I en kold og kynisk fodboldverden er der noget smukt og romantisk over, når spillere vender hjem til deres barndomsklubber. Når de efter en lang karriere vil give noget tilbage til den klub, der hjalp dem til deres store gennembrud.
Det har vi også set i Brøndby. Folk som Daniel Agger, Thomas Kahlenberg og Daniel Wass er alle vendt hjem som spillere. Tom Køhlert, Ebbe Skovdahl, Michael Laudrup, Kent Nielsen, Henrik Jensen og Auri Skarbalius blev alle cheftrænere efter spillerkarrierer på Vestegnen, imens Ole Bjur, Carsten V. Jensen og Anders Bjerregaard kombinerede en spillerkarriere med jobbet som sportsdirektør. Derudover har et hav af tidligere spillere også senere fået jobs som talentspejdere, assistent- og ungdomstrænere.
Hvad Brøndby aldrig har oplevet, er en tidligere spiller, der blev klubejer. I 2007 var det dog tæt på. Her var selveste Peter Schmeichel nemlig en del af en investorgruppe, der forsøgte at købe sig til magten i Brøndby.
Schmeichel ville redde Brøndby
Brøndby var inde i en svær periode, da Peter Schmeichel begyndte at spøge på Vestegnen i slutningen af august 2007. Tom Køhlert var i gang med en stor oprydning i spillertruppen, der skulle genopbygges efter et kaotisk forløb med den hollandske René Meulensteen som cheftræner.
I løbet af sommeren kom Samuel Holmén, Stefan Gislason, Tobias Mikkelsen og Peter Madsen til klubben, imens man sagde farvel til Marcus Lantz, Casper Ankergren, Henrik Kildentoft, Asbjørn Sennels, David Ousted, Giovanne Rector og Jean-Philippe Peguero.
At truppen umiddelbart var blevet forstærket, kunne man dog hverken se på banen eller i tabellen. Ved udgangen af august lå Brøndby på niendepladsen med sølle fem point efter de første syv kampe. Forinden var det blevet til et pinligt 4-2-nederlag til Horsens, og man havde også tabt 5-0 i Herning til FC Midtjylland.
Det var den situation, Schmeichel ville rette op på. Målmandslegenden, der nåede 176 kampe i gult og blåt mellem 1987 og 1991, hvor han var med til at vinde to mesterskaber og spille klubben i semifinalen til UEFA Cuppen, ville have Brøndby tilbage til toppen af dansk fodbold.
”Jeg har et kæmpe Brøndby-hjerte og synes ikke, at klubben hører til som næstsidst i Superligaen. Som minimum skal de slås med fck om mesterskabet. Det er der ingen udsigt til vil ske foreløbig, og det gør virkelig ondt på mig,” sagde han til DR og fortsatte:
”Vi har kæmpe respekt for den tradition, der er i klubben. At det er amatørafdelingen, der bestemmer. At det er deres klub og dem, der har været med til at skabe den. Men i moderne fodbold er det vigtigt, at man har en skrap forretning, der er uafhængig af det, der sker på fodboldbanen.”
Peter Schmeichel stod i spidsen for en investorgruppe, der blandt andet talte Aldo Petersen, der blev bestyrelsesformand i klubben i 2013, Karoly Nemeth (tidligere formand i Interbank) og fem andre rigmænd. De ville investere 250 millioner kroner, der skulle geninvesteres i Brøndby, men de havde klare krav.
Sportsdirektør Anders Bjerregaard, søn til Per Bjerregaard, skulle fyres og erstattes af Schmeichel, og så skulle aktieklasserne fjernes, så amatørafdelingens magt gennem de magtfulde A-aktier blev brudt. Derudover skulle investorgruppen have tre pladser i bestyrelsen
På trods af det store beløb var Brøndby tøvende. Klubben stod i en økonomisk stærk position med store salg af Agger, Kahlenberg og Elmander i årene forinden, og man havde for nyligt landet en historisk stor sponsoraftale med Kasi Jesper.
”Det glæder mig, at de nu vil snakke. Hvis Brøndby vil være med, så kan vi skabe noget, der er rigtigt, rigtigt godt,” sagde Schmeichel til BT før mødet med Per Bjerregaard og Brøndby.
