Denne artikel er en del af Tribunens Stemme på VilfortPark.dk. Med Tribunens Stemme ønsker vi at give et bredere udsnit af Brøndby-fans muligheden for at få deres stemme hørt og dele deres holdninger til de store og så emner, der berører vores alles klub.
Denne artikel er del 2 af Foreningsbold eller autokrati. Læs del 1 her.
Værdier – mange sider af samme sag
Debatten om det mulige ejerskifte i Brøndby IF kommer ofte til at handle om værdier. Og hvilke værdier er der så tale om?
For mig er en god rettesnor de nye regler, der er udstukket af Divisionsforeningen, om hvem eller hvilke firmaer, der overhovedet kan godkendes som (med)ejere af en dansk fodboldklub.
Set fra mit ståsted er en kæmpe del af klubbens succes og DNA i høj grad bygget på viljen til at investere sig til storhed. Man var først på en lang række områder og agerede på måder, der ofte fik folk, f.eks min kære morfar, til at kalde BIF for en købeklub uden sjæl og sige, at Tom Køhlert kun blev mestertræner fordi, Brøndby købte sig til det hele. Virker det bekendt, kunne man retorisk spørge.
Man var i hvert fald den blot anden klub i verden, der gik på børsen. Man har prøvet at købe en bank i jagten på økonomiske muskler, og man var såmænd også den første klub herhjemme til at indføre fuldtidsprofessionelle forhold. Formålet med dette var bl.a. at tiltrække de bedste spillere udefra.
Det leder mig til en meget vigtig nuance og pointe, ift. talentudvikling, som mange har bekymringer om ved den forestående ændring af ejerskabsforholdet. Da Brøndby var den ubestridt bedste og mest dominerende klub herhjemme, var holdet ikke bygget på egne talenter. Bevares, der blev da udviklet en god sjat, som også via salg indbragte midler, som ofte blev brugt til at hente andre store profiler til klubben. Når man ser på de største spillere i klubben gennem tiderne, er det også et fåtal, der kommer fra vores ungdomsafdeling.
Jeg siger ikke, at vi ikke skal udvikle selv. Men at bygge et hold på store profiler udefra, suppleret med egne talenter, er en gigantisk og essentiel faktor, som fra starten af vores storhedstid udgjorde fundamentet for at Brøndby voksede. Og dermed blev til den klub vi alle holder af i dag. Her kan man endda indskyde, at David Blitzer, efter eget og flere andres udsagn, ser talentudvikling som en meget vigtig del af forretningsmodellen i sine investeringer.
Han er også meget socialt engageret gennem Blitzer Family Foundation, der støtter og har igangsat en række initiativer til gavn for børn og unge. Dette skal ikke nødvendigvis overskygge hans virke i Blackstone, men det er blot en af mange nuancer, som jeg i hvert fald ikke har hørt omtalt af hverken kritiske fans eller diverse mediers fremstilling af manden.
Det leder også tankerne hen på Brøndbys sociale ansvar, som altid har været en kerneværdi hos klubben. Man skal da også være en usædvanlig dårlig forretningsmand, hvis man vil tage den del ud af brandet. I hvilken udstrækning det vil fortsætte, hverken kan eller vil jeg dog kloge mig på her. Men det er svært at forestille sig, at det skulle forsvinde helt.
Hvad så med identiteten?
Jeg vil altid holde med, og af, Brøndby IF. Der er knyttet et bånd, som der nærmest skal overjordiske kræfter til at knække. Det er helt sikkert, at den ide, der er opstået i visse kredse om at kæmpe imod klubben pga. en ny ejer, ligger som noget af det fjerneste for mig.
Uanset hvem eller hvad, der får magten over klubben, vil det aldrig blive en faktor, der er stærkere end båndet mellem mig og Brøndby. Hvordan skal det overhovedet gavne klubben, at nogle decideret vil kæmpe imod den? Hvis nu Brøndby Stadion kommer til at hedde Evil American Ownership Park, tror nogle så, at Brøndby vinder flere fodboldkampe ved at arrangere aktioner, der modarbejder spillerne på banen, eller på anden måde obstruerer fremskridt for klubben?
Et tilhørsforhold til Brøndby stikker forhåbentlig dybere end et stadionnavn eller, hvilke personer eller firmaer, der i en given periode sidder med aktiemajoriteten.
Farven på passet vil jeg end ikke bruge 18 sekunder af mit liv på at spekulere over. Om det er en dansker, srilankaner eller amerikaner, er det ikke nationalitet, der definerer om en klub drives på ordentlig vis. Det var danskere, der ved et fejlslagent køb af en bank var ved at køre klubben i sænk for 30 år siden. Det var danskere der bragte klubben på fallittens rand i starten af 2010’erne. Jeg kan ikke se, at et rødbedefarvet pas på nogen måde sikrer bedre drift af klubben.
