Per Rud var og er aldeles 100 procent inkompetent. - Oscar (På SSO) (Jan Bech kritiserer Per Rud på SSO.)

Foreningsbold eller autokrati? – del 1

Denne artikel er en del af Tribunens Stemme på VilfortPark.dk. Med Tribunens Stemme ønsker vi at give et bredere udsnit af Brøndby-fans muligheden for at få deres stemme hørt og dele deres holdninger til de store og så emner, der berører vores alles klub. Mit udgangspunkt er, at jeg elsker Brøndby og har gjort det […]

Læs mere…

Denne artikel er en del af Tribunens Stemme på VilfortPark.dk. Med Tribunens Stemme ønsker vi at give et bredere udsnit af Brøndby-fans muligheden for at få deres stemme hørt og dele deres holdninger til de store og så emner, der berører vores alles klub.

Mit udgangspunkt er, at jeg elsker Brøndby og har gjort det siden 1982, hvor jeg for første gang så dem på Hvidovre Stadion, som jeg siden barnevognsalderen blev slæbt med på af min morfar. Jeg mener faktisk, at Brøndby tabte kampen, men til min morfars store fortrydelse, lå mit fokus kun på Brøndby, og i særdeleshed Michael Laudrup, efter kampen, og de følgende mange dage.

Jeg var omkring 9 år gammel, så min påvirkelighed var nok til at tage og føle på, men ikke desto mindre blev min kærlighed til Brøndby IF født den aften i Hvidovre. Og lad mig lige varedeklarere fra start, at jeg ikke har de store indvendinger imod en udenlandsk (med)investor i klubben, men jeg har dog nogle vigtige identitetsrelaterede punkter, som helst skal respekteres, men mere om det senere.

Lad os så dykke ned i de føromtalte nuancer, som jeg synes trænger til at komme frem i denne ophedede debat.

Blitzer eller ej?

At skyde efter Blitzer og andre potentielle investorer i Brøndby er mest af alt et udtryk for, at man er bange for, at en stor del af det, man identificerer sig med i tilhørsforholdet med BIF, forsvinder. Det er for så vidt ganske forståeligt.

Selvfølgelig er manden David Blitzer forbundet med nogle uheldige, og ret usympatiske dispositioner i forbindelse med sit professionelle virke i Blackstone. Jeg tror dog, at der vil være reaktioner uanset hvem der, via udenlandske midler (og i øvrigt også mange danske), køber sig til indflydelse i Brøndby. Der hvor debatten løber af sporet, er netop når argumenterne for og imod, trækkes langt ud i ekstremerne.

På den ene side står en skare med alle skræmmeeksemplerne i form af Esbjerg, Fremad Amager og Jammerbugt. Her udelades vigtige nuancer, som klubstørrelse, klubbens ståsted før overtagelse og investeringens størrelse, der nok er den vigtigste faktor overhovedet, da denne viser risikoen for investoren.

Det er ikke billigt at købe sig ind i Brøndby, så risikoen vil naturligvis være af en væsentlig anden karakter, end de trods alt mindre klubber, der her er nævnt.

De gode eksempler udelades også. I dansk tænkes her især på FC Nordsjælland og FC Midtjylland. De har på hver deres måde skabt langsigtet succes, uden at miste deres overordnede identitet og lokale tilknytning. Dette på trods af store investeringer i udenlandsk knowhow i form af både spillere, trænerstab og organisation.

Disse gode eksempler er så modargumenterne hos den anden fløj, hvor ovennævnte skræmmeeksempler udelades, og der skydes med skarpt efter “foreningstanken”. Alle fortræffelighederne ved FC Nordsjælland, FC Midtjylland, Liverpool FC osv. fremhæves. Det sker uden skelen til, at de også har haft startvanskeligheder, hvor fans har været utilfredse.

I forhold til Blitzer hører man ofte Blackstone nævnt. David Blitzers høje position hos dem, giver da også, næsten uundgåeligt for kritikerne, anledning til løftede øjenbryn. Der er dog nogle nuancer, der bør drages ind i ligningen her.

For det første er det, så vidt vi kan læse os frem til, ikke firmaet Blackstone, der angiveligt er på vej ind i BIF, men derimod Blitzer selv, eller et af hans sportsmanagement firmaer. Man kan stille spørgsmålstegn ved det moralske i, at Blitzer har tjent sine penge i et, for os, usympatisk kapitalistisk foretagende, og at de penge skal ind og besudle Brøndbys værdier. Og det skal der da stilles spørgsmål ved. Personligt ville jeg dog ikke have været Jan Bechs penge foruden, selvom de er tjent i et mindst ligeså usympatisk foretagende.

Uagtet svaret på dette er det et faktum, at det er Jan Bech Andersen, der har aktiemajoriteten i Brøndby, og ikke Clearlake, Gunvor Group, Glencore eller andre associerede med hans person. Ligesom det heller ikke er Blackstone, der muligvis er på vej ind i Brøndby. Noget helt andet er, at åbningen for udenlandsk, og i det hele taget udefrakommende kapital og medindflydelse i BIF, skete da aktieklasserne blev ophævet i maj 2013.

