I dagens quiz tester vi, om du kan huske Brøndbys ni seneste spillere i trøje nummer 9.
Brøndby har fået en ny 9’er i Patrick Mortensen, og derfor skal der i dag quizzes om, hvilke spillere der senest har båret det ikoniske trøjenummer for Brøndby.
Trøje nummer 9 har i Brøndby ikke altid været lig med store angribere. Under Michael Laudrups trænerperiode var det eksempelvis midtbanespillerne Magnus Svensson og Martin Retov, der bar trøjen, og inden dem blev 9’eren udfyldt af FC Kosice-dræberen Jesper Thygesen, som også gjorde sig mest på midtbanen.
Siden da er det dog oftere blevet rene 9’ere, der har spillet i trøje nummer 9. Det er derfor primært angribere, der skal huskes i dag. Som hjælp får du at vide, hvornår de spillede for Brøndby, samt hvor mange kampe og mål de henholdsvis var involveret i.
Listen tydeliggør også, at trøje nummer 9 ikke er en garanti for at lave masser af mål i den blågule trøje, selvom enkelte viser meget fornemme målsnit.
Hvor mange rigtige fik du, og hvor hurtigt fuldførte du quizzen? Del dit resultat i kommentarfeltet.
Brøndby-nørd med stort N. Født ind i en nordsjællandsk Brøndby-familie og fik stadiondebut til et derby som 3-årig. Startede på Sydsiden, men er i dag magelig langsidesæsonkortholder.
Yndlingsspilleren nogensinde er Jonas Kamper, og næsten alle, der har spillet i nummer 12. Der er noget over det nummer.
Meget glad for quizzer generelt, og især dem med Brøndby-tema. Da det i sin tid viste sig svært at finde sådan nogle online, gik han selv i gang på quiz-platformen Sporcle.