Der er naturligvis nogle røde linjer, som for de fleste fans ikke skal overskrides. Der har på et tidligere tidspunkt været en del snak om Red Bull. Et salg til dem vil i sig selv ikke være et problem, men i det øjeblik at klubbens navn, farver, logo, identitet osv. bliver transformeret til èn stor reklamesøjle for et kommercielt produkt, står langt de fleste, inklusiv undertegnede, af.
Red Bull’s klubber har mange gode og brugbare elementer i sig. De har et klart og tydeligt spilkoncept, der gør scouting og rekruttering nemmere, stærke akademier, mange unge og salgbare spillere, uafhængighed af enkeltpersoner som trænere, topledere osv., fordi konceptet er så integreret en del af klubbernes og koncernens model. Men det er ikke pointen her.
At fuldstændig miste sin identitet, som det eksempelvis skete i Salzburg og Leipzig, ville jeg nok ikke kunne se mig selv i. Om det så er Red Bull eller nogle andre er der her nogle af disse føromtalte røde linjer, der ville blive overskredet. Heldigvis deler Jan Bech Andersen tilsyneladende mange, hvis ikke alle, disse, for han skød det i hvert fald lynhurtigt ned.
Stadionnavnet er vigtigt for mig, men det er ikke så vigtigt, at en ændring ville kappe mit bånd til klubben. Jeg kalder det alligevel nok Vilfort Park, uagtet hvilken sponsor der måtte købe sig til rettighederne. Så her er der ikke tale om en rød linje.
Det er der måske, når vi bevæger os over i logoet, og så alligevel kun til dels. For vi har da oplevet ændringer før. Det skete eksempelvis da ‘B.I.F.’ under brønden blev ændret til ‘1964’. Det var ifm. klubbens 40 års jubilæum, og det gav god mening med en historisk henvisning til klubbens fødsel. Her skal der ikke ændres alt for meget. Det ville gøre ondt, hvis man lavede det om til noget uigenkendeligt, som de gjorde i Juventus for nogle år siden. Det ville nok ikke gøre, at jeg ikke ville holde med klubben mere, men jeg ville næppe helt kunne lade være med at ytre min utilfredshed.
Lokaliteten er ligeledes en klar rød linje. Vestegnen og vestegnsmentalitet, på godt og ondt, klæber til klubben, og er en uløselig del af identiteten. Brøndby IF i Køge, Slagelse, Amager eller i Roskilde giver ikke mening. Brøndby IF ligger i Brøndby, og det er ikke til diskussion.
De gule og blå farver hænger uløseligt også sammen med beliggenheden i Brøndby Kommune. Det er bare en af de der ting, som er svær at sætte ord på (udover kommunens farver på våbenskjoldet), hvorfor det skal være sådan. Det skal det bare!
Husk fællesskabet
Om Brøndby IF er den bedste udgave af sig selv med en udenlandsk (med)ejer, er der heldigvis umanérlig mange holdninger til. For en stor del af især det yngre segment er deres tilhørsforhold til klubben præget af fortællingen om en lidelseshistorie. En kæmpe klub, der stort set aldrig vinder trofæer, men har en gigantisk fanskare, måske lige netop pga., og i hvert fald til trods for, de mange lidelser. Selvforståelsen er, at top seks kan vise sig at være godt nok alt efter omstændighederne.
I modsatte grøft er vi en del, både unge og lidt ældre, der har en helt anden selvforståelse, der bunder i et fundament af stærke resultater, økonomiske muskler og viljen til at vinde for næsten for enhver pris. Vi reagerede ikke ud fra førnævnte omstændigheder. Vi definerede omstændighederne, som de andre så måtte reagere på.
Klubejerskab er et potent debatemne, og der skal være plads til det hele i Brøndby, Derfor en lille opfordring herfra; få nu nuancerne med – også selvom de ikke passer ind i din dagsorden. Det giver også et langt bedre grundlag for at argumentere for egen sag og et godt udgangspunkt for et godt debatklima.
Udtrykket “sat på spidsen” er ofte brugt, men måske er det ikke så gavnligt et værktøj, hvis målet er en frugtbar og saglig debat.
Alle indlæg i Tribunens Stemme er skrevet af Brøndby-fans. Holdningerne i artiklen repræsenterer ikke nødvendigvis VilfortPark.dks holdninger.
Formålet er at give alle Brøndby-fans en platform, hvorfra de kan bidrage til debatten omkring vores klub. Hvis du har noget, du brænder for og vil skrive om, vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte os her.
Vi håber at mange fans vil deltage diskussionerne her på VilfortPark.dk. Vi opfordrer dog alle til at holde en ordentlig tone, og vi forbeholder os retten til at slette indlæg fra folk, der går over stregen.
Har holdt med BIF siden 1982, og boede på Vestegnen indtil 1990, hvor jeg rykkede til Fyn med familien. Tidligere formand for den første udgave af Brøndby support Fyn i 90'erne og start-0'erne. Største oplevelser var første mesterskab og første Europa Cup kamp mod Honved Budapest. Mine favoritspillere all-time er min barndomshelt, Claus Nielsen og Mattias Jonson.