Det er altså ikke nyt, at Mr. Burns, og andre vederstyggelige personer, har haft mulighed for at købe sig til indflydelse i klubben. At det endnu ikke er sket, tilskriver jeg Jan Bech. Han har til hver en tid kunne sælge ud til højestbydende, men har endnu ikke gjort det. Det hænger sammen med, at højestbydende for ham er meget mere end kroner og øre.

Intet peger i retning af, at han er ligeglad og sælger ud af klubbens værdier. Det ville da være højst mærkværdigt med tanke på de mange mange millioner, han har postet i klubben for at holde den oven vande.

Så bekymringen om hvem, der i fremtiden køber sig ind i klubben, indfinder sig et lille årti for sent. Det skib er sejlet, og I nåede ikke at indløse billet. I et par af skræmmeeksemplerne har det oven i købet vist sig, at de udenlandske investorer har solgt klubben tilbage til lokale investorer. Det er f.eks. i SønderjyskE, Vendsyssel og Helsingør.

Jeg håber, at man hos diverse interessenter omkring Brøndby stiller sig kritiske ift., hvem man i fremtiden ønsker som medinvestor. For at blive taget seriøst, må man dog formode, at dialog er vejen frem. En fremtidig (med)ejer er med stor sandsynlighed ikke lige så lydhør og eftergivende over for de mere hårdtslående argumenter som en fra eksempelvis Greve.

Til kamp for klubbens værdier, ja, men tag nu kampen på en måde, som sikrer, at en forretningsdrivende rent faktisk lytter og tager argumenterne seriøst, når tiden for vedkommende er kommet til at give depechen videre.

Flerklubsejerskab – skidt eller kanel?

Blitzer har som bekendt ejerandele i en række sportsklubber i både USA og Europa. Men hvad kan det betyde for en klub, at have en (med)ejer med flere andre klubber og sportsbrands i folden?

En hel del kritikere fremfører som en faktuel sandhed, at det vil sætte Brøndby nederst i hierarkiet, og vi ender som feederklub for de større klubber i ejerens samling. Jeg forstår bekymringerne til fulde, og jeg kan bestemt ikke sige mig fri for selv at have tænkt tanken.

Der er bare nogle ret overvældende argumenter for, at det ikke hænger sådan sammen. Tag Crystal Palace, som Blitzer har en anseelig ejerandel i, som eksempel her. Hvor tæt var Palace på indtægterne fra europæisk fodbold, da Blitzer og hans partner kom ind? Hvor stor en investering vil det kræve, at få dem op at spille med om de europæiske billetter? Hvad med skridtet helt op i Champions League?

Med tanke på de astronomiske summer, de største engelske klubber bruger på spiller, virker det nærmest som en uoverstigelig økonomisk hurdle. Dette kan man så sammenligne med, hvad det ville kræve at gøre Brøndby til fast deltager i europæiske gruppespil.

Det er åbenlyst voldsomt meget dyrere bare at stabilisere Crystal Palace i den øverste halvdel, end det er at gøre Brøndby til årlig contender til Champions League-gruppespillet. Derfor strider det mod al logik at reducere Brøndby til farmerclub for Crystal Palace. Samtidig må man anerkende, at det er gået fint for FC Midtjylland selvom, at Matthew Benhams klare prioritet ligger hos hjerteklubben Brentford.

Jeg anerkender fuldt ud bekymringerne. Der er også en eksempler på flerklubsejere, der skamløst har vanrøgtet klubber til ukendelighed til gavn for en større klub i konglomeratet. Man har set klubber, der fuldstændig er blevet drænet økonomisk pga. store kortsigtede satsninger, hvorefter ejeren med pengene har stukket halen mellem benene, og efterladt klubben med efterregningen. Så flerklubsejerskaber kan have mange ansigter.

Et andet aspekt er det gavnlige i, at en (med)ejer gennem erfaring med at drive flere klubber, kan bringe en hulens masse knowhow med ind i Brøndby. Helt nye netværk og adgang til markeder, der hidtil har været svært tilgængelige, eksempelvis på sponsormarkedet.

Nye måder at se tingene på, selvfølgelig med respekt og honorering af kulturen i Brøndby, og at bringe nye elementer ind i en kultur, der på flere områder, ikke mindst i vinderdelen, har haltet i nogle år, er vel egentlig ikke det værste der kan ske.

Denne artikel var del et ud af to i denne serie. I næste artikel diskuterer Pierre Brøndbys værdier og identitet.

Læs del 2 her


Alle indlæg i Tribunens Stemme er skrevet af Brøndby-fans. Holdningerne i artiklen repræsenterer ikke nødvendigvis VilfortPark.dks holdninger.

Formålet er at give alle Brøndby-fans en platform, hvorfra de kan bidrage til debatten omkring vores klub. Hvis du har noget, du brænder for og vil skrive om, vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte os her.

Vi håber at mange fans vil deltage diskussionerne her på VilfortPark.dk. Vi opfordrer dog alle til at holde en ordentlig tone, og vi forbeholder os retten til at slette indlæg fra folk, der går over stregen.

+ posts

Har holdt med BIF siden 1982, og boede på Vestegnen indtil 1990, hvor jeg rykkede til Fyn med familien. Tidligere formand for den første udgave af Brøndby support Fyn i 90'erne og start-0'erne. Største oplevelser var første mesterskab og første Europa Cup kamp mod Honved Budapest. Mine favoritspillere all-time er min barndomshelt, Claus Nielsen og Mattias Jonson.

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments