Efter et hårdt forår gav fredagens Superliga-kamp imod Sønderjyske en gedigen forløsning, da Brøndby gik på banen og vandt 6-0. Det store spørgsmål er nu, hvorvidt sejren var det vendepunkt, Steve Cooper har søgt efter, eller om det var en enlig svale på baggrund af et dårligt Sønderjyske-hold? Det forsøger jeg at give svaret på i denne analyse.
Yngste nogensinde
Det er umuligt at starte denne analyse andre steder end ved Jacob Ambæk. Han satte som bekendt flere hattrick-rekorder med sine blot 18 år og 20 dage.
Det var dog ikke nok for den unge angriber, der faktisk også scorede et perfekt hattrick (et mål med højre fod, venstre fod og hovedet), og alle tre mål blev scoret på førsteberøringen. Hvad vi så, var en vaskeægte angriber i aktion. Alle Ambæks tre afslutninger i kampen endte i mål.
Ambæk havde en samlet xG på 1,57, hvilket viser, at han udnyttede chancer, der ikke var særlig store. Øjentesten vil dog vise noget lidt andet. Ambæks to første chancer var nemme at score på efter, han var kommet i den rette position foran målet.
Bevares, han blev presset i begge situationer, men han skulle blot sparke bolden i et tomt mål. Dette kan lyde som en kritik af Ambæk, men det er det stik modsatte.
Det er nemlig til dels Ambæks fortjeneste, at chancerne blev så store. Han orientererede sig, så hvor pladsen var og bevægede sig i frie positioner, som var det hans second nature. Det var hans bevægelser og orientering, der gjorde chancerne så store.
Ved 4-0-målet var det også Ambæks overblik, løbemønstre og naturlige afslutningsevner, der skabte målet. Mens Mads Frøkjærs høje aflevering var i luften, orientererede angriberen sig om sine muligheder. Han spottede, at der ikke var nogen medspillere i feltet, hvorfor der ikke var mulighed for at lave et indlæg.
Derfor besluttede han sig i stedet for at sparke første gang fra en spids vinkel. Afslutningen sad egentlig lige på Sønderjyskes målmand, men skuddet var så hårdt og lavt, at han ikke kunne gøre noget ved det.
Direkte spil og der raumdeuters tilbagevenden
Et af Brøndbys største problemer dette forår har været, at spillet har været alt for langsomt. Man har ikke været direkte nok, og når man endelig har haft kontramuligheder, har man ikke været hurtig nok til at afslutte dem. Vi har nærmest lignet et hold, der var bange for at sparke på mål. I fredags blev den tendens dræbt en gang for alle. Det bedste eksempel på dette var Nicolai Vallys scoring til 3-0.
Hvis man blinkede lidt for hyppigt, var man gået glip målet. Sekvensen tog sølle 11 sekunder fra start til målet, og der var kun tre afleveringer og en afslutning involveret. Pentz til Slisz til Fukuda til Vallys. Det var enkelt og effektivt.
Her bliver man nødt til også at snakke om Sho Fukuda, der var et friskt pust på banen. Han var direkte, effektiv og målsøgende. Han lykkedes med 100 procent af sine driblinger, 100 procent af sine indlæg og havde en afleveringssuccesrate på 91 procent. Han bidrog desuden med fart og løb på kanten.
En anden offensiv detalje jeg virkelig glædede mig over i fredags var en genopstandelse af bibelske dimensioner i form af der raumdeuter, Nicolai Vallys. Som beskrevet i en tidligere analyse er Vallys’ helt særlige spidskompetence at finde åbne rum og udnytte dem.
Det så man perfekt ved hans scoring, hvor han ventede med at løbe i ryggen på Sønderjyskes forsvar til indlægget var undervejs. Derefter kunne han med den mest simple berøring lægge bolden i kassen.
Det er dog ikke kun, når han scorer, at han er vigtig. I hele opbygningsfasen var Vallys vital for Brøndbys offensive spil. Han fandt konstant rum i venstre side af banen og fordelte bolden effektivt.
Vallys havde i løbet af kampen 61 boldberøringer, mistede kun bolden en enkelt gang og havde en xA på 0,66. Alle disse tal tyder på en spilfordeler, der er på vej tilbage til toppen.
The missing link
Jeg vil også fremhæve Jordi Vanlerberghe, som jeg ikke føler fik nok opmærksomhed og ros for sin indsats. Efter en mislykket transfer i januar lignede det, at han var færdig i Brøndby. Alligevel skabte han ingen problemer, han holdt næsen i jorden, trænede hårdt og kæmpede sig tilbage på holdkortet med den ypperligste professionalisme. Det virkede faktisk som om, at Vanlerberghe var den manglende brik i puslespillet, der gjorde, at Brøndbys spil kørte som smurt i olie.
Han blev kun passeret en enkelt gang i defensiven, mistede ikke bolden en eneste gang, vandt sine dueller og var endda en trussel i det offensive luftspil.
Der, hvor han virkelig gjorde en forskel, var dog med sine bidrag i det offensive opspil. Han havde en afleveringssuccesrate på 77 procent, og han drev selvsikkert og effektivt bolden frem forbi sine modstandere og ind på midtbanen. Han er alt for længe blevet undervurderet, men jeg håber og tror, at dette bliver Jordis vej tilbage på holdet i Brøndby.
Kan Brøndby følge op på sejren imod Viborg? Del din forudsigelse i kommentarfeltet.
VilfortPark.dk er en uafhængig hjemmeside om Brøndby. Vi dækker stort og småt fra vores smukke klub. Vi sætter en ære i at give en stemme til alle medlemmer af fanscenen. Du kan følge os på X, Facebook, YouTube og Instagram. På den måde kan du sikre dig, at du aldrig går glip af en opdatering fra os igen.
Hvis du vil være en del af VP-fællesskabet og hjælpe med at give medfans det bedst mulige Brøndby-indhold, hører vi meget gerne fra dig.
Siden jeg for første gang blev hevet med på Brøndby Stadion til det famøse 5-0 derby i 2005, har jeg været lykkeligt forelsket i Brøndbyernes Idrætsforening. Jeg har fulgt klubben i tykt og tyndt, selv da jeg som lille skulle høre, at jeg var "gul og blå i hovedet som en narkoman" . Siden den dag i 2005 er der sket meget. Jeg er blevet uddannet fodboldtræner med UEFA B-licens, været en del af et talentmiljø og set Brøndby nå de laveste dybder og de højeste tinder. Men kærligheden til Brøndby er aldrig forsvundet. For som BHP synger: "Det min kirke, Det mit hjem, Det mit sidste hvilested"