Jeg ved ligeledes at JBA meget gerne saa vi havde fart og fysik, folk der giver sig 100pct, doer med stoevlerne paa - kort sagt folk der har aegte BIF DNA. - Oscar (På SSO)

Et kig tilbage: Brøndby Stadions historie

Lige siden den 5. juli 1966 har Brøndby Stadion været hjemmebane for Brøndby IF. Dermed har Vilfort Park en lang og rig historie, som enhver Brøndby-fan med respekt for sig selv bør være bekendt med.

Brøndby Stadion var Brøndby Kommunes første fælles stadion. På dette tidspunkt var det ikke blot et fodboldstadion men blev også brugt til atletik. At kalde det et stadion var dog så meget sagt. Faktisk var anlægget “blot” en opvisningsbane med et hegn omkring samt en grusbane med et lysanlæg til brug i vintermånederne. Det skriver Forstadsmuseet blandt andet i sin fortælling om Vestegnens udvikling fra 1960’erne og frem til i dag.

De tidlige dage i Brøndby Stadions historie

Planen om at bygge et stadion i Brøndby blev fremlagt længe før, at nogen overhovedet havde tænkt på at danne Brøndbyernes Idrætsforening. Faktisk blev den fremlagt allerede i 1945, men Brøndby Kommunes idrætsforeninger, Brøndbyøster IF, Brøndbyvester IF og Brøndby Strand IF, kunne ikke nå til enighed om forholdene for det nye stadion. Planerne blev derfor skrinlagt.

Bondegård i Brøndby, der ligger samme sted som Brøndby Stadion.
I 1936, hvor billedet er fra, lå der en bondegård, hvor Brøndby Stadion ligger i dag.

Diskussionen opblussede igen i 1950’erne dog med det krav fra politikkernes side, at det ville kræve en sammenlægning af idrætsforeningerne for at få et mere effektivt brug af Brøndby Stadion. Dette mødte straks støtte fra BØIF, imens BVIF og BSIF begge var imod ideen.

I 1964 vendte vindene endelig, og den 3. december 1964 blev Brøndbyernes Idrætsforening til en realitet efter sammenlægningen mellem BØIF og BVIF. Dermed var det vigtigste skridt i Brøndby Stadions historie også taget, og anlæggelsen kunne begynde i 1965.

Kjeld Rasmussen, legendarisk borgmester i Brøndby Kommune, var på daværende tidspunkt menigt byrådsmedlem, og han har senere forklaret, at sammenlægningen af foreningerne var et afgørende skridt for at kunne bygge stadion.

Tribunerne bliver bygget

I dag ville de færreste kalde det daværende Brøndby Stadion for et stadion. Når man ser nærmere på Brøndby Stadions historie, er det tydeligt, at der i højere grad var tale om en opvisningsbane. Stadion bestod af en fodboldbane, omringet af atletikfaciliteter, med to udskiftningsbokse og et hegn omkring. Derudover blev en grusbane med lysanlæg anlagt, så man også kunne træne og spille kampe i de mørke vintermåneder, hvor græsplænerne skulle hvile. Derudover blev fire træningsbaner også anlagt, hvor den nyetablerede idrætsforenings mange hold kunne træne.

Den officielle indvielse af Brøndby Stadion fandt sted den 31. juli 1966. Indvielsen måtte udsættes i næsten et år, da der var problemer med at få græsset på stadion til at vokse. På dette tidspunkt var de resterende faciliteter allerede i brug.

Brøndby Stadion set fra luften på billede taget i 1969.
Brøndby Stadion anno 1969 set fra luften.

I takt med at Brøndby IF strøg op igennem rækkerne, og flere og flere mennesker flyttede til Vestegnen, steg klubben naturligvis også i popularitet. Dermed blev kravene til stadion også øget. I 1975 blev to flisetrin rundt om stadion tilføjet, og i 1978, efter Brøndby rykkede op i anden division, begyndte byggeriet af en overdækket tribune. En stor dag i historien om Brøndby Stadion. z

Den nye tribune blev indviet i 1979, og dermed var der for første gang plads til siddende gæster til Brøndbys kampe. I alt var der 1.335 siddepladser, og derudover blev også en speakerboks, pressepladser og et TV-plateau tilføjet. I alt var der nu plads til 5.000 tilskuere på Brøndby Stadion.

