Havde Jesper Sørensen og Brøndby-holdet dog bare spillet en fin og uskyldig 3. plads i hus på udramatisk vis i runde 29 i sidste sæson, så kunne den kære Brøndby-træner måske have nydt godt af lidt mere arbejdsro på nuværende tidspunkt. Det lyder mærkeligt, men det er ikke urealistisk, at Brøndbys ellers flotte 2023/2024-sæson er endt med at skade Jesper Sørensen, mere end den har gavnet ham på grund af den tragiske afslutning.
Menneskers opfattelse efterfølgende evaluering af en situation eller et forløb kan nemlig siges at være markant påvirket af, hvordan situationen sluttede. Psykologen Daniel Kahneman undersøgte i et berømt studie, hvordan to patientgrupper på bagkant af deres koloskopiundersøgelser erindrede smerteniveauet ved deres undersøgelser.
Patientgruppe Ets patienter fik foretaget undersøgelser, der overordnet set havde et større smerteniveau end undersøgelserne foretaget for Patientgruppe Tos patienter. Undersøgelserne i gruppe et varede dog længere tid end undersøgelserne i gruppe to. Sidstnævnte gruppes undersøgelser var således kortere og mere intense forløb, mens smerten forvoldt i gruppe ets undersøgelser trappede ned mod afslutningen.
Det viste sig, at patienterne i gruppe to efterfølgende rapporterede om deres koloskopiundersøgelser som mere smertefulde sammenlignet med gruppe et. Det på trods af undersøgelserne for gruppe et objektivt set bød på mere smerte. Studiets resultater understreger et forløbs afslutnings betydning for helhedsoplevelsen og særligt den senere erindring og fortolkning af forløbet.
Dette virker relevant for Brøndbys aktuelle situation her på bagkant af 23/24-sæsonen. Den dramatiske og ulykkelige afslutning lader til at præge manges årsagsforklaringer på holdets præstationer i slutningen af sidste sæson og i den nuværende sæson.
Mental skrøbelighed?
Aktuelt lægger mange Brøndby-fans’ fortællinger om holdets præstationer i det sidste halve år meget vægt på såkaldt ”mental skrøbelighed”, og at vi tilsyneladende ikke kan præstere, ”når det allermest gælder”.
Hvad end det så betyder, har jeg lidt svært ved at finde ud af.
Fans med den type forklaringer – særligt om afslutningen på sidste sæson – glemmer i øvrigt åbenbart, at forsvarsgeneralen Frederik Alves ingen spilleminutter fik foråret, mens Mathias Kvistgaarden kun spillede 233 minutter ud af forårssæsonens 1.350 mulige. Mon ikke de to spilleres fravær kunne have haft en (kæmpe) indvirkning på, at vi efter runde 32 lige manglede ét ekstra point?
Læg dertil, at der i slutningen af sidste sæson også skete visse markante ting i FC Midtjyllands kampe, som fuldstændig lå udenfor Brøndby-holdets kontrol:
- FCM fik et, efter Thomas Thomasbergs eget udsagn, et ret tyndt straffespark mod AGF i en kamp, FCM vandt med 1-0
- Peacock-Farrell og Grabara valgte at lave målmandsdrop ved totalt ufarlige indlæg mod FCM i to spillerunder i træk. FCM endte med at vinde begge kampe med ét enkelt mål
- I den nævnte runde 30 forærerede Vavro desuden bolden og en kæmpe chance til FCM, som de så dernæst udnyttede flot, da de i samme moment gjorde det til 2-0 i Parken. Men Vavro var altså upresset i situationen, hvilket Grabara også var i sin katastrofale aktion i samme kamp
Var det virkelig FCM’s fortjeneste – og udtryk for mental hårdhed og topprofessionel mentalitet – at de ”fremtvang” de fejl fra FCK? Det synes jeg jo ikke, at man kan sige.
Jeg prøver ikke at nedtone FCM’s flotte sæson. Det var fortjent, at de blev danske mestre. Dog forsøger jeg blot at påpege – med de førnævnte meget konkrete eksempler – at der ofte sker kæmpe tilfældigheder i fodbold. Man kan med fordel fokusere lidt på dette fremfor at kalde voksne professionelle for mentale svæklinge og anse det mentale aspekt som den væsentligste forklaring på, hvorfor ens fodboldhold på ulykkeligvis ikke vandt mesterskabet.
