Man skal ikke have kendt mig længe, før man finder ud af, at jeg har et mantra, jeg råber højlydt til alle, der vil lytte; opstilling og spillestil er ikke det samme. Jeg har sagt det på dette medie, på X og til alle mine fodboldinteresserede venner.
Derfor var det også yderst tilfredsstillende at se Frederik Birk og hans mandskab gøre alle kritikerne af femback-kæden til skamme, da Brøndby slog Silkeborg med 3-0 i søndags.
Kampen var nemlig ikke bare en sejr og tre point. Det var også beviset på, at man sagtens kan spille angrebsfodbold med højt pres, selvom man spiller med den famøse femback-kæde.
Vi er tålmodige, men direkte
Umiddelbart efter kampen skrev jeg en spydig kommentar på X rettet mod dem, der mener vi spiller defensivt og langsomt. Her fik jeg et svar fra en medfan, der argumenterede for, at vi stadig spiller ”kontrolfodbold”.
Jeg forstår godt, hvor fornemmelsen af kontrolfodbold kommer fra. Når Brøndby erobrer bolden, bruger holdet et par afleveringer på at finde den ønskede form, og de ønskede veje gennem modstanderens forsvar. Men når vi så finder disse veje, er vi direkte, har hurtig boldomgang og angriber modstandernes felt.
Det bedste eksempel på dette er målet til 1-0. Her gik det hurtigt fra Daniel Wass’ dybe aflevering til Marko Divkovic på fløjen, hvorefter Filip Bundgaard bragte os foran. Blot tre afleveringer blev der brugt.
Når vi fik bolden, var vi tålmodige, men ligeså snart en spiller så en vej igennem, blev den angrebet hurtigt og direkte for at skabe en målchance. Dette bliver understøttet af kampdata. Brøndby havde boldbesiddelsen i 53 % af kampen, 13 skud (fem indenfor målrammen) og en xG på 2,10 ifølge Superliga.dk. Det er bestemt ikke data, der passer sammen med et hold, der spiller afventende og defensivt.
Talkombinationen er flydende
En gennemgående ting, som mange fodboldfans lader til at have problemer med at forstå, er, at opstillinger er flydende. Der er forskellige faser af en fodboldkamp, og Brøndby spiller ikke med en femback-kæde i alle sammen.
Vi havde ganske rigtig fem forsvarsspillere, heriblandt tre stoppere, når vi organiserede os defensivt. Når vi organiserede os offensivt, var billedet til gengæld anderledes.
Her så man, at vi organiserede os mere i noget, der ligner en 4-3-3 med Sean Klaiber i en slags fri 6’er rolle. Han placerede sig naturligt i højre side af banen, men han bevægede i området foran Rasmus Lauritsen og Frederik Alves, hvor han konstant var en spilmulighed.
Det var, i mine øjne, hans bedste kamp som stopper. Han læste spillet tydeligt og brød flere gange Silkeborgs opbygning. I alt havde han fire bolderobringer – flest af alle i Superligaen sammen med Eric Kahl fra AGF.
Birks tropper modbeviste kritikerne af femback-kæden med en fremragende indsats, og de gav mig muligheden for at sige: ”Hvad sagde jeg?”
Hvad synes du om Brøndbys præstation imod Silkeborg i weekenden? Del din analyse i kommentarfeltet forneden.
VilfortPark.dk er en uafhængig hjemmeside om Brøndby. Vi dækker stort og småt fra vores smukke klub. Vi sætter en ære i at give en stemme til alle medlemmer af fanscenen. Du kan følge os på X, Facebook, YouTube og Instagram. På den måde kan du sikre dig, at du aldrig går glip af en opdatering fra os igen.
Hvis du vil være en del af VP-fællesskabet og hjælpe med at give medfans det bedst mulige Brøndby-indhold, hører vi meget gerne fra dig.
Siden jeg for første gang blev hevet med på Brøndby Stadion til det famøse 5-0 derby i 2005, har jeg været lykkeligt forelsket i Brøndbyernes Idrætsforening. Jeg har fulgt klubben i tykt og tyndt, selv da jeg som lille skulle høre, at jeg var "gul og blå i hovedet som en narkoman" . Siden den dag i 2005 er der sket meget. Jeg er blevet uddannet fodboldtræner med UEFA B-licens, været en del af et talentmiljø og set Brøndby nå de laveste dybder og de højeste tinder. Men kærligheden til Brøndby er aldrig forsvundet. For som BHP synger: "Det min kirke, Det mit hjem, Det mit sidste hvilested"