Den 10. april udkommer bogen Fodbold er politik: 100 års samspil mellem politik og fodbold af Johan Moesgaard Andersen. I den bog er der blandt andet et kapitel om forholdet mellem Kjeld Rasmussen og Per Bjerregaard samt Brøndby. Vi bringer her et uddrag af kapitlet Borgmesteren og doktoren i Brøndby.
Forlag: Carlsminde Publishing
Udgivelsesdato: 10. april 2025
Pris: 249 kroner
Bogen kan købes her: Bog & Idé
Borgmesteren og doktoren i Brøndby
Der er ingen tvivl om, at borgmester Kjeld Rasmussen sammen med Brøndby-legenden Per Bjerregaard har en afgørende ære for, at Brøndby IF er blevet en dansk fodboldmastodont med en gigantisk tilskuerbase over hele landet. Det stod altså ikke skrevet i stjernerne, når man tænker på byens trods alt begrænsede størrelse, og hvordan de to slumrende landsbyer Brøndbyøster og Brøndbyvester lå omkranset af marker tilbage i 1964 og levede en stille og nærmest hensygnende tilværelse som en forholdsvis ubetydelig plet på Danmarkskortet. ”Ingen vidste noget om Vestegnen dengang i 60’erne, da verden var i sort-hvid”, som Brøndby IF’s tilhængere på Sydsiden blandt andet synger i dag.
Klubmanden Per Bjerregaard og borgmester Kjeld Rasmussen afstemmer i de tidlige år løbende, hvordan Brøndby IF kan vokse og dermed også udadtil markedsføre byen og kommunen positivt. Det ligger begge de to bosser meget på sinde. Per Bjerregaard vil gerne skabe en succesfuld fodboldklub. Kjeld Rasmussen vil gerne skabe en vinderkommune, der kan blive sat på Danmarkskortet på grund af noget positivt. Begge ting lykkes i de følgende år. Borgmester Kjeld Rasmussen bliver i 1970’erne sat ind som formand for fodboldklubben og har altså den kommunale kasket på, samtidig med at han også har idrætsforeningens kasket på. Ganske symptomatisk bliver bestyrelsesmøderne i Brøndby IF, ifølge forfatter Henrik Madsen, afholdt hjemme i borgmesterens private bolig. Borgmesteren igangsætter også byggeriet af Brøndby Hallen klos op ad Idrættens Hus til 30 millioner kroner for at skabe en slags sportsby ved Brøndby Stadion[i].
Efter Per Bjerregaard overtager stafetten i Brøndby IF fra Kjeld Rasmussen, fortsætter borgmesteren dog med at spille en nøglerolle. Han hjælper med at få lokale erhvervsfolk som Benny Winther til at spytte i klubkassen, da professionel fodbold tager fart. Kjeld Rasmussen får desuden sendt badmintonklubben og atletikklubben andre steder hen i byen. Dermed kan fodboldklubben altså få de absolut bedste rammer for at udvikle sig og samtidig beholde Brøndby Stadion helt for sig selv. Ja, borgmesteren overvejer faktisk i 1980’erne efter eget udsagn at købe de andre store, københavnske klubber AB og KB for at sikre Brøndby IF en så stærk position i dansk fodbold som muligt[ii]. I nogenlunde samme periode drømmer Kjeld Rasmussen om at flytte Danmarks nationalstadion fra Idrætsparken til Brøndby. Det er der, efter sigende, også andre, der drømmer om. I fodboldforbundet DBU kan mange godt se fidusen i at flytte nationalstadionet til Brøndby. Det er altså ikke bare en løs idé, der spirer frem i Brøndby IF’s baghave.
Den tidligere formand for Dansk Boldspil-Union Poul Hyldgaard bemærker netop i sine erindringer ”Fodbold – en del af mit liv”, at han og andre kræfter i fodboldforbundet DBU også arbejder for et nyere nationalstadion i denne periode. DBU leger, ifølge Hyldgaard, meget seriøst med idéen om ligefrem at bygge et storstadion i Brøndby. DBU udsender en pressemeddelelse om nødvendigheden af et moderne nationalstadion i stedet for det daværende faldefærdige nationalstadion, Idrætsparken. DBU ved naturligvis godt, at denne offensive udmelding vil få hele Fodbolddanmark til at spærre øjnene op. Straks går både Brøndbyformand Per Bjerregaard og borgmester Kjeld Rasmussen på tv-skærmen med store armbevægelser. De to Brøndbyprofiler drømmer stort på vegne af deres by og deres klub.
DBU begynder stille og roligt at undersøge muligheden for et nyt nationalstadion i Brøndby mere nøje. Ifølge Poul Hyldgaard ryger spørgsmålet i sidste ende helt op på den daværende statsminister Anker Jørgensens bord. Anker Jørgensen er socialdemokrat ligesom Brøndbys borgmester Kjeld Rasmussen. Man kan måske ligefrem kalde Anker Jørgensen en socialdemokrat af ”den gamle skole”. Samtidig er Anker Jørgensen landets mest magtfulde mand på dette tidspunkt. Den tidligere fagforeningsformand er nemlig i 1970’erne og 1980’erne statsminister i flere regeringer med forskellige politiske konstellationer. Anker Jørgensen er selv valgt til Folketinget i den daværende Vestre Storkreds i København. Valgkredsen dækker områder som Vesterbro, Sydhavnen og Valby. Ankers personlige valgkreds ligger dermed ganske diplomatisk lige midt mellem Østerbro og Brøndby. Stiller man sig i dag midt på Anker Jørgensen Plads i København SV, er afstanden fra denne københavnske plads nærmest nøjagtigt den samme til henholdsvis Parken på Østerbro og Brøndby Stadion i Brøndby. Selvom Anker er Kjeld Rasmussens socialdemokratiske partifælle, er Københavns Kommune såmænd også ærkesocialdemokratisk i disse år. Mellem 1962 og 1989 regerer to ekstremt slagkraftige socialdemokrater landets hovedstad lige efter hinanden. Først overborgmester Urban Hansen, herefter overborgmester Egon Weidekamp. Dengang er Socialdemokratiet noget mere populære hos de københavnske vælgere, end partiet er ved nutidens valg – hvad enten vi taler om kommunalvalg eller Folketingsvalg. At kalde Urban Hansen og Egon Weidekamp for københavnske bykonger er næsten en underdrivelse.
