Sent søndag aften leverede Brøndby en mindre opvisning på Vilfort Park og sendte Zornigers tropper hjem med et 5-1-nederlag. Specielt Jacob Ambæks spil var med til at give store håb og drømme for fremtiden, men i dag er det tid til at kigge lidt tilbage i endnu en Brøndby-quiz.
LÆS OGSÅ: Sådan er det at få debut for Brøndby – Fortalt af tidligere spillere
For selvom det hører til sjældenhederne, at vi laver fem mål i samme Superliga-kamp, har vi faktisk præsteret at hente ti sejre på seks mål eller flere i ligaens historie – og det er netop dem, der er på spil i dagens quiz.
Quizzen er sat op lidt anderledes end de tidligere quizzer her på VilfortPark.dk. I denne quiz får du præsenteret et resultat, kampens modstander samt en af de fremtrædende målscorere. Derefter er det eneste, du skal gøre, at sætte informationerne sammen med den korrekte sæson. Hvis du er i tvivl om en af dem, så spring den over og vend tilbage til den senere.
Så hvis du har styr på, hvornår Morten Wieghorst scorede med forbinding om hovedet, hvornår “Bomber Bo” lavede fem mål i én kamp mod Aarhus Fremad, eller hvornår Jan Kristiansen lavede hattrick i Haderslev, så er denne quiz noget for dig.
Hvor mange rigtige fik du, og hvor hurtigt fuldførte du quizzen? Del dit resultat i kommentarfeltet.
VilfortPark.dk er en uafhængig hjemmeside om Brøndby. Vi dækker stort og småt fra vores smukke klub. Vi sætter en ære i at give en stemme til alle medlemmer af fanscenen. Du kan følge os på X, Facebook, YouTube og Instagram. På den måde kan du sikre dig, at du aldrig går glip af en opdatering fra os igen.
Hvis du vil være en del af VP-fællesskabet og hjælpe med at give medfans det bedst mulige Brøndby-indhold, hører vi meget gerne fra dig.
Brøndby-nørd med stort N. Født ind i en nordsjællandsk Brøndby-familie og fik stadiondebut til et derby som 3-årig. Startede på Sydsiden, men er i dag magelig langsidesæsonkortholder.
Yndlingsspilleren nogensinde er Jonas Kamper, og næsten alle, der har spillet i nummer 12. Der er noget over det nummer.
Meget glad for quizzer generelt, og især dem med Brøndby-tema. Da det i sin tid viste sig svært at finde sådan nogle online, gik han selv i gang på quiz-platformen Sporcle.
8/10 fik jeg.
7/10 fik jeg
Kørte selvfølgelig 10/10 😉