Brøndby var ikke fristet
Selvom investorgruppen havde store og vidtgående planer, som Brøndby altså tog sig tid til at lytte til, var deres bud formentlig dødsdømt fra starten af. Ophævelsen af aktieklasserne var nemlig slet ikke så uproblematisk, som de fik det til at lyde.
Den ville betyde en øjeblikkelig økonomisk gevinst for de nye investorer, da amatørafdelingens magt ville blive udvandet kraftigt. Det ville samtidig åbne op for mulige erstatningskrav fra de eksisterende aktionærer, der ville kunne påstå, at Schmeichel-gruppen var blevet urimeligt begunstiget på deres bekostning.
Morten W. Langer, der var chefredaktør på AktieUgebrevet, gik så langt som at kalde tilbuddet ”amatøragtigt og urealistisk” i et interview med Bold.dk.
Den samme konklusion kom Brøndby tilsyneladende frem til. Selvom Per Bjerregaard og bestyrelsesformand Ejvind Sandal tog sig tid til at møde Schmeichel-gruppen, takkede man i sidste ende pænt ”nej”. Beslutningen lå dog i sidste ende hos Brøndby-Fonden, der sad på amatørafdelingens stemmer på grund af den daværende aktiestruktur.
”Vi har haft drøftelser med repræsentanter for investorgruppen om deres intentioner, og det var positivt og interessant. Det er en bestyrelsessag, og den vil blive behandlet sådan,” fortalte Bjerregaard efter mødet med Schmeichel til Ekstra Bladet.
Investorgruppen var dog ikke i tvivl om, at spillet var kørt, og Schmeichel var mere snakkesalig end Brøndby-formanden.
”De sagde, at de ikke kunne tage stilling på nuværende tidspunkt. Så ja, jeg er lidt skuffet. Vores tilbud udløb fredag, så nej, der kommer ikke flere tilbud fra vores side.”
Brøndbys afvisning af pengemændene vakte glæde på fanscenen, der ikke var klar til at lukke udefrakommende rigmænd ind i klubben.
”Jeg kan godt forstå, at det blev et nej. For mig at se, så har det ikke stået klart, hvad investorerne egentlig ville, og hvorfor tilbuddet kom netop nu,” sagde Claus Helgesen, formand for Brøndby Support til DR.
”Der er ikke spillet med åbne kort, for hvad var reelt bagtanken ved det her, for man smider ikke 250 millioner kroner ind i et eller andet uden at få noget igen,” konkluderede han.
Peter Schmeichel, der altid har været kendt for sin bramfrie stil, kunne senere ikke lade være med at smække med døren, da han få måneder senere blev spurgt ind til, hvorfor købstilbuddet blev afslået.
”Mit bedste svar er, at Per Bjerregaard er bange for at få sådan en som mig ind i selskabet, fordi han ikke kan styre mig på samme måde, som han styrer alle andre. I Pers hoved er det sådan i dag, at Brøndby er til for Per Bjerregaard, og ikke som i gamle dage, hvor Per Bjerregaard var til for Brøndby,” konkluderede han i et interview med Berlingske Tidende.
Brøndbys afvisning skulle dog vise sig at være en god beslutning. Kort efter ramte den globale finanskrise nemlig Danmark, og den gik hårdt ud over Schmeichels rigmænds formuer. Det indrømmede han selv over for Børsen i slutningen af 2008, hvor han fortalte, at ”flere af de pengemænd, jeg havde bag mig, har det ikke særlig godt i dag.”
På banen fortsatte slingrekursen sæsonen ud, da Brøndby måtte nøjes med en ottendeplads. Til gengæld vandt man pokalturneringen. Halvandet år efter afleverede Tom Køhlert Brøndby på førstepladsen ved vinterpausen, da han stoppede som træner og blev efterfulgt af Kent Nielsen.
Medgrundlægger af VilfortPark.dk tilbage i 2021 og redaktør her på siden. Jeg så min første Brøndby-kamp i 1997, og jeg fik mit første sæsonkort til 2005/06-sæsonen. Aktiv fan på Sydsiden og udebaner i Danmark og Europa frem til 2017. I dag magelig sæsonkortholder på langsiden.
Har dækket fodbold for flere medier i ind- og udland, og er blandt andet blevet publiceret i The Blizzard, The Moscow Times, These Football Times og citeret i BBC, The New Yorker, Talk Sport, P1, Radio 24syv, DR, Ekstra Bladet og mange andre steder i historier om fodbold.