Forventningerne var store, da Frederik Birk blev ansat som Brøndby-træner og sagde, at han ville tænde en ild i spillerne. Den har dog kun vist sig som små gnister, og vi skal nu kæmpe hårdt for at sikre bronzemedaljerne på søndag.
Jeg synes, at kritikken af de resultater, Birk har skabt, er berettiget, men jeg er ikke enig i kritikken af hans spillestil og i forlængelse heraf opstillingen.
Ved sin ansættelse proklamerede Birk, at han foretrækker 4-3-3, hvilket vi også så, da Brøndby slog AGF ud af pokalturneringen i december. Det var også i denne opstilling, han startede foråret, men efter kun én sejr i fire kampe imod svage modstandere og et 4-2-nederlag i Randers, valgte han at gå tilbage til den famøse fembackkæde.
Det var efter denne beslutning, at mange Brøndby-fans anklagede ham for at være en Jesper Sørensen-klon. Derfor rejser spørgsmålet sig: er opstilling og spillestil det samme?
Mit korte svar er nej, selvfølgelig ikke.
LÆS OGSÅ – Mod efterlyses: Birk, det er tid til at satse
Forskellen på Sir Alex og Tony Pulis
Et perfekt eksempel på forskellen finder vi i engelsk fodbold. Alex Fergusons stærke Manchester United-hold, der vandt både Premier League og Champions League i 2007/2008-sæsonen spillede 4-4-2. Det samme gjorde Tony Pulis’ Stoke City i 2011/2012-sæsonen. United spillede sprudlende offensiv fodbold med profiler som Wayne Rooney og Cristiano Ronaldo, imens Stoke spillede defensiv fodbold med lange bolde frem til Peter Crouch og stort fokus på dødbolde. De to holds spillestile kunne simpelthen ikke være længere fra hinanden selvom, talkombinationerne på holdkortet var ens.
Det er netop denne tankegang i kritikken, der er mit problem. At konkludere, at Sørensen og Birk har samme spillestil blot fordi, de begge benytter sig af femmandsforsvar er en alt for forsimplet måde at se på fodbold.
Hvis vi tager udgangspunkt i forrige sæson, hvor Brøndby var millimeter fra at blive mestre, spillede vi fodbold på en betydelig anderledes måde, end vi gør under Birk.
Under Jesper Sørensen havde Brøndby et større fokus på spillet i de små rum, hvor vi gennem tålmodige men relativt hurtige pasninger forsøgte at bevæge bolden i siderum for at få den ind i feltet. Det var naturligvis ikke den eneste plan, men det var det primære fokus i spillet.
Mere direkte fodbold under Birk
Under Birk har tilgangen været anderledes med mere direkte fodbold. Vi så det allerede i hans debut, hvor tålmodigheden og småspillet var væk til fordel for længere og mere direkte afleveringer i højt tempo. Man ville hurtigere frem for at angribe modstanderens felt mere direkte. Selv efter skiftet til fembackkæden ser jeg, at dette stadig er tilfældet.
For det første kan det ses i den type spillere, Birk har prioriteret at spille med. Mange medfans har, berettiget eller uberettiget, klaget over den manglende spilletid til Fillip Bundgaard siden Frederik Birk tog over. Min analyse er, at han ikke passer ind i den form for fodbold, Birk praktiserer.
Bundgaard er netop en spiller, der er indkøbt til Sørensens spillestil. Han er god i de små rum, arbejder typisk i mellemrummene, og han hverken lige så hurtig eller direkte som andre spillere.
Et andet eksempel er prioriteringen af Noah Nartey. Selvom Nartey naturligvis også er god i det små rum, tager han også chancer i sit spil i modsætning til for eksempel Josip Radosevic, der ofte blev valgt som Daniel Wass’ makker under Jesper Sørensen. Nartey har en tendens til at udfordre sin direkte modstander, drive bolden frem og forsøge at spille den ud til en fremstormende wingback.
Birks Brøndby får også ofte kritik for at være ligeså ’passive’ som under forgængeren. Kritikken kommer oftest, når bolden bliver afleveret tilbage til stopperne i tilfælde af, at vi ikke kan trænge igennem.
Jeg forstår godt denne kritik, men det er også et taktisk kompromis. Brøndby har været utroligt sårbare på kontraangreb, og har ofte mistet bolden på midten med flere spillere oppe på modstanderens banehalvdel. Når det sker, kommer vi i undertal på egen banehalvdel for hurtigt, hvilket koster dyrt. Jeg tror derfor, at spillerne er blevet instrueret i at spille den bagud, hvis de føler, at trykket bliver for hårdt.
Der har altså været en overvejelse om, hvorvidt man vil risikere mere, og muligvis lukke flere mål ind, eller forsøge at være sikker, og genstarte et angreb.
Om dette er den rigtige beslutning eller ej, kan jeg ikke sige, men at sidestille Birk og Sørensens spillestil, synes jeg, er en meget forsimplet måde at se på fodbold.
Hvordan ser du på Brøndbys fremtid under Frederik Birk? Del din holdning i kommentarfeltet forneden.
VilfortPark.dk er en uafhængig hjemmeside om Brøndby. Vi dækker stort og småt fra vores smukke klub. Vi sætter en ære i at give en stemme til alle medlemmer af fanscenen. Du kan følge os på X, Facebook, YouTube og Instagram. På den måde kan du sikre dig, at du aldrig går glip af en opdatering fra os igen.
Siden jeg for første gang blev hevet med på Brøndby Stadion til det famøse 5-0 derby i 2005, har jeg været lykkeligt forelsket i Brøndbyernes Idrætsforening. Jeg har fulgt klubben i tykt og tyndt, selv da jeg som lille skulle høre, at jeg var "gul og blå i hovedet som en narkoman" . Siden den dag i 2005 er der sket meget. Jeg er blevet uddannet fodboldtræner med UEFA B-licens, været en del af et talentmiljø og set Brøndby nå de laveste dybder og de højeste tinder. Men kærligheden til Brøndby er aldrig forsvundet. For som BHP synger: "Det min kirke, Det mit hjem, Det mit sidste hvilested"
Fin gennemgang men som ikke forbold ekspert er jeg i tvivl om konklusionen om at Birk spiller mere direkte. Men omvendt mener jeg ikke at Birk er blevet ansat til at implementere en ny spillestil. Scott M udtalte at de ønskede en evolution og ikke en revolution, og det er efter min mening det man har fået med Birk.
[…] et mantra, jeg råber højlydt til alle, der vil lytte; opstilling og spillestil er ikke det samme. Jeg har sagt det på dette medie, på X og til alle mine fodboldinteresserede […]