Død ved dødbolde
Hvis man endelig skal lede efter meningsfulde forklaringer på, hvorfor Brøndby ikke vandt mesterskabet i forrige sæson, kan man med fordel åbne opmærksomhedsfeltet op. Man bør tale om andre ting end voksne menneskers mentale tilstande, hvilket man som gennemsnitlig fodboldfan i øvrigt ikke har forudsætningerne for at analysere sig frem til.
Lad os i stedet kigge på en så simpel ting som dødbolde.
Ifølge fotmob.com, der måler antallet af chancer og dertilhørende expected goals (xG) på alle Superliga-kampe, var der en betydelig forskel på FCM og Brøndbys chancekreation og effektivitet på dødbolde. Fotmob kategoriserer enhver afslutningschance efter, hvilken spilsituation der har været tale om.
Eksempler på spilsituationer kan være ”regular play” (skudchancer skabt ud fra almindeligt åbent spil), ”fast break” (skudchancer skabt på kontraer/omstillinger), ”from corner” (skudchancer skabt direkte fra – eller i forlængelse af – hjørnespark) og ”set pieces” (skudchancer skabt på andre dødbolde)
Ligeledes viser Fotmobs samlede statistikoversigt for hver kamp, hvor høj en xG, et hold har skabt på henholdsvis åbent spil og på dødbolde (hvor straffesparkschancer ikke er medregnet).
Alene i mesterskabsspillet (runde 23-32) i forrige sæson havde FCM 5,2 xG på dødbolde (fraregnet straffespark), mens Brøndby kun havde 1,7 xG på samme statistik. Det er dog bare udtryk for de såkaldte ”underliggende parametre”, hvad angår chancer skabt på dødbolde. Hvad så med det endelige og naturligvis afgørende resultat?
Nedenstående oversigt viser henholdsvis FCM’s og Brøndbys scorede mål på dødbolde runde for runde i mesterskabspillet sidste sæson.
FCM vs BIF – Oversigt over mål på/i forlængelse af dødbolde i mesterskabsspillet
Spillerunde | FCM | Brøndby |
---|---|---|
#23 | Mål på indkast | |
#24 | Mål på straffespark | |
#25 | Mål på hjørne | |
#26 | Mål på hjørnespark | |
#27 | ||
#28 | To mål på hjørnespark | |
#29 | ||
#30 | ||
#31 | To mål på hjørnespark | |
#32 | Mål på frispark |
Oversigten taler sit tydelige sprog. Desværre har Brøndbys eksekvering af både offensive og defensive dødbolde også været katastrofalt kampafgørende i indeværende sæson.
- Vejles 1-0-mål mod os i anden spillerunde kom på en kontra umiddelbart efter et af vores offensive hjørnespark, hvor vi blev fanget med mange folk fremme i modstanderens felt
- AGF scorede vindermålet mod os i fjerde runde på et hjørnespark
- Legia scorede det afgørende mål i returkampen på et offensivt frispark
- FCK scorede 1-0-målet på et offensivt frispark (og 2-0-målet på et straffespark) i Brøndbys seneste kamp
- (Bonus-eksempel fra sidste sæson: i forrige sæsons sidste indbyrdes opgør mellem Brøndby og FCM, scorede sidstnævnte på en kontra umiddelbart efter en offensiv Brøndby-dødbold, meget lig Vejles mål mod os i denne sæson.)
Brøndby fører netop nu ligaen i antal hjørnespark i denne sæson. Det er altså ikke fordi, at vi ikke har haft muligheden for at være farlige på disse.
So there you have it! Et validt kritikpunkt af det nuværende Brøndby-hold, hvor pilen retfærdigvis bør pege mod Jesper Sørensen. Det hører dog med til historien, at assistenttrænere historisk set ofte har haft en stor del af ansvaret for dødbolde.
Det er måske bare mere ”sexet” at forklare holdets manglende succes ud fra mental sårbarhed fremfor mere stille og roligt at begrunde det ud fra effektivitet på dødbolde. Og måske det også er lidt overdramatisk at fyre en cheftræner på grund af dårlige dødbolde?
Til gengæld kan man heldigvis også finde mange andre statistikker, hvor Brøndby har excelleret. Nedenstående tabel er for denne Superliga-sæson indtil videre efter syv spillerunder:
Statistik | BIF’s placering i ligaen ud af 12 Superliga-hold (#1 er bedst, #12 er værst) |
---|---|
xG | #1 |
Skud på mål pr. kamp = #1 | #1 |
Boldberøringer i modstanderens felt | #1 |
Bolderobringer på den sidste tredjedel | #1 |
Antal hjørnespark | #1 |
Boldbesiddelse | #2 |
Præcise indlæg pr. kamp | #2 |
Clean sheets | #2 |
Store chancer skabt | #3 |
Mål scoret | #4 |
xG imod | #5 |
Konklusion
Enhver snak om mental sårbarhed, skrøbelig og lignende er i mine øjne simpelthen for søgt. Den fortælling er måske mere et udtryk for fodboldfans tilsyneladende ret fremtrædende og naturlige tendens til at undervurdere held og tilfældigheders store indvirkning på resultater.