Vokseværket stoppede dog ikke her, og allerede i 1980 blev et nyt kapitel tilføjet til Brøndby Stadion historien; en ny ståtribune blev bygget på den modsatte langside. Dette skete i forbindelse med oprykningen til 1. division i 1981. Stadionkapaciteten voksede nu til hele 10.000 tilskuere.

I 1990 blev den hovedtribunen udbygget med sponsorfaciliteter, imens den modsatte langsidetribune fik ekstra sidde- og ståpladser, hvilket igen øgede den samlede kapacitet.

Brøndby Stadion bliver et ægte fodboldstadion

I 1991 bliver en af de vigtigste beslutninger taget i Brøndby Stadions historie. Brøndby Kommune besluttede, at Brøndby IF ville få eneret til at bruge stadionet. Dermed kunne klubben frit fjerne atletikfaciliteterne og altså ombygge Brøndby Stadion til et vaskeægte fodboldstadion.

Da løbebanen og de resterende atletikfaciliteter blev fjernet, kunne Brøndby tilføje to endetribuner. De stod færdig i foråret 1992, og dermed havde man fire overdækkede tribuner og en kapacitet på 21.000 tilskuerpladser, om end størstedelen af dem stadig var ståpladser. Det var også i denne udvidelse, at man for første gang kunne tage Sydsiden i brug.

Europæiske kampe i Idrætsparken

Selvom Brøndby Stadion voksede heftigt i denne periode, var det fremtidige Vilfort Park langt fra nogen europæisk superarena. Faktisk levede stadion slet ikke op til UEFA’s krav, og derfor måtte man i den historiske 1991-sæson, hvor klubben nåede UEFA Cup-semifinalen, spille sine hjemmekampe på dispensation og med midlertidige endetribuner bag målene.

Dette var dog ingen langtidsholdbar løsning, og imens Brøndby arbejdede på at finde en plan for, hvordan stadion kunne udbygges, blev de fremtidige europæiske kampe rykket til Idrætsparken, det nuværende Parken. Det var blandt andet her, at Brøndby spillede sine Champions League-kampe i 1998/1999-sæsonen, og det var en bitter pille at sluge for alle omkring klubben, at man ikke kunne byde Bayern München, Manchester United og Barcelona velkommen på Vestegnen.

Der skulle stadig skrives et markant kapitel i Brøndby Stadion historien før, at det skulle blive til det Vilfort Park, vi kender i dag.

Moderniseringen og det nye årtusinde

Selvom Brøndby IF havde eneret på at bruge Brøndby Stadion, var Brøndby Kommune stadig ejeren af stadionet. I 1998 ændrede dette sig, da Brøndby IF fik en særdeles god aftale på at kunne købe stadionet for sølle 23,5 millioner kroner. De cirka 16 millioner BIF allerede havde betalt for to endetribuner og moderniseringen af hovedtribunen blev dog fratrukket den totale sum, og dermed fik klubben ejerskab over stadion for sølle 7,3 millioner kroner. Aftalen blev fra flere sider kritiseret heftigt og kaldt for en vennetjeneste fra Kjeld Rasmussen til Brøndby IF.

Vennetjeneste eller ej, så var det en afgørende del af Brøndby Stadions historie, da Brøndby herefter kunne begynde den sidste store modernisering af stadion. Det skete straks efter overtagelsen i januar 1999.

I alt brugte klubben 270 millioner kroner på at bygge en moderne arena med plads til 33.000 tilskuere med siddepladser hele vejen rundt. Der kom derudover plads til endnu flere lounger, imens man også udbyggede de omkringliggende parkeringspladser, så folk kunne komme kørende til stadion uden at skulle bekymre sig om parkering. Stadionet blev officielt åbnet den 22. oktober 2000 med en venskabskamp imod Skagen IK.

Siden den store ombygning har Brøndby flere gange forbedret stadionet. Blandt andet er der blevet tilføjet en sportsbar, 1964, fitnesslokaler, en fanzone bag Sydsiden, Brøndby Gymnasium og flere salgsboder.

Brøndby Stadions historie er den perfekte illustration af, hvordan BIF voksede fra at være en lille og ubetydelig klub på Vestegnen til en mastodont i dansk og nordisk fodbold.