OBS: DENNE GUIDE VAR TIL DEN FØRSTE KAMP.
LÆS STREAMING-GUIDEN TIL BRØNDBY-STRASBOURG HER
Når Frederik Birks tropper torsdag aften løber på banen i Strasbourg bliver det foran et udsolgt udebaneafsnit af gulklædte Brøndby-fans. Hvis du ikke er en af de 1.000 Brøndby-fans i Frankrig, er det naturligvis også muligt at se kampen hjemmefra. I denne artikel fortæller vi dig hvordan og hvor, du kan finde et Strasbourg – Brøndby livestream.
LÆS OGSÅ: Mød RC Strasbourg: Chelsea-millarder gør dem til europæisk topklasse
Disney+ har rettighederne i Danmark
Det er streaming-tjeneste Disney+, der har købt rettighederne til at vise Brøndby-kampen. Det vil sige, at du ikke kan se kampen med din normale TV-pakke men, at du skal have et abonnement hos Disney+, hvis du vil se Strasbourg – Brøndby.
Det billigste abonnement på Disney+ koster 49 kroner om måneden. Det er den pakke, de kalder ’standard med reklamer’. Med den pakke får du adgang til Brøndby-kampen.
Disney+ har også pakker til 89 kroner og 129 kroner, men hvis du kun vil streame Strasbourg – Brøndby, er der ingen grund til at vælge et af dem.
Det er værd at bemærke, at der ingen binding er på abonnementet hos Disney+. Det vil sige, at du kan framelde dig umiddelbart efter kampen, og altså kun betale for en enkelt måned.
Når du streamer Strasbourg – Brøndby på Disney+, får du danske kommentatorer og dansk optakt og pausestudie.
Stream Strasbourg – Brøndby gratis på YouTube
Hvis du er ligeglad med de danske kommentatorer, kan du gratis streame kampen på YouTube og Twitch. Strasbourg har nemlig sørget for at alle fans kan se kampen gennem RMC Sport, der har gratis kanaler på begge services. Det er naturligvis helt lovligt at se kampen her.
Bemærk: Vi har ikke tjekket om de franske streams virker i Danmark, men det bør de gøre.
Her kan du gratis se opgøret uden at skulle oprette abonnementer, konti eller lignende. Det eneste minus er naturligvis, at du skal finde dig i at se kampen med franske kommentatorer.
Hvis du har et smart TV, kan du naturligvis benytte dig af YouTube og Twitchs apps på dit TV til at se kampen på fjernsynet. Alternativt kan du caste fra din telefon eller tablet til dit TV og støtte Brøndby på den store skærm.
Du finder RMC Sports YouTube-kanal her.
Du finder RMC Sports Twitch-kanal her.
Medgrundlægger af VilfortPark.dk tilbage i 2021 og redaktør her på siden. Jeg så min første Brøndby-kamp i 1997, og jeg fik mit første sæsonkort til 2005/06-sæsonen. Aktiv fan på Sydsiden og udebaner i Danmark og Europa frem til 2017. I dag magelig sæsonkortholder på langsiden.
Har dækket fodbold for flere medier i ind- og udland, og er blandt andet blevet publiceret i The Blizzard, The Moscow Times, These Football Times og citeret i BBC, The New Yorker, Talk Sport, P1, Radio 24syv, DR, Ekstra Bladet og mange andre steder i historier om fodbold.

Kost det hvad det vil. Jeg viil se og støtte op. Men det er vidst umuligt på dansk hvis man ikke bor i dk