Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er klublivet og de frivillige, der er sjælen i Brøndby. - Thomas Frank

Kan Brøndby redde sæsonen?

Brøndby vandt senest det danske mesterskab i 2021 og for en klub som Brøndby er det essentielt, at man årligt er en del af mesterskabskampen. Det har dog langt fra været tilfældet i flere sæsoner, og det er efterhånden primært FCK og FCM der spejdes imod når tiltelaspiranterne skal kåres. Drengene fra Vestegnen er dog

Brøndby Stadion

Brøndby vandt senest det danske mesterskab i 2021 og for en klub som Brøndby er det essentielt, at man årligt er en del af mesterskabskampen. Det har dog langt fra været tilfældet i flere sæsoner, og det er efterhånden primært FCK og FCM der spejdes imod når tiltelaspiranterne skal kåres.

Drengene fra Vestegnen er dog alligevel ikke vant til at friste en tilværelse i bunden af rækken og det er også et hold af en sådanne kaliber, at de bør være at finde i toppen af dansk fodbold. Efter første halvsæson af 2022/2023 sæsonen ligger Brøndby dog på en skuffende 10. plads med 21 point. Det sædvanlige elevatorhold Lyngby ligger i bunden, mens AaB har haft en endnu mere skuffende halvsæson end Brøndby og ligger på en 11. plads med 14 point.

Brøndby burde være et hold af en sådanne kvalitet, at de var at finde på helt andre pladser i stillingen, men kan Brøndby komme igen og redde sæsonen?

Nye og gamle ansigter

Inden sæsonstart blev der hentet både nye og gamle spillere til Vestegnen, da Daniel Wass vendte hjem efter en imponerende international karriere og Nicolai Vallys blev hentet til fra Silkeborg, hvor han havde vist sig som en stærk profil. Det ville være forkert at sige, at de to spillere har skuffet, men truppen har som helhed ikke været imponerende. Bookmakernes odds på Brøndby har klart afspejlet, at holdet ikke har været velspillende, men da der også har været gode kampe, har der været gode fiduser på live oddset.

Inden næste halvsæson starter op har Brøndby været ude og styrke bredden i truppen, da målmanden Jonathan Ægidius og forsvarsspilleren Jens Martin Gammelby er blevet kaldt hjem fra deres lejeophold og dermed skal styrke defensiven, hvilket blandt andet skyldes målmand Mads Hermansen skade.

6 point

Selvom starten har syntes katastrofal, så er det hele ikke nødvendigvis så slemt som det synes. En 10. plads efter første del af sæsonen er uden tvivl utilfredsstillende for et hold som Brøndby, men stillingen giver ikke altid det fulde billede og i dette tilfælde er pladsen, omend utilfredsstillende, ikke så ødelæggende som det kunne antyde.

Faktisk ligger Brøndby kun små 6 point fra ærkerivalerne FCK på 3. pladsen og dermed er der kun 6 points forskel på 7. pladser i stillingen. Det vidner om en tæt liga og det er derfor ikke helt korrekt at stemple sæsonen op til nu som en total fiasko. FCK har heller ikke haft en imponerende sæson op til nu og endnu værre har det været for FC Midtjylland. Meget overraskende er det efter 17 spillerunder FC Nordsjælland på førstepladsen og Viborg FF kun tre point efter som nr. 2 på listen.

De 14 point op til førerholdet FC Nordsjælland bliver svære at indhente, men det er alt for tidligt at afskrive muligheden for en top 3 placering.

Optakt

I sæsonens sidste venskabskamp vandt Brøndby søndag den 4. december 4-0 over Tenerife. Målene blev fordelt på de fire spillere Ohi Omoijuanfo, Simon Hedlund, Marko Divkovic og Nicolai Vallys. Det giver dermed en tro på både offensivens og defensivens kvaliteter.

Kritikken på Brøndby har særligt været fikseret på spillertruppens kvalitet og manglen på kampafgørende spillere særligt i offensiven, men Brøndbys spillertrup har en kvalitet, der bør kunne løftes ved at hæve bundniveauet i kampene. Særligt Nicolai Vallys, der spillede helt fantastisk i Silkeborg, har budt på flot offensivt spil. Samtidig vil de hjemvendte VM spillere Daniel Wass og Anis Ben Slimane, der dog rygtes til Galatasaray, vil være de bærende kræfter på holdet.

Brøndby spillerne har nu pause fra kampprogrammet, men skal i optakten til næste halvsæson møde en række divisionsklubber i venskabskampe i januar. Det er blandt andet Næstved og Hvidovre, der har spillet fremragende i 1. division og dermed gerne fra start vil vise sulten til at komme til tops i 1. division. Optakten bliver dermed ikke blot simple kampe for Brøndby og det bliver spændende at se, om de inden sæsonstart kan demonstrere et højt niveau.

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments