Fredag aften landede der en bombe i Brøndby IF, da man annoncerede, at cheftræner Steve Cooper var blevet fyret med øjeblikkelig virkning. Muligheden for fyringen lå i luften, men jeg må alligevel indrømme, at det kom som lidt af en overraskelse for mig.
Cooper havde ikke lige så store armbevægelser som sin forgænger, men han kom med en del erfaring, og med meget specifikke holdninger til, hvilken kultur, der skulle være i en fodboldklub.
Godt derby ovenpå dårligt forår
Før derbyet skrev jeg her på siden, at hvis ikke spillerne i det mindste døde med støvlerne på imod fck, kunne de lige så godt pakke sine ting og rejse. Jeg så virkelig tegn på et hold, der kæmpede for trøjen, klubben og fansene i torsdags. Derfor er jeg også overrasket over, at man har valgt at tage afsked med Cooper og hans assistent Alan Tate.
Cooper nåede kun ni måneder på Vestegnen, før han røg ud igen. Det virker efter min mening mere som desperation fra ejerskabet end noget andet.
Han har haft svære vilkår, men den britiske træner har heller ikke håndteret alting helt godt. Resultatmæssigt har dette forår været en lang skuffelse.
Med undtagelse af storsejren over Sønderjyske og det vilde comeback i Herning har det ikke virket som om, at Cooper vidste, hvad han skulle stille op med sin trup. Efter et hektisk transfervindue i januar lod det til flokken blev for broget og der manglede en klar linje i de spidskompetencer, man rekrutterede efter.
Bortset fra Bartosz Slisz har ingen af nyindkøbene været ubetingede succeser. Lejespillerne Ben Godfrey og Mayckel Lahdo har vist positive takter, men Cooper har haft svært ved at iscenesætte dem ordentligt rent taktisk.
Derudover har personalesagerne med Sean Klaiber og Benjamin Tahirovic signaleret, at Cooper til tider havde svært ved at styre sit omklædningsrum og dets mange blandede personligheder – selvom jeg, set udefra, egentlig synes, at han håndterede de specifikke sager korrekt.
Fyring afspejler manglende GFH-strategi
Siden Global Football Holdings kom til, har Brøndby haft tre cheftrænere; en man arvede fra det tidligere ejerskab, hans assistenttræner og nu Cooper. Kun Jesper Sørensen formåede at færdiggøre en sæson, og han var snublende tæt på at blive dansk mester.
I moderne fodbold er det altafgørende, at man kan skabe resultater kontinuerligt. Dette er dog ikke noget, man bare fremtryller, hvis man fyrer sin træner første gang ved de første dårlige resultater.
Fyringen virker mest af alt som mangel på ledelse og retning i klubben. Det bliver mere og mere tydeligt, at GFH enten ikke ved, hvilken retning de vil i, eller de har ladet sig tage til takke med middelmådighed. Jeg ved ærlig talt ikke, hvad der er værst.
Vi er en klub, der står uden administrerende direktør, en ejer der ikke viser sig på stadion og nu også en cheftræner. Der er sygdomstegn i klubben, der skal fikses meget hurtigt, hvis de ikke skal udvikle sig til kroniske sygdomme.
Min største bøn til ejerskabet er, at man giver den næste Brøndby-træner tid. Resultaterne skal selvfølgelig også være bedre, men vi skal have tålmodighed til at overvinde de dårlige perioder.
Held og lykke til den, der skal overtage trænersædet i Brøndby. Du får brug for det.
Hvad synes du om fyringen af Cooper? Del din holdning i kommentarfeltet forneden og deltag i diskussionen.
VilfortPark.dk er en uafhængig hjemmeside om Brøndby. Vi dækker stort og småt fra vores smukke klub. Vi sætter en ære i at give en stemme til alle medlemmer af fanscenen. Du kan følge os på X, Facebook, YouTube og Instagram. På den måde kan du sikre dig, at du aldrig går glip af en opdatering fra os igen.
Hvis du vil være en del af VP-fællesskabet og hjælpe med at give medfans det bedst mulige Brøndby-indhold, hører vi meget gerne fra dig.
Siden jeg for første gang blev hevet med på Brøndby Stadion til det famøse 5-0 derby i 2005, har jeg været lykkeligt forelsket i Brøndbyernes Idrætsforening. Jeg har fulgt klubben i tykt og tyndt, selv da jeg som lille skulle høre, at jeg var "gul og blå i hovedet som en narkoman" . Siden den dag i 2005 er der sket meget. Jeg er blevet uddannet fodboldtræner med UEFA B-licens, været en del af et talentmiljø og set Brøndby nå de laveste dybder og de højeste tinder. Men kærligheden til Brøndby er aldrig forsvundet. For som BHP synger: "Det min kirke, Det mit hjem, Det mit sidste hvilested"