys største ligasejr nogensinde, i en kamp, hvor Laudrup selv scorede fire gange. I alt blev det til 16 mål i 22 kampe for midtbanespilleren.

Laudrup var således også med på holdet, da Brøndby blev divisionshold i 1975-sæsonen, men herefter vendte hans sult på topfodbold tilbage. Brøndby sluttede på sjettepladsen i 3. Division, og Laudrup tog tilbage til KB.

Ikke nok med at Brøndby mistede en af sine vigtigste spillere, så fulgte hans ældste søn, Michael, efter ham året efter, og dermed mistede Brøndby også sit største talent.

Finn Laudrup kritiserede efterfølgende ungdomstræningen i Brøndby, som han ikke mente gik nok op i at udvikle spillernes tekniske færdigheder.

Alligevel stod Brøndby klar med åbne arme, da midtbanespillerens karriere senere for alvor gik på hæld, inden for 1981-sæsonen.

Under cheftræner Tom Køhlert havde klubben ambitioner om endeligt at spille sig op i landets bedste række, men man manglede en erfaren kreatør, der kunne skabe chancer. Laudrup, der, efter et comeback på landsholdet to år forinden, havde mistet sin plads i KB’s startopstilling, var det oplagte valg.

Ved at hente ham ”hjem” til klubben øgede man samtidig chancen for også at få den ældste søn med i pakken samt holde på den yngste, Brian, der nu var ungdomsafdelingens lysende stjerne.

Laudrup fjernede noget af presset fra truppens unge spillere, og det gav folk som den senere kamprekordholder Bjarne Jensen at skinne og slå igennem. Den nu 35-årige Laudrup scorede selv fem mål i 1981-sæsonen, hvor Brøndby på suveræn vis vandt 1. Division efter 85 scorede mål i 30 kampe.

Oprykningen blev sikret efter en 2-6-sejr på udebane over AB i fjerdesidste spillerunde. Laudrup scorede selv kampens første mål efter blot fire minutter. Ydmygelsen blev total i anden halvleg, hvor Brøndbys målmand Claus Christensen satte kampens sidste mål ind på straffespark.

(Gen)Oplev fejringen af oprykningen i 1981.

Det var Laudrups sidste kamp som aktiv spiller, og han kunne passende lade sig hylde af de mange Brøndby-fans, der invaderede banen efter slutfløjtet.

Han kunne herefter stille støvlerne på hylden og overlade opgaven med at etablere Brøndby i landets bedste række til Michael Laudrup, der året efter vendte hjem til Brøndby som spiller, og scorede to mål i klubbens første kamp på højeste niveau.

Det var dog ikke enden på kærlighedshistorien mellem Brøndby og Finn Laudrup. Han blev senere bestyrelsesmedlem i klubben, og han var endda direktør i datterselskabet Danwell Sport, der producerede sportsudstyr og blandt andet stod bag den legendariske trøje fra mesterskabssæsonen i 1985 med Paaskebrød som sponsor.

Det var dog som spiller og træner, at Laudrup efterlod det største indtryk, og den dag i dag regnes rekrutteringen af ham stadig som den vigtigste enkeltstående transfer i klubbens historie.

 

Denne artikel er den første i en serie af i alt fire artikler, der omhandler Laudrup-familien og Brøndby. De vil udkomme på VilfortPark over de næste uger.

Om forfatteren
Toke Theilade

Medgrundlægger af VilfortPark.dk tilbage i 2021 og redaktør her på siden. Jeg så min første Brøndby-kamp i 1997, og jeg fik mit første sæsonkort til 2005/06-sæsonen. Aktiv fan på Sydsiden og udebaner i Danmark og Europa frem til 2017. I dag magelig sæsonkortholder på langsiden.

Har dækket fodbold for flere medier i ind- og udland, og er blandt andet blevet publiceret i The Blizzard, The Moscow Times, These Football Times og citeret i BBC, The New Yorker, Talk Sport, P1, Radio 24syv, DR, Ekstra Bladet og mange andre steder i historier om fodbold.

Se profil
Kommentarer

Opret en profil for at deltage i debatten.

Ingen kommentarer endnu

Flere nyheder

Vi bruger cookies til at indsamle anonym statistik om, hvordan siden bruges, så vi kan forbedre den. Accepterer du?