Desværre for Kjeld Rasmussen slår statsminister Anker Jørgensen bag lukkede døre fast, at Danmarks nationalstadion utvivlsomt skal ligge på Østerbro tæt ved Fælledparken. Anker beder derfor DBU og Poul Hyldgaard om helt at indstille fodboldforbundets alternative planer om at finde andre lokationer[iii]. Sådan bliver det altså. Kjeld Rasmussens varme ønske om at huse både landsholdet og Brøndby IF i Brøndby Kommune bliver aldrig forløst. Ifølge DBU-koryfæet Poul Hyldgaard er sagen om Danmarks nationalstadion altså angiveligt så storpolitisk, at selveste statsministeren må slå i bordet og være med til at afgøre sagen.
I de efterfølgende år begynder Det Fri Aktuelt, ifølge bogen ”Kjeld: Borgmesteren, der skabte Brøndby”, at stille spørgsmål ved en række af Kjeld Rasmussens dispositioner. Ikke nok med at fodboldklubben bliver favoriseret på bekostning af atletikklubben. Kommunen har også solgt Gildhøjskolen forbløffende billigt til Brøndby IF. Kommunen har også ladet klubben bruge Brøndby Stadion uden at betale nævneværdigt for det, samtidig med at kommunen velvilligt betaler for store lysanlæg og stadionforbedringer for skatteborgernes penge på ønske fra Brøndby IF. Samtidig opstår der kontroversielle sager om, at fodboldfolket i Brøndby IF melder mere end hundrede BIF-sympatisører ind i Socialdemokratiet. Idéen her er altså angiveligt, at fodboldklubbens folk skal meldes ind for at påvirke partiets og kommunens velvillighed i forhold til at tilgodese fodboldklubben. Har man sat sine ben i politiske partiers lokalafdelinger i de senere år, ved man godt, at et trecifret antal partimedlemmer med samme holdninger i hvert fald i nutiden udgør en ikke-ubetydelig potentiel indflydelse. Kritikerne mener altså generelt, at kommunen og fodboldklubben er vævet for tæt sammen. Denne debat dukker også op i landsdækkende medier med jævne mellemrum.
Brøndbyborgerne er dog ellevilde med borgmester Kjeld Rasmussen. Han ender som Danmarkshistoriens længst siddende borgmester. Kjeld Rasmussen får løbende deciderede kanonvalg, der sikrer ham og hans parti Socialdemokratiet absolut flertal i Brøndbys kommunalbestyrelse. I dag har han den nu afdøde borgmester sågar fået Danmarks længste vejnavn opkaldt efter sig selv i Brøndby. ”Borgmester Kjeld Rasmussens Boulevard”, lyder vejnavnet. I et interview med Euroman fra 2017 reflekterer Kjeld Rasmussen selv over sit mangeårige politiske projekt om at hjælpe byens fodboldhold godt på vej. ”Nord for København har de måske noget andet, om ikke andet kan de jo gå og sole sig lidt i hinanden. Men for Brøndby har det betydet ALT at få den fodboldklub. Det har været med til at gøre Brøndby til noget og gøre folk herude stolte”, påpeger Kjeld Rasmussen og fortsætter: “Fodboldklubben har givet et sammenhold i kommunen ud over alle grænser”[iv]. Det besvarer jo altså i høj grad spørgsmålet om, hvorfor det ligger Kjeld Rasmussen og Brøndby Kommune så meget på sinde at bidrage til at skabe en stærk og succesrig fodboldklub i byen. Stoltheden er naturligvis kolossal hos Kjeld Rasmussen over det, der er opbygget gennem årene i Brøndby. Det er selv den dag i dag meget svært at adskille kommunen fra fodboldklubben, når snakken falder på Brøndby.
[i] Madsen, Henrik. (2016). Kjeld: Borgmesteren, der skabte Brøndby. København: People’s Press.
[ii] Madsen, Henrik. (2016). Kjeld: Borgmesteren, der skabte Brøndby. København: People’s Press.
[iii] Hyldgaard, Poul. (2003). Fodbold – en del af mit liv. København: Tipsbladet.
[iv] Ryehauge, Anders. (2017). Stort portræt af Brøndby kommune: “Vi bor her, det her er vores liv, og vi flytter aldrig herfra”. Euroman, 18. september. Link: https://www.euroman.dk/samfund/stort-portraet-af-broendby-kommune-vi-bor-her-det-her-er-vores-liv-og-vi-flytter-aldrig-herfra/4685797.
(f. 1989) er EU-chef i Dansk Metal og forfatter til flere bøger om EU, politik og fodbold. Han er sæsonkortholder i Svinget, jævnlig i gæst i Brøndby-podcasten "Den Gamle Hytte" og fan af Brøndby IF siden 1995/1996.