Mange fans er hyperfokuserede på præstationer på den korte bane, mens de kritiserer personer som Jesper Sørensen og Carsten V. Jensen, som netop er blevet ansat i deres stillinger for at være procesorienterede og i stand til at vurdere, hvor udviklingen peger henad på den lange bane. Og heldigvis for det.
Jeg fristes til at sige, at hvis man forklarer enkeltstående skuffende præstationer ud fra mental skrøbelighed som gældende for et helt fodboldhold, så vidner det måske mere om ens egen (forringede) mentale kapacitet, hvis man ikke er i stand til at komme på bedre, mere meningsfulde forklaringer end det.
Sport handler om fortællinger. Derfor er det meget vigtigt at være opmærksom på, hvilken fortælling man går med på…
Alle indlæg i Tribunens Stemme er skrevet af Brøndby-fans. Holdningerne i artiklen repræsenterer ikke nødvendigvis VilfortPark.dks holdninger.
Formålet er at give alle Brøndby-fans en platform, hvorfra de kan bidrage til debatten omkring vores klub. Hvis du har noget, du brænder for og vil skrive om, vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte os her.
Vi håber at mange fans vil deltage diskussionerne her på VilfortPark.dk. Vi opfordrer dog alle til at holde en ordentlig tone. Vi forbeholder os retten til at slette indlæg fra folk, der går over stregen.
En nordjysk Brøndby-fan, der aldrig har oplevet holdet tabe en kamp, hvor jeg har været tilskuer på stadion til kampen. Det siger dog måske mere om, hvor få gange jeg har været på stadion. Jeg blev fan af Brøndby i sommeren 2004, hvor jeg derfor kunne nyde guldsæsonen i 04/05. Ellers står 2012/2013 og selvfølgelig 2020/2021 klarest i min erindring - naturligvis af vidt forskellige årsager.
Thomas Kahlenberg og Michael Krohn-Dehli er mine all time favoritspillere, selvom Håkon Evjen i et parallelunivers, hvor han fik mere spilletid og succes i Brøndby, måske kunne være min nummer et på listen.
Er det dig Jesper ? Hvad kan vi andre bruge det til? Når alt kommer til alt, så samler vi kun på mesterskaber, og når man er så tæt på, ja, så gør det ondt.
BRØNDBY I.F. har fået flere gode spillere ind, og fået mere kvalitet på holdet, men desværre har JS ikke løftet sit niveau med op, fair nok, han er ikke dygtig nok.
Så vi skal have en træner som kan træne spillere som er på et højt niveau. Tak til JS.
Hvis vi kun samler på mesterskaber, trods kun at have vundet ét mesterskab efter 2005, hvad gør FCK/FCM så?
Indtil for nyligt har Pentz været den eneste “nye” spiller, som JS har kunnet tage i brug i denne sæson. Vi har en god start 11’er, mens FCM/FCK er os overlegne på trupbredde. Og JS har jo netop også præsteret, når truppen og særligt stjernerne har været skadesfrie.
Fx i dag mod Sønderjyske lider JS dog igen under, at Alves er skadet, og at alternativerne til ham i truppen er jo af skræmmende lav kvalitet.
Fint indspark i debatten, og jeg er fuldstændig enig i at mental skrøbelighed er en alt for søgt forklaring. Som JS forklarer skal vi blive bedre til ikke, at gøre de chancer som vi giver til modstanderen, for store.
Syntes Silkeborgs 1. mål er et klasseeksempel på et hav af fejl. Først bryder Rado en kontra, bolden ryger ud i vores venstre side hvor Silkeborg opsnapper bolden, så glemmer Rasmussen og Bischop at forsvare og Silkeborg får lov til at lave et indlæg, som Pentz vælger at gå fejl af og endeligt glemmer forsvaret på bagerste stolpe at dække op. Det er bare urimeligt dårligt forsvarsspil af halvdelen af holdet og statistisk burde det vel ikke kunne lade dig gøre at lave så mange fejl i streg.