Jeg er nok nødt til at komme med en disclaimer i starten af denne analyse: Jeg elsker måden Noah Nartey spiller fodbold på. For ham ligner alting en leg, han er nonchalant og så spiller han med et smil på læben.
Det har han i hvert fald gjort siden Steve Cooper kom til som cheftræner for Brøndby. Narteys udvikling fra en fastlåst rolle i en tomands midtbane til en fri rolle i tremandsmidtbanen, har været en fornøjelse at se.
Et makkerpar, der aldrig helt klikkede
Lige siden Narteys debut i februar sidste år har han stort set kun været brugt på en tomands midtbane sammen med Daniel Wass.
I starten kunne jeg egentlig godt lide idéen i den konstellation. Det unge og det erfarne. Den gamle Brøndby-dreng og den nye. Den lidt mere dybdeliggende Wass og den fremadstormende og dynamiske Nartey. Ungdommelig spilleglæde og erfaren spilforståelse.
Efterhånden som Nartey fik en større og større rolle på holdet, begyndte jeg dog at se to tydelige problemer ved midtbanekonstellationen og Narteys rolle i den.
For det første manglede der defensiv stabilitet i midtbanen. Wass er som tidligere forsvarsspiller dygtig defensivt, men han mangler fart. Nartey derimod er hurtig, men det er tydeligt, at han ikke er lige så bekvem i de defensive positioner og bevægelsesmønstre, som det kræver at skabe defensiv stabilitet på den centrale midtbane.
For det andet var det tydeligt, at der manglede output i Narteys spil i form af mål og assists. Han har altid haft et naturligt talent for at holde på bolden. Hans vendinger, teknik, pasninger og ro på bolden har bragt ham i mange farlige situationer, der dog sjældent blev udnyttet til fulde.
Inden starten af denne sæson havde Nartey spillet 1.952 minutter med sølle otte målinvolveringer (mål og assists). Det svarer til en målinvolvering hvert 222. minut eller cirka hver 2,5. kamp.
For en spiller med så stærke offensive kvaliteter, var det et skuffende output. På trods af de åbenlyse kvaliteter Nartey bar rundt på, formåede hverken Jesper Sørensen eller Frederik Birk at få det bedste ud af ham.
Gennembruddet under Cooper
Jeg må indrømme, at jeg var nervøs, da Steve Cooper startede med Nartey på bænken i sin debut imod fck på Brøndby Stadion. I min analyse af derbysejren skrev jeg, at det var et modigt valg af waliseren at bænke Nartey, hvilket jeg står ved. Min frygt dengang var, at Nartey blev fravalgt på grund af det manglende offensive output.
Siden har både Cooper og Nartey dog gjort min tvivl til skamme på bedste vis. Siden Cooper blev ansat som cheftræner har midtbanespilleren spillet 337 minutter med fem målinvolveringer til følge. Det svarer til en scoring eller oplæg hvert 67. minut. Der er altså tydeligvis kommet output på Narteys spil. Cooper har simpelthen formået at frigøre U21-landsholdsspilleren, der efter min mening er Brøndbys bedste spiller lige nu.
Den store grund til Narteys opblomstring skyldes, at Cooper er begyndt at spille med tre centrale midtbanespillere. Her spiller Nartey som det offensive omdrejningspunkt, og han er dermed blevet frigjort fra mange af de defensive pligter, han havde på tomands-midtbanen.
Frigjort fra det defensive ansvar
Når den unge mand fra Bagsværd spiller så godt på 10’eren, skyldes det især to ret basale ting, der dog er utrolig svære at mestre i form af boldkontrol og timing.
Han er en magnet på bolden. Han tager den til sig, og han mister den kun meget sjældent. Han er sammenlignelig med den tidligere Tottenham Hotspur-spiller, Moussa Dembélé, der i 2016 spillede seks måneders fast Premier League-fodbold uden at blive tacklet.
Nartey ved dog også, hvornår han skal slippe den. Imod både AGF og OB så vi eksempler på hans skarpe og millimeterpræcise afleveringer med flotte assists til Nicolai Vallys og Marko Divkovic.
I weekendens kamp imod AGF så vi, hvordan Brøndby spillede med en midtbanetrio bestående af Nartey, Wass og Benjamin Tahirovic. Her var Nartey den fremskudte 10’er med Tahirovic som den defensive motor, der løb for de to andre.
Dermed havde Nartey en friere og mere kreativ rolle, end under Coopers forgængere. Det resulterede som bekendt i både et mål og en assist samt en plads på Rundens hold i Superligaen.
Det har været forfriskende endelig at se Nartey i en rolle, hvor han kan udfolde sit talent for alvor og hvor han kan tage nogle flere risici. Man kan se, at den unge mand har fået større tro på sine egne evner med den øgede frihed, og det bliver rigtig spændende at følge hans udvikling på positionen i takt med, at han får mere erfaring fra højeste niveau.
Hvordan ser du Narteys udvikling under Steve Cooper? Del din holdning i kommentarfeltet forneden.
VilfortPark.dk er en uafhængig hjemmeside om Brøndby. Vi dækker stort og småt fra vores smukke klub. Vi sætter en ære i at give en stemme til alle medlemmer af fanscenen. Du kan følge os på X, Facebook, YouTube og Instagram. På den måde kan du sikre dig, at du aldrig går glip af en opdatering fra os igen.
Hvis du vil være en del af VP-fællesskabet og hjælpe med at give medfans det bedst mulige Brøndby-indhold, hører vi meget gerne fra dig.
Siden jeg for første gang blev hevet med på Brøndby Stadion til det famøse 5-0 derby i 2005, har jeg været lykkeligt forelsket i Brøndbyernes Idrætsforening. Jeg har fulgt klubben i tykt og tyndt, selv da jeg som lille skulle høre, at jeg var "gul og blå i hovedet som en narkoman" . Siden den dag i 2005 er der sket meget. Jeg er blevet uddannet fodboldtræner med UEFA B-licens, været en del af et talentmiljø og set Brøndby nå de laveste dybder og de højeste tinder. Men kærligheden til Brøndby er aldrig forsvundet. For som BHP synger: "Det min kirke, Det mit hjem, Det mit sidste hvilested"